Nationalistisk parti vil mindske domstolenes magt

Den største politiske kamp i Israel står ikke mellem partier på hver sin fløj, men nærmere mellem den højreorienterede regering på den ene side og domstolene på den anden. Den seneste tid har Israels »High Court of Justice« og »Supreme Court« brugt deres magt til at annullere en del love, som ellers var blevet vedtaget i det israelske parlament, Knesset.

I august annullerede domstolene for eksempel en lov, der siger, at Israel kan tilbageholde illegale personer på ubestemt tid, indtil de lader sig deportere til et andet land. Retten besluttede, at de nu kun kan tilbageholdes i 60 dage – og så skal de sættes fri.

Vil ændre forfatningen

Det højrenationalistiske – og bosættervenlige – regeringsparti Det Jødiske Hjem vil nu vedtage en såkaldt basislov, som ifølge partiets ledere skal udfylde et hul i Israels forfatning. Basisloven består af to love, som har forfatningsmæssig karakter. Om dem siger Naftali Bennet, som er partiets formand og desuden uddannelsesminister, og Ayelet Shaked, som er justitsminister: »Planen vil inkludere de to kapitler, som mangler i den israelske forfatning: nationalitetsloven og lovgivningsloven …«

Nationalitetsloven er voldsomt omdiskuteret. Den definerer Israels som hjemstaten for det jødiske folk, hvilket mange mener vil gøre landets arabiske borgere til andenrangsborgere og diskriminere dem.

Lovgivningsloven skal forhindre, at domstolene, som det altså er sket ofte for nylig, annullerer regeringens love. I den forbindelse har Det Jødiske Hjem især interesse i at forhindre domstolene i at gå imod regeringens bosættelsespolitik.

For nylig har domstolene også annulleret en lov, som for ti år siden gav regeringen mulighed for at tilbagekalde den permanente opholdstilladelse for to palæstinensiske Knessetmedlemmer, fordi de havde forbindelse til Hamas.

Stor modstand

Det mere midterorienterede regeringsparti Kulanu med Moshe Kalon i spidsen forventes at være imod lovforslaget, som vil indskrænke domstolenes magt. Også oppositionslederen Tzipi Livni har kritiseret det i skarpe vendinger: »De søger ikke en ændret forfatning. De søger derimod at ødelægge vores demokrati og domstole.« Det er tvivlsomt, at lovgivningsloven bliver vedtaget.

Det er til gengæld ganske sandsynligt, at nationalitetsloven bliver vedtaget. Under den første forhandling blev forslaget godkendt. Så er det selvfølgelig spændende at se, om domstolene annullerer det – hvis de altså har magt til det, når den tid kommer.