Nu siger palæstinenserne, at de er klar til at forhandle med Israel

»Vi er klar til at få vores stat med en begrænset mængde våben og en magtfuld politistyrke, der kan opretholde lov og orden.« Sådan lyder det i et fire sider langt brev, som er sendt fra Det Palæstinensiske Selvstyre til Mellemøstkvartetten (FN, EU, USA og Rusland). Et brev, der umiddelbart skal forstås som et oplæg til et alternativ til den amerikanske fredsplan – og altså ikke som et udtryk for, at de palæstinensiske ledere vil forhandle med udgangspunkt i amerikanernes plan.

Nyheden om brevet kom frem mandag aften – altså mindre end to døgn før 1. juli, som er den dato, hvor Israel muligvis vil påbegynde processen med at annektere visse dele af Vestbredden.

Betyder det så, at de palæstinensiske og de israelske ledere kommer til at mødes ansigt til ansigt og snakke om fred? Nej, det er slet ikke sikkert.

I brevet står der også, at palæstinensernes ”tilbud” bortfalder, hvis Israel annekterer noget som helst. Ikke desto mindre er det meget bemærkelsesværdigt, at muligheden for direkte samtaler nu overhovedet er et tema. Indtil nu har det palæstinensiske lederskab kategorisk afvist forhandlinger på baggrund af USA’s fredsplan. Og nu kommer denne udmelding så ud af det blå.

Sidst der var direkte forhandlinger var i 2014. Også dengang var det Mahmoud Abbas og Benjamin Netanyahu, der var ledere for hhv. palæstinenserne og israelerne. (Foto: GPO)

Har noget at tabe

En del af tanken med den amerikanske plan har været at ændre dynamikken, sådan at palæstinenserne har noget at miste, hvis de afviser forhandlinger. I modsætning til tidligere, hvor det ifølge amerikanerne og israelerne har været alt for let for dem bare at afvise alting.

Og noget kunne tyde på, at dette forsøg har båret frugt. I hvert fald står der i brevet, at »ingen har så meget at tabe som palæstinenserne, hvis freden udebliver«.

I brevet står der også, at palæstinenserne

• Er åben over for, at fx NATO kontrollerer, at en eventuel fredsaftale overholdes.
• Er villige til mindre ændringer i grænserne fra 1967. Dermed lægges der op til, at palæstinenserne skal have meget mere end de 70 procent af Vestbredden, som USA’s plan lægger op til.

Selvom det stadig er meget svært at se for sig, at parterne skulle blive enige om noget som helst, kan brevet få indflydelse her og nu. Det gør det endnu mere problematisk for Israel at skulle gå i gang med annektering.

Hvor fortællingen før lød, at Israel annekterede, fordi palæstinenserne afviste at forhandle, vil en annektering nu (om muligt) gøre Israel endnu mere upopulær, end hvis det palæstinensiske brev aldrig var blevet skrevet og sendt.

Dette rejser også spørgsmålet: Er palæstinenserne vilje til forhandling reel, eller er hensigten med brevet snarere at få israelerne til at bremse annekteringsprocessen?

At bedømme ud fra den omtale, nyheden har fået i Israel, bliver brevet modtaget med en vis skepsis. Der er ikke tale om en topnyhed. For eksempel fremhæver The Times of Israel i højere grad nyheden om, at fire demokratiske medlemmer af USA's kongres opfordrer den amerikanske regering til at skære i støtten til Israel, hvis de annekterer. Noget, som i øvrigt ville virke skørt, eftersom annekteringen nok kun sker, hvis netop USA bakker op om det.

Så nyheden skal tages og bliver taget med en vis mængde skepsis. Den gør det dog ikke mindre interessant at følge udviklingen i de kommende dage.