Ny regering flytter magten over til Israels mest populære politiker

Midt i krig og bombardementer har Israel fået en såkaldt nødregering. Benny Gantz, som indtil onsdag den 11. oktober var en del af oppositionen, er trådt ind i denne nødregering, hvis eneste formål er at lede Israel godt igennem den krig mod Hamas, som landet står over for.

Benny Gantz, som tidligere har været forsvarsminister og chef for Israels hær, vil sammen med premierminister Benjamin Netanyahu og forsvarsminister Yoav Gallant udgøre et såkaldt krigskabinet. Det vil være de tre personer, som sætter retningen og tager beslutningerne. Derudover vil Gadi Eisenkot, der ligesom Gantz er tidligere chef for hæren og også er medlem af Gantz’ parti, National Enhed, samt Likuds Ron Dermer være observatører i krigskabinettet.

Dermed stryger Benny Gantz altså direkte fra oppositionen og ind i det allermest magtfulde rum, når det gælder Israels krig mod Hamas. Fem medlemmer af partiet National Enhed, inkl. Benny Gantz, er udnævnt til ministre uden resortområde. Fire af de fem – Gantz, Eisenkot, Gideon Sa’ar og Chili Tropper – har desuden fået plads i det (indtil i onsdags) 10 mand store sikkerhedskabinet. Sikkerhedskabinettets indflydelse må formodes at være mindsket markant efter oprettelsen af det mere eksklusive krigskabinet.

I Sikkerhedskabinettet sidder også lederne af de to højrenationalistiske partier: Itamar Ben Gvir fra Jødisk Styrke (»Otzma Yehudit« på hebraisk) og Bezalel Smotrich fra Religiøs Zionisme. Et af Gantz’ mål med at træde ind i regeringen er netop at mindske Ben Gvirs og Smotrichs indflydelse. Og det er lykkedes.

Meget tyder på, at det er i tråd med befolkningens holdning, at Gantz nu får mere magt på bekostning af de to højrenationalistiske – og i manges øjne meget kontroversielle – politikere. En ny meningsmåling viser nemlig, at Gantz parti står til at få hele 41 mandater ud af Knessets 120 (en fremgang på utrolige 29 mandater). Ben Gvir og Smotrich står til at få tilsammen 9 mandater – en tilbagegang på 5. Netanyahus Likud bliver også straffet af vælgerne og får ifølge målingen 19 mandater – en tilbagegang på 13.

Det må være en god nyhed for Israel, at to tidligere chefer for Israels hær, IDF, nu sidder ved roret sammen med premierministeren og forsvarsministeren. De har enorm erfaring med at håndtere ekstreme trusler mod statens sikkerhed.

Den anden leder af oppositionen, Yair Lapid, har ikke ønsket at indtræde i nødregeringen. Han krævede nemlig, at Ben Gvir og Smotrich helt blev ekskluderet fra regeringen – og det krav ville Netanyahu ikke efterkomme.

Der er dog en åben plads til Lapid i krigskabinettet, hvis han senere skulle skifte mening.


Benny Gantz er tidligere chef for Israels hær, IDF. (Foto: GPO)

Retsreformen er lagt på hylden

Etableringen af nødregeringen betyder også, at der – indtil krigen er slut – ikke vil blive vedtaget love og taget store beslutninger, som ikke er relateret til krigen.

Det betyder dermed også, at den retsreform, som siden årets begyndelse har ført til stor splittelse i befolkningen og risiko for decideret borgerkrig, indtil videre er lagt på hylden. Mange forventer, at krigens udbrud og Gantz’ indtræden i regeringen betyder, at der ikke vil blive vedtaget flere at reformens mange forslag. Retsreformen – ud over det ene lovforslag, som nåede at blive vedtaget – er muligvis lagt i graven.

 

Udsigt til krig på flere fronter

Som man kan læse i stort set alle medier, tyder meget på, at Israel vil sende soldater ind på landjorden i Gaza. Når det sker, frygter mange, at Hizbollah vil øge sin involvering i krigen. Terrorgruppen, som er Irans forlængede arm, holder til i det sydlige Libanon, der grænser op til det nordlige Israel. Der har allerede været nogle angreb mod den nordlige Israel, og flere israelske soldater har mistet livet her. Nogle angreb har Hizbollah stået bag, nogle har Hamas, der også er til stede i Libanon, stået bag.

Det kan meget vel være en indikation af, hvad vi kan forvente, når krigen eskalerer yderligere i form af den ventede landoffensiv.

Der har også været enkelte angreb fra syrisk territorium, hvor iranskstøttede militser holder til. Et ikke helt usandsynligt scenarie er altså, at Israel inden længe må bekæmpe sine fjender på flere fronter.