Netanyahu vil søge immunitet: Nu er det alt eller intet

2020 kan meget vel gå hen og blive et lige så dramatisk år i israelsk politik, som 2019 endte med at blive.

Onsdag aften (1. januar) erklærede premierminister Benjamin Netanyahu nemlig, at han vil forsøge at få juridisk immunitet gennem en afstemning i Knesset. Hvis 61 ud af de 120 medlemmer stemmer for, kan han ikke blive retsforfulgt, så længe han er premierminister. Det vil medføre, at den tiltale, som rigsadvokat Avichai Mandelblit kom med i november, vil blive sat på standby.

Det er meget opsigtsvækkende, at Netanyahu agter at bede parlamentet om at give ham immunitet. Men det er samtidig også meget usandsynligt, at han rent faktisk vil få et flertal. Det er ikke det nuværende Knesset, der skal stemme. Der er valg 2. marts, og afstemningen om immunitet vil først blive gennemført, når der er en ny regering på plads. Ved de to seneste valg 9. april og 17. september 2018 blev der ikke dannet en regering, og det er grunden til, at israelerne skal til valg igen til marts.

Kort efter Netanyahus udtalelse sagde Avigdor Lieberman fra partiet Yisrael Beiteinu, at han og hans parti vil stemme imod immunitetsforslaget. Det betyder, at Netanyahus parti, Likud, sammen med de højreorienterede og religiøse partier skal have mindst 61 mandater. Det er der ikke meget, der tyder på, at de får.

Og selv hvis det lykkes, forventer man, at Højesteret vil forhindre immuniteten, hvilket de blot kan beslutte at gøre. Her vil de kigge på den lov, som giver mulighed for immunitet. Her står der, at en politiker kan få immunitet, hvis en retssag skader landet eller skader vælgerrepræsentationen. Netanyahus argument for at kræve immunitet er imidlertid en helt anden. Han mener, at anklagerne om magtmisbrug er en sammensværgelse og et kupforsøg. Og det er da også svært at se, hvordan det skulle gå ud over hans evne til at repræsentere vælgerne, når disse vælgere altså inden valget 2. marts udmærket er klar over, at de stemmer på en mand, der er tiltalt i tre sager om magtmisbrug. Med andre ord har Højesteret grunde til at forhindre immunitet, selv hvis der er flertal i det nye Knesset.

Nogle ser Netanyahus udmelding som et udtryk for desperation. Og det kan da også muligvis give bagslag, da nogle måske vil undre sig over, at han ikke vil i retten, når han samtidig hævder, at der slet ikke er noget at komme efter.

Alt eller intet

Alt det betyder, at valget til marts ikke kun handler om, hvilke partier der skal have flest mandater, og hvem der kan blive premierminister. For Netanyahu er det også et spørgsmål om, hvorvidt han skal for retten i denne omgang. For selvom han skulle overraske og vinde valget og efterfølgende få immunitet, så varer denne immunitet kun, indtil han ikke længere er premierminister.

24. december fik han en sejr, da han vandt Likuds interne formandsvalg over rivalen Gideon Sa’ar med stemmerne 72 procent mod 28 procent. Det er selvfølgelig en klar (og stor) sejr. Men for blot få år siden var der næppe nogen, der kunne få mere end hver fjerde stemme mod Netanyahu i et valg internt i Likud.