Netanyahu afslører bemærkelsesværdig Mossad-operation i Iran

Mandag aften talte Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, på landsdækkende tv. Her kunne han afsløre, at den israelske efterretningstjeneste Mossad i januar udførte en højst bemærkelsesværdig – og yderst vellykket – operation bag fjendens linjer.

På en nat stjal israelske spioner intet mindre end 55.000 siders dokumentation og cirka 55.000 yderligere filer på cd’er fra en lagerbygning i det sydlige Teheran. Filerne er dokumentation for Irans arbejde for at fremstille en atombombe. De beviser, at iranerne i mange år har arbejdet på atomvåbenfremstilling – også efter 2015, hvor Iran indgik en aftale med USA og fem andre lande. Ifølge aftalen skulle Iran indstille sit atomprogram.

 
Netanyahu brugte en reol med ringbind og en opslagstavle med cd'er til at vise omfanget af de dokumenter, som Mossad for nylig stjal fra en lagerbygning i Teheran. (Foto: Amos Ben Gershom/GPO)

Intet nyt under solen

Der var skruet op for dramatikken, da Netanyahu på scenen i Tel Aviv stod foran en reol med ringbind, der tilsammen angiveligt skulle indeholde en kopi af de mange dokumenter. På en opslagstavle så man de mange cd-rommer, som indeholdt de yderligere digitale filer. Tilsammen udgør de et massivt bevismateriale angående Irans atomprogram.

Men det er såmænd ikke så overraskende, at Iran udvikler atomvåben. Det er heller ikke helt nyt, at der findes beviser for det – selvom det materiale, Netanyahu præsenterede, er langt mere omfattende og detaljeret end det, Det Internationale Atomagentur kunne afsløre tilbage i 2011.

Men hvorfor så gøre så stort et nummer ud af det? Det kan der være i hvert fald to svar på. For det første er Mossads operation en stor sejr for Israel og et tilsvarende stort nederlag for Iran. Ved at offentliggøre operationen viser Israel styrke udadtil. For det andet var talen en påmindelse til Donald Trump om, hvor alvorligt han skal tage truslen fra Iran. Trump skal snart beslutte sig for, om han vil annullere atomaftalen fra 2015, eller om han vil forsøge at ændre den. Netanyahus tale afslørede ikke, om han ønsker det ene eller det andet. Men noget skal der gøres, mener både Netanyahu og Trump. Den nuværende aftale afholder ikke Iran fra at udvikle atomvåben – det er gårsdagens afsløring en påmindelse om.

EU, som bakker op om atomaftalen, har reageret ved at sige, at afsløringen netop viser, hvorfor man indgik aftalen: fordi man ikke kan stole på Iran. Og det kan der selvfølgelig være noget om. Aftalen bygger ikke på tillid, men på det modsatte. Uenigheden går nærmere på, om aftalen så forhindrer de uærlige iranere i at fremstille en atombombe. Det mener Israel og USA ikke, at den gør. Blandt andet fordi den overvågning og kontrol, som er en del af aftalen, ikke er effektiv nok. Det kan de mange tusind dokumenter måske være med til at vise: at Iran stadig udvikler atomvåben, selvom aftalen gælder på nuværende tidspunkt.

Iranerne har selv kaldt Netanyahu en »gemen løgner« efter gårsdagens tale. I en udtalelse kaldte en talsmand for det iranske udenrigsministerium Israel for »de notoriske børnedræbere fra det zionistiske regime«.

Nyt angreb i Syrien

Israels kamp mod Iran foregår dog ikke kun i Iran – og fra en scene i Tel Aviv – men i lige så høj grad i Syrien. Det blev understreget endnu en gang søndag, hvor en militærbase syd for den syriske by Hama blev ramt af et luftangreb, som alle formoder kommer fra Israel. Målet var en iransk militærbase. Dødstallene varierer fra 16 til 38 personer. Ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder døde 26, hvoraf de fleste var iranere. Iran har dog afvist at have mistet soldater i forbindelse med angrebet.

Eksplosionen forårsagede et mindre jordskælv, der målte 2,6 på Richterskalaen. Denne rystelse kom sandsynligvis ikke fra det missil som ramte, men derimod på grund af det mål, der blev ramt.

»Det kan være ballistiske missiler med tunge sprænghoveder. Omfanget af eksplosionen kommer på grund af målet,« siger Amos Yadlin fra det israelske Institut for National Sikkerhed.

I sidste uge fortalte CNN, at Israel og USA nøje overvågede luftrummet over Syrien og Iran for at holde øje med eventuelle våbentransporter. Og det viser sig, at der aftenen før angrebet i Hama var en lufttransport fra Mehrabad Lufthavn i Teheran til militærlufthavnen i Hama i Syrien og derfra til Damaskus. I den sammenhæng giver et israelsk luftangreb rigtig god mening.

Israel frygter, at Iran får stor militær indflydelse i Syrien. Det er velkendt, at Iran har mange soldater i landet, og at de bruger tilstedeværelsen til at bevæbne Hizbollah i Libanon. Nu ser det ud til, at de forsøger at opruste deres våbenlager også. Ifølge Amos Yadlin må Israel i en sådan situation overveje, om man vil angribe og løbe den risiko, der er forbundet med sådan en aktion – eller om man vil risikere, at Iran pludselig står med eksempelvis ballistiske missiler tæt på grænsen til Israel.

Meget tyder på, at Israel vælger at angribe Iran i Syrien. Og at bedømme ud fra jordskælvet er der noget, der tyder på, at Israel i søndags ramte plet og fik elimineret de iranske missiler i Hama.