Netanyahu sigtes for korruption

Torsdag aften rystede det politiske system i Israel. Landets rigsadvokat meddelte offentligt, at der vil blive rejst anklage mod landets premierminister for korruption.

Premierminister Benjamin Netanyahu vil blive anklaget for bedrageri og magtmisbrug i to sager og for bestikkelse, bedrageri og magtmisbrug i en tredje sag. Beslutningen kom efter flere års politiundersøgelser med talrige afhøringer.

Ifølge den såkaldte »Case 1000« har Netanyahu og hans familie modtaget gaver for et par millioner kroner fra to rigmænd, som Netanyahu så på forskellig måde har hjulpet gennem sit politiske arbejde (fx gennem skattelovgivning).

»Case 2000« handler om en aftale mellem Netanyahu og ejeren af Israels største avis. Avisejeren skal have lovet Netanyahu bedre omtale i pressen, mens Netanyahu arbejdede politisk for at gavne avisejeren på bekostning af en konkurrent.

»Case 4000« er den alvorligste og handler om forholdet mellem Netanyahu og en anden medierigmand i Israel. Også her skal Netanyahu i stort omfang og meget detaljeret have søgt indflydelse på den politiske dækning i rigmandens medier. Til gengæld skal Netanyahu have fremmet regler, der for rigmandens medier var mange hundreder millioner dollars værd.

Rigsadvokat Avichai Mandelblit sagde, at han har truffet afgørelsen med tungt hjerte, men også med et helt hjerte.

Kort efter rigsadvokatens meddelelse torsdag aften holdt Netanyahu selv et pressemøde, hvor han med stærke følelser og stor vrede afviste anklagerne. Han hævdede, at hele sagen er et udslag af et »kupforsøg« mod ham fra politiet og anklagemyndigheden. Han afviste også blankt at træde tilbage fra premierministerposten.

I et retssamfund skal en anklaget betragtes som uskyldig, indtil en domstol har dømt ham. Det gælder selvfølgelig også Netanyahu. Mange, både venner og fjender, udtrykte i går aftes håb om, at det for Israels skyld må vise sig, at anklagerne er urigtige. Det vil på mange måder være tragisk – ikke blot for Netanyahu personligt, men også for landet, hvis det viser sig sandt, at han har gjort sit skyldig i alvorlig korruption.

Alligevel ønsker mange israelere, at Netanyahu skal gå af allerede nu. Frygten er, at han som siddende premierminister med en alvorlig retssag kørende mod sig, ikke vil kunne koncentrere sig om statens velbefindende, men mest vil have fokus på sin egen sag. Eller endnu værre: At han vil udnytte sin stilling som premierminister til at forsøge at påvirke retssagen til egen fordel.

Den sidste frygt er ikke ubegrundet. Netanyahus reaktion torsdag aften med beskyldning mod landets politi og anklagemyndighed for et »kupforsøg« og med gentagne krav om, at der skal iværksættes en efterforskning af efterforskerne i sagen, demonstrerer, hvor uholdbart det er, at mand, der er anklaget for alvorlige forbrydelser, fortsætter som premierminister. Beskyldningen virker også ret grotesk, fordi rigsadvokat Mandelblit engang blev betragtet som »Netanyahus mand«, var kabinetsekretær i en af Netanyahus regeringer og blev udnævnt til rigsadvokat af Netanyahu selv.

Retssagen mod Netanyahu kan ikke indledes straks. Han har nu 30 dage til – hvis han ønsker det – at bede Knesset om parlamentarisk immunitet, så retssagen skal udskydes til efter hans afgang fra Knesset. Hvis han beder om det, skal anmodningen behandles i et Knesset-udvalg, der først kan træde sammen efter dannelsen af en ny regering, og det ser i øjeblikket ud til at have lange udsigter.

Helt afgørende for udviklingen bliver, om et flertal i den israelske befolkning oven på korruptionsanklagerne vil ønske Netanyahus afgang, eller om de vil tro på hans teori om et venstreorienteret komplot eller »kupforsøg«.

Ole Andersen 22.11.19