Ny lov om værnepligt kan gøre kløften endnu dybere

Israels hær, IDF, bliver kaldt »folkets hær«. Alle israelere er klar over, hvad IDF betyder for landets eksistens, og alle ved, at de unges værnepligt (tre år for mænd og to for kvinder) er altafgørende for, at hæren kan bevare sin styrke.

Men en meget stor del af landets ultraortodokse befolkning aftjener ikke værnepligt. Hvert år er der cirka 11.000 ultraortodokse, der fylder 18 og derfor får en indkaldelse til hæren. Men kun cirka en tiendedel af dem aftjener rent faktisk værnepligt. De øvrige bruger i stedet tiden på at gå på toraskole – de såkaldte yeshivaer.

Kun cirka 10 procent af de ultraortodokse aftjener værnepligt i IDF. (Foto: Hanne Gundlach)

Højesteret kalder lov »diskriminerende«

Det er altså ikke sådan, at ultraortodokse automatisk bliver fritaget – de får også indkaldelsen ligesom alle andre, når de fylder 18. Men i årtier har de i praksis været fritaget for tjeneste. Det skyldes, at der længe har været en lov, som sagde, at man kunne blive fritaget, hvis man studerede Toraen på fuldtid. Det har man skullet gøre, indtil man fyldte 26. Først der har man været endeligt fritaget for tjeneste. Stoppede man på toraskolen som 25-årig, ville man altså få en indkaldelse.

Men i 2012 vurderede Højesteret, at loven var diskriminerende og skulle erstattes af en ny lov. Der kom så en ny lov, men i 2017 blev den også vurderet ugyldig af Højesteret. Siden 2017 har Forsvarsministeriet flere gange årligt bedt Højesteret om tilladelse til at udskyde vedtagelsen af en ny og permanent lov om værnepligt.

En sådan lov er regeringen nu ved at kigge på. Og det er en proces, der meget vel kan få den nuværende splittelse i befolkning (som følge af uenighed om en retsreform) til at blive endnu større.

Vil sænke aldersgrænsen

Søndag den 16. april mødtes premierminister Netanyahu med sin forsvarsminister og andre højtstående regeringsmedlemmer for at diskutere en ny lov om værnepligt. Det forlyder, at regeringen vil foreslå en lov, hvor ultraortodokse stadig kan blive fritaget for værnepligt, hvis de går på toraskole.

Som noget nyt vil man derudover sænke grænsen for, hvornår man kan forlade toraskolen uden at få en indkaldelse. Det forlyder, at man vil sænke den fra de nuværende 26 år til 23 år – måske 21.

Fordelen set fra statens side vil være, at de ultraortodokse måske vil forlade skolen tidligere og komme ind på arbejdsmarkedet – hvor de vil betale skat i stedet for at få tilskud til studierne.

Det er forventet, at Højesteret ikke vil acceptere sådan en lov – den minder jo til forveksling om dem, de allerede har forkastet. Men det er langtfra sikkert, at Højesteret til den tid vil have magt til at annullere den. Et centralt element i regeringens retsreform er nemlig at gøre det stort set umuligt for retten at annullere love, som er vedtaget af et flertal i Knesset.

Derfor hænger loven om værnepligt meget tæt sammen med reformen – og de store protester, den har medført.

Kan forværre splittelsen

Torsdag morgen har IDF’s chef, Herzi Halevi, sagt, at »der ikke er noget alternativ til ”folkets hær-modellen”«, hvor alle israelere skal aftjene værnepligt. »Modellen er hemmeligheden bag IDF’s styrke,« lød det.

Rigtig mange – ikke mindst sekulære – israelere er vrede over, at de ultraortodokse fortsat skal kunne slippe fri for at tjene i »folkets hær«.

I en leder beskriver David Horovitz fra The Times of Israel de problemer, som loven giver. Han peger på, at de ultraortodokse er den hurtigst voksende gruppe i befolkningen. Man forventer, at de udgør 16 procent i 2030. Han peger også på, at IDF næppe kan kaldes »folkets hær« længere, hvis det bliver vedtaget ved lov, at så stor en del af folket ikke behøver at bidrage.

Han refererer til en debat 19. april, hvor en mor sagde »Hvorfor skal min søn aftjene værnepligt, når andre ikke behøver?«.

De ord indrammer meget godt den frustration, som store dele af befolkningen har over for de ultraortodokse. Hvorfor skal de ikke bidrage – ja, og ligefrem have økonomisk støtte til deres studier i den periode, hvor de burde have bidraget? Sådan spørger mange.

Horovitz foreslår en løsning, hvor de ultraortodokse ikke behøver at være i hæren, men hvor de i stedet kan aftjene civil værnepligt – for eksempel ved at hjælpe på skoler, hospitaler og institutioner.

31. juli udløber Højesterets seneste udsættelse af kravet om en ny lov. Man kan forestille sig, at regeringen ønsker at vedtage en ny lov inden den dato (uden at Højesteret kan protestere). For hvis det bliver 1. august, og der ikke er vedtaget en ny lov, så kan Højesteret vælge at lade være med at give en ny udsættelse. Og så skal alle ultraortodokse aftjene værnepligt. Det vil være et stort problem for Netanyahu og hans regering, fordi den ikke kan klare sig uden støtte fra de to ultraortodokse partier Shas og Forenet Torajødedom.