Netanyahus dilemma: Skal han adlyde Kushner eller den israelske højrefløj?

Efter at den amerikanske fredsplan for nylig blev offentliggjort, er der sket ting og sager. Og det, som begyndte så godt for den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, ser pludselig ret besværligt ud.

Tirsdag den 28. januar lignede Trump verdens gladeste mand, da han kunne give sin opbakning til Trumps fredsplan, som vil give israelerne suverænitet over Jordandalen, bosættelserne på Vestbredden og hele Jerusalem bortset fra nogle områder, som ligger uden for sikkerhedsmuren.

Men Netanyahu lod sig rive med af euforien, da han kort efter meddelte den israelske befolkning, at han var klar til at annektere områderne på Vestbredden nærmest med det samme. Det viste sig dog, at det ikke ligefrem var, hvad amerikanerne havde forestillet sig. For Jared Kushner, som er en af hovedarkitekterne bag planen, sagde kort efter, at han ikke forventede, at Israel ville indføre suverænitet (som i praksis er det samme som at annektere) før det israelske valg 2. marts.

Samtidig er der den seneste uge sket den udvikling, at flere og flere på den israelske højrefløj og i Netanyahus regering har udtrykt skepsis over for planen. Selvom planen i de flestes øjne er meget favorabel over for Israel, er flere ministre modstandere af at oprette en palæstinensisk stat. En anonym minister nævner for eksempel det forhold, at der vil være en palæstinensisk hovedstad med grænse op til Jerusalem. ”Vil vi gerne have raketter i French Hill og Pisgat Zeev (områder i Jerusalem), spørger ministeren retorisk. Også blandt bosætterne er der modstand efter Kushners modvilje mod en annektering her og nu. ”Tomme ord” kalder bosætterne den amerikanske plan.

Netanyahu står derfor nu i det dilemma, at han skuffer sine politisk allierede, hvis han ikke formår at få nogle resultater igennem her og nu. Og det, som skulle være hans trumf i valget, kan i stedet blive en hæmsko. Men hvis man vælger at annektere eksempelvis nogle af bosættelserne på Vestbredden, går han direkte imod Trump og Kushner. Og han risikerer uoverskuelige konsekvenser i form af vold og terror – og måske et Palæstinensisk Selvstyre, som endegyldigt vil stoppe sikkerhedssamarbejdet med de israelske sikkerhedstjenester.

Trumps svigersøn Jared Kushner modsagde Netanyahus ønske om at annektere med det samme. (Foto: Lori Berkovic)

Tror ikke på fred

Selvom planen giver israelerne rigtig meget, så er der grundlæggende en manglende tro i befolkningen på, at der nogensinde bliver fred. Og da slet ikke, hvis der oprettes en palæstinensisk stat – også selvom den ifølge planen skal være afmilitariseret. Samtidig tror israelerne (ligesom de fleste andre) ikke på, at planen nogensinde bliver implementeret.

Mange mener altså, at planen i teorien er god nok, men at den er udtryk for fantasi mere end virkelighed. Og det blev uenigheden om, hvornår annektering skal ske, et udtryk for.

For Netanyahus vedkommende skulle planen styrke ham forud for valgkampen. Men lige nu ser det ud til, at det kun kan ske, hvis han får noget politik (læs: annektering) gennemført inden.  Han får nemlig svært ved at overbevise højrefløjen om, at annekteringen vil blive gennemført efter valget. Hvis han havde holdt lav profil og ikke stillet højrefløjen i udsigt, at annekteringen ville ske inden valget, kunne han måske have holdt den gående ind til 2. marts. Men mulighed missede han.

Det mener israelerne om planen og Netanyahu

I en undersøgelse af, hvad israelerne mener om planen, lyder svarene sådan:

Aftalen er god for Israel: 40 %

God for begge parter: 27 %

Dårlig for Israel: 16 %

Dårlig for palæstinenserne: 14 %

God for palæstinenserne: 3 %

53 % i samme undersøgelse svarer, at Netanyahu ikke kan fortsætte som premierminister. I en anden undersøgelse svarer 58 %, at han bør træde tilbage. Mange mener, at han ikke kan og bør være premierminister, mens der er en retssag kørende mod ham. Samme dag som planen blev offentliggjort, blev den formelle anklage mod Netanyahu i tre korruptionssager indgivet af rigsadvokaten.