Netanyahu med "strategisk fejl": Afvist af tysk udenrigsminister
Mandag kom Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, med et meget opsigtsvækkende ultimatium til den tyske udenrigsminister, Sigmar Gabriel, som var på besøg i landet og havde et møde med Netanayhu: Hvis ikke Gabriel aflyste sit møde med flere venstreorienterede NGO’er, ville Netanyahu aflyse sit møde med Gabriel.
Gabriel valgte dog at gennemføre mødet med blandt andet de tre kendte grupper B’Tselem, Peace Now og Breaking the Silence – og mødet med Netanyahu blev derfor aflyst. Udenrigsministeren udtalte, at man ikke kan få et nuanceret billede af et land ved kun at tage på besøg i regeringskontorerne. Han undrede sig over beslutningen, men sagde, at han stadig var indstillet på at bevare »venskabet og det særlige forhold til Israel«.
Men hvorfor er Netanyahu så meget imod de venstreorienterede grupper, at han vælger at sætte forholdet til en vigtig allieret i Europa på spil? For med Gabriels beslutning om at mødes med grupperne er det uden tvivl Netanyahu, der ligner en taber: en premierminister, der blev vraget til fordel for NGO’er.
En del af svaret er, at Netanyahu presses af sine regeringsstøtter fra det bosættervenlige parti Det Jødiske Hjem med uddannelsesminister Naftali Bennet og justitsminister Ayelet Shaked i spidsen. Den opsigtsvækkende beslutning helt sikkert har deres fingeraftryk på sig.
Dernæst er grupperne rent faktisk et problem for Netanyahu, og de står for det lodret modsatte. Mens Netanyahu i høj grad er kendt som en mand, der formår at sikre et stærkt og kompromisløst militær, der sørger for sikkerhed i Israel, er især Breaking the Silence direkte modstander af militærets tilstedeværelse og ageren på Vestbredden. Både Breaking the Silence, B’Tselem og Peace Now udgiver rapporter, hvor de kritiserer Israels militær og opfordrer det internationale samfund til at lægge pres på Israel for at få dem til at trække sig tilbage fra Vestbredden og lave en tostatsløsning.
Breaking the Silence
Organisationens kvindelige leder, Yuli Novak, sagde dette om Netanyahus beslutning: »Det er psykotisk, at en premierminister handler så irrationelt.« Breaking the Silence udgiver ofte rapporter, hvor tidligere (anonyme) soldater udtaler sig yderst kritisk om militæret og anklager dem for at krænke palæstinenseres menneskerettigheder.
B’Tselem
B’Tselems og dens leder Hagai El-Ad udtalte i en pressemeddelelse i går: »Der må være en pris for den fortsatte militære kontrol af et andet folk og for at være ligeglad med moralske værdier og folkeretten.« Dermed opfordrede organisationen igen det internationale samfund til at straffe Israel. Netanyahu føler simpelthen, at han bliver forrådt, når israelske grupper på den måde, ifølge ham, taler palæstinensernes sag.
Peace Now
Ligesom Breaking the Silence og B’Tselem er Peace Nows primære agenda at kritisere Israels tilstedeværelse på Vestbredden og arbejde for en tostatsløsning. Anat Ben Nun, som er organisationens leder, sagde, at Netanyahu forsøger at »indskrænke de demokratiske muligheder ved at delegitimisere visse grupper.«
Også kritik fra oppositionen
Beslutningen medførte kritik fra mange medlemmer af Knesset, især fra oppositionen. Tzipi Livni kaldte det »en strategisk fejl, der kommer ud af frygt og svaghed. Det placerer den israelske regering på niveau med små organisationer og gør dem til martyrer.«
Årsagen til oppositionens kritik er måske ikke så meget, at de rent faktisk støtter de nævnte grupper – men mere, at de er bekymrede for, om forholdet til Tyskland og det internationale samfund generelt vil blive skadet med premierministerens nye uforsonlige praksis.
Tidligere har det blot været et krav til diplomater, at de ikke må mødes med Hamas, og at de kun må mødes med Det Palæstinensiske Selvstyre, hvis de også mødes med den israelske regering.
Netanyahus nye praksis kan tolkes som et udtryk for, at han generelt er presset og har brug for at markere sig. Denne markering lader dog på ingen måde til at lette presset fra hans skuldre – tværtimod kan den isolere ham yderligere, hvis han fremover vil blive afvist af topdiplomater, der – ligesom Gabriel – ikke vil lade ham diktere, hvem de må og ikke må snakke med, når de besøger Israel.