Netanyahu i centrum i nyt slag mellem regering og Højesteret
Der bliver i dag skrevet et nyt kapitel i årets helt store drama i israelsk politik. Ligesom tidligere på måneden skal Højesteret i dag, 28. september, tage stilling til en ændring i en basislov, som regeringen vedtog tidligere på året.
Denne gang handler det om en ændring af den basislov, der vedrører selve regeringen. Her har regeringen indført en passage, som siger, at Højesteret ikke kan beordre landets premierminister til at træde af, fordi vedkommende vurderes som uegnet til posten. Derimod er det kun et stort flertal i både regeringen og parlamentet, som kan afsætte en premierminister. Det vil kræve opbakning fra 75 procent af regeringens medlemmer samt 80 procent af Knessets medlemmer.
Netanyahu-loven
Der er gjort indsigelser mod denne lov, og det er altså dem, Højesteret skal tage stilling til i dag. Herefter forventes der at gå nogle måneder, før en afgørelse foreligger.
Indsigelserne slår især på, at loven er vedtaget med det formål at beskytte den nuværende premierminister, Benjamin Netanyahu.
Det skyldes, at Netanyahu er anklaget i tre forhold om korruption. Skulle han blive dømt og dermed ende i fængsel, vil han ikke kunne fortsætte som premierminister. Sagen handler derfor ikke så meget om, hvad der sker, hvis han bliver dømt.
Den handler derimod om, at han i 2020 underskrev en aftale om, at han som premierminister ikke må blande sig i sager, der kan have direkte indflydelse på hans egen sag. Det var grunden til, at der gik næsten tre måneder, før han udtalte sig om regeringens retsreform. Det gjorde han først i marts, hvor regeringen netop havde vedtaget det, som af mange kaldes ”Netanyahu-loven”. Sådan at han altså ikke kan afsættes, selvom han har forbrudt sig imod den aftale, han underskrev i 2020.
Flere medlemmer af Likud har direkte sagt, at loven blev vedtaget for at beskytte Netanyahu.
Skal måske først gælde efter næste valg
Det vil være kontroversielt, hvis Højesteret tilbageruller en ændring i en basislov. Det har retten nemlig aldrig før gjort.
En mulig mellemvej kan være, at retten beslutter, at lovændringen først skal gælde efter næste parlamentsvalg. På den måde undgår de at tilbagerulle loven, samtidig med at Netanyahu nu og her ikke beskyttes af den.
Faktisk har Højesteret allerede bedt Knesset om at komme med gode grunde til, hvorfor retten ikke skal udsætte lovændringen.
Regeringen mener, at loven beskytter demokratiet. Deres argument lyder, at det udelukkende er befolkningen, som skal bestemme, hvem der er landets leder. Med andre ord: Når først en leder er valgt for en periode, er der intet, der i denne periode skal kunne fratage ham eller hende magten.