Nyt Hamascharter er som en ulv i fåreklæder

Hamas vil inden længe offentliggøre sit nye og opdaterede charter, som beskriver organisationens mål og grundlag. Noget af charteret er blevet lækket til det libanesiske medie al-Mayadeen. Og det bekræfter forventningen om, at Hamas har skruet en smule ned for den fjendtlige retorik over for Israel. Man skal dog ikke lade sig snyde. Der er snarere tale om et strategisk træk med det formål at bløde op for forholdet til Vesten, Egypten og palæstinenserne på Vestbredden. Og det nye charter efterlader da heller ingen tvivl om, hvad Hamas i sidste ende ønsker: ”Der er ikke noget alternativ til befrielsen af hele Palæstina fra floden til havet,” lyder det ifølge al-Mayadeen.

Hamas vil godt nok være villig til at acceptere en palæstinensisk stat baseret på linjerne fra Seksdageskrigen i 1967 – det vil sige Vestbredden, Gaza og Østjerusalem. Men gruppen, som af det internationale samfund bliver betragtet som en terrororganisation, ser det kun som en midlertidig løsning. I sidste ende ønsker man ”en fuldstændig befrielse”.

”Kun” antizionister

Ifølge Avi Issacharroff, som er ekspert på det store israelske medie Times of Israel, er målet med det nye charter at forbedre forholdet til Vesten, Egypten og palæstinenserne på Vestbredden. Det er dem, man håber at påvirke med charteret.

Budskabet til Vesten er, at Hamas ikke er antisemitiske, men ”kun” er imod zionismen og besættelsen af Vestbredden. Mens ingen kan acceptere antisemitisme, er ordet antizionisme langt mindre farligt. Hamas håber, at denne sprogbrug kan give et mere positivt indtryk og i et eller andet omfang legitimere kampen mod Israel.

Tager afstand fra Det Muslimske Broderskab

En anden markant ændring i charteret er angiveligt udeladelsen af et afsnit, der siger, at Hamas er Det Muslimske Broderskabs forlængede arm. Netop den forbindelse har været og er årsag til det fjendtlige forhold mellem den nuværende egyptiske præsident, al-Sisi, og Hamas. Al-Sisi overtog magten fra Broderskabets Muhammed Mursi i forbindelse med et kup i 2013. De seneste rygter går dog på at forbedret forhold mellem Egypten og Hamas.

Endelig kan charteret ses som et forsøg på at få sympati fra især de unge palæstinensere på Vestbredden, der drømmer om en palæstinensisk stat. Mange af dem har ikke tillid til, at Mahmoud Abbas og Det Palæstinensiske Selvstyre vil få det til at ske. Men de tror samtidig ikke, at Hamas’ militante stil fører nogen vegne overhovedet, når det kommer til den spinkle mulighed for en fredsløsning. At Hamas nu taler om en palæstinensisk stat baseret på linjerne fra 1967, er et forsøg på at imødekomme deres ønske og vise, at man lytter til dem.

Valget af militant leder efterlader ingen tvivl

Siden 2007 har Hamas kontrolleret Gaza. Den seneste krig med Israel var i sommeren 2014. I årene siden da har Hamas forsømt at genopbygge Gaza og har i stedet brugt penge på at bygge krigstunneller ind i Israel. Deres forhold til Fatah, som har kontrollen på Vestbredden, er præget af stort fjendskab. Hamas mener blandt andet, at Fatah er alt for samarbejdsvillige over for Israel.

Tidligere i år blev Yahya Sinwar valgt som Hamas’ leder i Gaza. Han er kendt som en meget voldelig og militant leder – selv inden for Hamas. Han var en del af en fangeudveksling med Israel, hvor over 1.000 palæstinensere blev frigivet i bytte for den israelske soldat Gilad Shalit. Udvælgelsen af ham er blot endnu et tydeligt tegn på, at Hamas stadig er den samme terrororganisation, der ønsker at udslette Israel.