Nyt krav om mærkning af varer fra bosættelser får ikke nødvendigvis konsekvenser

Skal varer, som er produceret i israelske bosættelser på Vestbredden, have et mærkat, som fortæller køberen, hvor varen kommer fra? Det spørgsmål har været diskuteret flere gange i EU. Og den fremtrædende opfattelse er, at disse varer skal have mærkat. I 2015 vedtog EU nogle såkaldte retningslinjer, som lagde op til, at et mærkat var påkrævet. Der er i princippet tale om et krav, men i praksis opfatter de fleste det mere som netop retningslinjer. Og mange lande har valgt ikke at følge dem, viser en undersøgelse. Fx er kun en ud af ti vinflasker fra Vestbredden markeret efter retningslinjerne.

Men 12. november besluttede EU-domstolen så, at det er obligatorisk for alle EU-medlemslande at oplyse forbrugerne, når en vare er fremstillet i en bosættelse på Vestbredden. Man kan sige, at beslutningen var en understregning af, at retningslinjerne fra 2015 fungerer som et decideret krav og ikke bare retningslinjer for dem, der måtte have lyst til at følge dem.

Ikke lagt op til de store forandringer

Når det gælder spørgsmål om Israel og ikke mindst landets tilstedeværelse på Vestbredden, er der som regel bred enighed i EU om, at Israel på længere sigt bør trække sig tilbage fra Vestbredden, at man ikke bør udvide bosættelserne, og at palæstinenserne har ret til en stat i området. Når det gælder kravet om mærkater, lader det dog til, at en del EU-lande tager det stille og roligt og ikke har lige så tydelige holdninger.

The Times of Israel har spurgt ti EU-lande, om loven kommer til at medføre ændringer i deres praksis. Generelt viser svarene, at der ikke er blevet taget den store notits af beslutningen. Den generelle opfattelse i landene er, at forslaget ikke kommer til at ændre det helt store, og de fleste har blot svaret ganske kort, at man selvfølgelig skal rette sig efter EU’s regler, og at man vil kigge nærmere på beslutningen.

Hollandsk parlament protesterer

Den mest markante – og overraskende – reaktion på beslutningen kommer fra Holland. Her vedtog et flertal i parlamentet, at den hollandske regering skal protestere over beslutningen, medmindre det samme krav stilles til alle andre områder i verden, som er »omstridte«, som det er tilfældet på Vestbredden. Parlamentet mener, at beslutningen diskriminerer Israel, fordi kravet kun gælder her og ikke andre lignende steder. Den hollandske regering har efterfølgende sagt, at EU-kravet rent faktisk gælder alle lignende steder, og at der derfor ikke er tale om diskrimination.

Den israelske regering er ikke overraskende enig med det hollandske parlament. De har kraftigt kritiseret EU’s beslutning og har fremført argumentet om, at der er ”200 territorielle stridigheder i verden”, som EU ikke har forholdt sig til.

Fremprovokeret af israelsk vinproducent

Grunden til, at sagen er kommet på dagsordenen igen, er ironisk nok, at en israelsk vinproducent fra bosættelsen Psagot, har appelleret en dom fra en fransk domstol – en dom, som sagde, at vin fra bosættelser skal have et mærkat, hvor oprindelsesstedet – ”en israelsk bosættelse” – fremgår.

Den israelske regering havde opfordret Psagot Winery til at frafalde appellen, af frygt for at det ville udvikle sig, som det gjorde, og at spørgsmålet ville for fornyet opmærksomhed.

EU’s retninglinjer fra 2015, som i praksis slet ikke fungerede som lovmæssige krav, er nu blevet sværere at ignorere for EU-landene.

Men at dømme ud fra The Times of Israels undersøgelse vil det fremover stadig være muligt at få vin fra bosættelser, uden at det fremgår af et mærkat.

EU har i forbindelse med sagen understreget, at man ikke forbyder varer fra bosættelser, og at man ikke går ind for boykot af Israel.