»Nationalistisk terror« mod palæstinensere efter firedobbelt drab

Siden sidste uges forfærdelige terrorangreb, hvor en palæstinenser dræbte fire israelere, har bosættere hærget palæstinensiske byer i området, hvor terrorangrebet fandt sted – tæt på bosættelsen Eli. Lørdag blev fem personer anholdt for voldelige angreb mod civile palæstinensere. Bosætterne har sat ild til mere end 140 biler, sat ild til bygninger og marker – og også affyret skud.

De voldelige angreb har skabt debat i Israel. Lederne af hhv. hæren, efterretningstjenesten og politiet kom lørdag med en fælles udtalelse, hvor de kaldte det »nationalistisk terror i ordets fulde betydning«. Mange andre har ligeledes fordømt bosætternes handlinger.

Men blandt de nationalreligiøse og i bosætterbevægelsen er der – ikke så overraskende – ikke den store afstandtagen.

Orit Strook, som er bosættelsesminister for partiet Religiøs Zionisme, var ude med en opsigtsvækkende udtalelse. Hun sagde, i kølvandet på udtalelsen fra de tre sikkerheds-chefer, at de mindede hende om Wagner-gruppen – den russiske lejehær, som den seneste tid har udtalt sig om mangt og meget, selvom de ikke er en del af den russiske regering.

Den udtalelse fra Strook medførte forargelse. Oppositionsleder Benny Gantz sagde, at Strook burde blive fyret med det samme, og at hendes hån mod de tre ”helte” var ”moralsk forkastelig”. Hun blev senere irettesat af Netanyahu og kom med en undskyldning.

Også finansminister Bezalel Smotrich og sikkerhedsminister Itamar Ben Gvir (begge fra nationalreligiøse partier) har kritiseret brugen af ordet ”terror”. Ben Gvir har endda opfordret unge bosættere til at ”tage til bakketoppene” for at etablere nye – ulovlige – bosættelser, også kaldet udposter (så længe de er ulovlige ifølge israelsk lov).

En af de få religiøse, der rent faktisk har fordømt bosætternes vold i tydelige vendinger, er rabbiner Yaakov Medan, som er leder af en toraskole i bosættelsen Alon Shvut. Det skriver The Times of Israel.

Medan har kaldt handlingerne ”ulovlige”. Særlig har han fordømt de personer, der har revet sider ud af koraner og smidt dem på jorden. ”Vi må fuldstændig fordømme dem, der vanhelliger og brænder hellige bøger,” siger han.

Premierminister Netanyahu har sagt, at ”loven gælder alle steder – både i Golan i Judæa og Samaria og på Ayalon-motorvejen”. Han sammenligner på den måde urolighederne med de demonstrationer, som mange (især folk fra den politiske venstrefløj og  midte) har gennemført ved at spærre Ayalon-motorvejen.

Status på retsreformen

Og det er da også, som om stort set alt i israelsk politik lige nu har en forbindelse til den retsreform, som altså er skyld i demonstrationerne på motorvejen og mange andre steder i landet.

Status på reformen er, at forhandlingerne mellem oppositionen og regeringen om et kompromis er brudt sammen.

Derfor har regeringen genoptaget processen med at vedtage de mange lovforslag, som reformen består af. Helt konkret stiler regeringen aktuelt efter at få vedtaget en lov, som siger, at Højesteret ikke kan nedlægge veto mod regeringens beslutninger med henvisning til, at beslutningerne er ”urimelige”. Tidligere på året vurderede Højesteret for eksempel, at det var ”ekstremt urimeligt”, at den ultraortodokse partileder Aryeh Deri blev udnævnt til indenrigsminister, fordi han kor forinden var straffet for skattesvindel. Og derfor måtte Netanyahu fratage ham det embede. Loven, hvis den bliver vedtaget, vil derfor gøre, at Deri igen kan blive minister.

Ifølge kritikerne af loven – for eksempel oppositionsleder Benny Gantz – baner den vejen for korruption. I sig selv er forslaget ikke så kontroversielt. Mange er faktisk imod Højesterets mulighed for at handle på baggrund af, hvad retten synes er rimeligt. Men konteksten gør det kontroversielt. Regeringen pønser nemlig på at bruge den potentielle lovændring til at ændre rigsadvokatens rolle. En ændring, som Højesteret muligvis ville dømme "urimelig". Rigsadvokatens rolle er vigtig for Benjamin Netanyahu, som er anklaget i tre sager om korruption - af netop rigsadvokaten. Med andre ord kan lovændringen i sidste ende betyde, at Netanyahu står bedre i sin retssag.

Alt imens fortsætter demonstrationerne mod reformen. Tirsdag morgen var der demonstrationer uden for Simcha Rothmans hjem. Rothman er en af hovedarkitekterne bag reformen. Politiet anholdt seks personer, som blandt andet havde sat ild til bildæk.

Det er forventet, at demonstrationerne tager til i styrke, hvis regeringen fortsætter sin kurs og sender lovforslag til afstemning.