Netanyahu opgiver regering – nu er det Gantz’ tur

Tirsdag meddelte Israels længst siddende premierminister, Benjamin Netanyahu, at han ikke er i stand til at samle et flertal og dermed danne regering. Han har formået at fastholde sin støtte fra de ultraortodokse og højrenationale partier, hvilket giver ham i alt 55 ud af 120 mandater. Han forsøgte at overtale Benny Gantz fra partiet Blå og Hvid til at gå med i regering med denne blok – men Gantz holdt fast i sit valgløfte om, at han ikke vil sidde i regering med en premierminister, der er mistænkt for korruption.

Onsdag aften vil præsident Rivlin så give forhandlingsmandatet til netop Benny Gantz, som også vil få 28 dage til at forsøge at danne en regering. Men som vi tidligere har beskrevet i artikler her på siden, så betyder resultatet af valget 17. september, at heller ikke Gantz har særlig stor chance for at danne regering. Bag sig har han Arbejderpartiets 6 mandater, Demokratisk Unions 5 mandater og 10 ud af 13 arabiske mandater. Sammen med Blå og Hvids egne 33 mandater har han dermed 54 mandater.

Mindretalsregering eller nyvalg

Der tales om muligheden for en mindretalsregering bestående af Blå og Hvid, Arbejderpartiet og Demokratisk Union, som får støtte udefra af Arabisk Fællesliste og Yisrael Beiteinu. Men en sådan regering vil næppe holde længe. Det vil fx være meget svært at få de to støttepartier til at stemme for den samme politik. Begge partier er desuden uenige med venstrefløjspartierne på mange områder. Meningen med en kortvarig mindretalsregering skulle dog være den, at man vil vippe Netanyahu af pinden, undgå et tredje valg, og når Netanyahu så – som forventet – bliver sigtet i korruptionssagerne, så kan Gantz danne en mere stabil regering med et Likudparti, der ikke længere har Netanyahu som formand. Men hvis det er planen fra starten, vil venstrefløjspartiernes motivation for at gå med i regeringen næppe være den allerstørste.

Alternativt tales der om et tredje valg i begyndelsen af marts 2020. I 2019 har der været valg 9. april og 17. september.

Tvivl om retssag blokerer for gennembrud

Det lader til, at de har rigtig god tid i Israel. Både når det gælder de lange valgkampe, som varer 4-5 måneder. Men i høj grad også når det gælder de tre sager, hvor Netanyahu er mistænkt for korruption. Lige nu går rigsadvokaten, Avichai Mandelblit, og overvejer, om han skal lægge sag an mod Netanyahu. Det har han gjort i rigtig lang tid – faktisk er det over et år siden, politiet afsluttede deres undersøgelse og konkluderede, at der var grundlag for en retssag.

Hvis han besluttede sig i dag, kunne man forestille sig, at der kom et gennembrud. Her er de forskellige scenarier.

Scenarie 1:
Hvis Netanyahu (mod forventning) bliver frikendt (og der altså ikke kommer en retssag), ville det bane vej for en regering med både Likud og Blå og Hvid. Blå og Hvid har nemlig sagt, at de ikke vil være i regering med Likud, så længe partiets leder er under mistanke for korruption. Hvis Netanyahu blev frikendt, ville det løfte være ligegyldigt i den sammenhæng.

Scenarie 2:
Hvis Netanyahu retsforfølges, vil Likud muligvis vælge en ny formand – og så er vejen for en samlingsregering banet. Hvis de ikke vælger en ny formand, vil situationen fortsat være fastlåst – medmindre en retssag er det, der udløser et internt oprør mod Netanyahu.
Bliver Netanyahu retsforfulgt, men forbliver formand, er det også en mulighed, at Likud går med til en samlingsregering, hvor Gantz er premierminister, indtil retssagen er afgjort (hvis Gantz vil det). Bliver Netanyahu så kendt skyldig, er han færdig i israelsk politik, og Likud vælger en ny formand, der kan dele premierministerposten med Gantz. Bliver han kendt uskyldig, vender han tilbage og kan overtage efter Gantz halvvejs inde i valgperioden.

Derfor vil det sandsynligvis sætte skub i tingene, hvis rigsadvokat Mandelblit snart besluttede sig for, om han vil lægge sag an mod Netanyahu.