Missilaffyring afbryder en rolig uge ved Gaza

Sent onsdag aften blev et missil affyret fra Gaza mod Israel. Det markerede afslutningen på en uge, hvor der ellers har været relativt roligt langs grænsen mellem Gaza og Israel. Om missilaffyringen markerer et større vendepunkt, eller om det blot var en undtagelse, er ikke til at sige på nuværende tidspunkt.

Heldigvis landede missilet i et åbent landområde, og ingen personer kom til skade. Dog måtte mange mennesker i området skynde sig ned i beskyttelsesrum, så snart de hørte sirenerne. De jævnlige besøg i beskyttelsesrummene minder borgerne i det sydlige Israel om den konstante fare. For nylig blev en familie i Beersheba mindet særligt om denne fare, da deres hus blev ramt af en raket, og ydervæggen kollapsede. Også her nåede en mor og hendes børn væk.

Hamas skruer ned

I fredags var demonstrationerne ved hegnet markant mindre, end de har været de forudgående uger. Det skyldes blandt andet, at Hamas valgte at lægge en dæmper på urolighederne. Det mener i hvert fald det israelske militær, IDF. Årsagen til det er, at Egypten endnu en gang forsøger at mægle en form for fredsaftale mellem Israel og Hamas. Det lader Hamas til at være interesseret i – i hvert fald på nuværende tidspunkt. Og derfor havde de angiveligt sat vagter ved grænsen, som skulle dæmpe uroen.

Som svar på den relative ro valgte Israel i søndags at genåbne grænsen og fragte brændstof ind i Gaza. Brændstof, som er betalt af Qatar. Med dette træk belønnede Israel så at sige Hamas for at have standset volden ved grænsehegnet.

På samme måde valgte Israel også at besvare onsdag aftens missilaffyring. Det gjorde man som sædvanlig ved at angribe forskellige steder, som tilhører Hamas. Ifølge IDF var der tale om en Hamasbase, nogle militærtræningsfaciliteter og et våbenlager.

Hovedindholdet i den aftale, som Egypten forsøger at mægle mellem Israel og Hamas, er, at massedemonstrationerne ved grænsehegnet skal ophøre, herunder de mange brændende balloner, som har ødelagt store naturområder og mange afgrøder i Israel. Samtidig skal Israel tillade, at brændstof og andre fornødenheder kommer ind i Gaza. Blandt andet det, som Qatar sponsorerer.

Udfordringen er, at Det Palæstinensiske Selvstyre, som kontrollerer Vestbredden, og som er Hamas’ fjende, er imod en fredsaftale mellem Hamas og Israel. Det skyldes blandt andet to forhold:

1: Selvstyret og præsident Abbas ønsker selv at presse Hamas økonomisk for at tvinge dem til at afgive kontrol med Gaza til Selvstyret. En aftale mellem Hamas og Israel vil gøre denne manøvre markant sværere.

2: En aftale vil i Selvstyrets øjne være en form for anerkendelse af, at Hamas har magten i Gaza.

Situationen kan hurtigt forandre sig

De seneste uger og måneder har været endnu et eksempel på, at den politiske situation hurtigt kan forandres. Og som nævnt er det ikke kun Israel og Hamas, der har indflydelse på udviklingen. Det har også især Selvstyret og Egypten.

Fra Israels side har man indtil nu i høj grad reageret på palæstinensernes aggressioner. Men tålmodigheden er ved at være opbrugt. Signalerne fra de israelske ledere er nu, at man vil svare hårdere og hårdere igen, hvis ikke palæstinenserne makker ret og ophører med de voldsomme demonstrationer og raketangrebene. Israel holder Hamas ansvarlig for alt, hvad der sker i Gaza, eftersom terrorgruppen har ansvaret for området. Men der findes også andre islamistiske grupper i Gaza, ikke mindst Islamisk Jihad, som også står bag angreb mod Israel.

Raketten, som ramte Beersheba for nylig, kom sandsynligvis hverken fra Hamas eller Islamisk Jihad. Begge grupper var i hvert fald ude og frasige sig ansvar for angrebet og kalde gerningsmændene ”uansvarlige”.