»Misidentifikation« førte til tragisk angreb, der dræbte 7 nødhjælpsarbejdere

Mandag aften blev tre biler tilhørende nødhjælpsorganisationen World Central Kitchen ramt af missiler affyret af Israel – sandsynligvis fra en drone. I de tre biler sad i alt syv personer, som alle blev dræbt. De havde netop afleveret 100 tons nødhjælp i byen Deir al-Balah i det centrale Gaza og var på vej mod den egyptiske grænse, da missilerne ramte. Der var tale om tre briter, en australier, en polak og en amerikansk-canadier.

Tirsdag offentliggjorde den israelske hær (IDF) så, at det var et israelsk angreb. I en udtalelse undskylder IDF’s chef, Herzi Halevi. Han siger, at det var »en fejl, der skete på grund af misidentifikation, om natten midt i en krig under meget komplekse forhold. Det burde ikke være sket.« Premierminister Netanyahu har kaldt hændelsen »tragisk«, men har også sagt, at »den slags sker i krig« - en udtalelse, der skabte vrede hos WCK’s chef, Jose Andres.

Hændelsen af selvfølgelig først og fremmest tragisk for de syv personer og deres pårørende samt WCK. Men den er også katastrofal for Israel. Det er sådan noget, der bare ikke må ske. WCK er en meget vigtig hjælpeorganisation, og de har også uddelt masser af mad til de mange evakuerede israelere.

Der mangler stadig svar på, hvordan det kunne ske. For der var koordineret mellem IDF og WCK. IDF havde fået besked om, at de tre biler ville køre. Jose Andres har sagt, at »det var ikke bare et uheld i krigens tåger. Det var et direkte angreb på biler med en tydelig markering (der stod WCK på bilernes tag, red.), og hvis bevægelse var kendt af IDF.«

Og de syv personer fra WCK er desværre langtfra de første nødhjælpsarbejdere, der har mistet livet under krigen i Gaza. Ifølge Det Hvide Hus er cirka 200 blevet dræbt – det er tal, som amerikanerne angiveligt har fra FN.

Mange andre lande – blandt andet Frankrig og Australien – har kritiseret Israel og kræver, at de skyldige stilles til ansvar.

Det israelske medie Haaretz har talt med en kilde i hæren, som har sagt, at IDF udmærket ved, hvad der førte til hændelsen. Han siger, at »i Gaza gør alle, som det passer dem. Enhver kommandør laver sine egne regler.« Om det var ren og skær skødesløshed, der førte til angrebet, vil nærmere undersøgelser vise.

Stor uenighed om nødhjælp

Den tragiske hændelse kommer på et tidspunkt, hvor der tales meget om nødhjælpen til Gazas befolkning. Mange har sagt, at der er hungersnød i Gaza – nogle har endda påstået, at Israel bruger sult som våben (fx Human Rigths Watch). Det er dog en påstand, som Israel fuldstændig afviser, og som der efter alt at dømme ikke er hold i.

I en nylig rapport fra FN stod der, at der var overhængende fare for sult i Nordgaza i maj og andre steder i Gaza i juni.

COGAT, som hører under det israelske forsvarsministerium, siger, at rapporten er fuld af fejl. På sin egen hjemmeside opdaterer COGAT jævnligt en oversigt over, hvad man lader komme ind i Gaza. Her viser tallene, at der siden krigens begyndelse er kommet cirka 12.500 lastbiler med mad ind. COGAT siger, at der de seneste måneder dagligt er kommet 150-200 lastbiler med mad ind, og at det er 80 procent mere end det, der dagligt kom ind før 7. oktober. Disse tal er meget troværdige og stemmer godt overens med de tal, som blandt andet FN-organisationen UNRWA er kommet med.

COGAT siger, at problemet består i distributionen inde i Gaza, hvor det er nødhjælpsorganisationerne, der står for den del. Men den arbejdsfordeling er måske ikke så sort-hvid, som den kan lyde. For netop mandagens tragiske angreb, hvor 7 WCA-ansatte mistede livet, viser, at IDF også har en stor indflydelse på, hvor let nødhjælpen kan blive distribueret. Og det er altså her, USA og mange andre mener, at Israel ikke løfter sin del af ansvaret for, at WCA og andre kan gøre det nødvendige nødhjælpsarbejde.

Er der sult i Gaza?

Alt tyder altså på, at der kommer masser af mad ind i Gaza, men at distributionen er meget kompliceret – fordi det foregår i en krigszone.

På X har profilen »Aizenberg« (som tilhører den pro-israelske organisation HonestReporting) kigget nærmere på spørgsmål om, hvorvidt der er sult. Der er blandt andet to forhold de peger på, som ifølge dem viser, at anklagerne mod Israel ikke holder.

For det første har de i en tråd lavet en oversigt over nyhedsoverskrifter siden 7. oktober. De viser, at der siden krigens begyndelse har været kraftige advarsler om at »faren for hungersnød og sult er overhængende«. Fx en overskrift i New York Times fra 1. januar, der siger af »halvdelen af Gazas befolkning risikerer sult«. Aizenberg påpeger, at der i mange måneder har lydt advarsler om »overhængende fare for sult«. Men for nylig kom der som nævnt en FN-rapport, der sagde, at der var overhængende fare for sult i hhv. maj og juni. Med andre ord er der altså stadig kun tale om, at sult er noget, der kan komme i fremtiden. Dette – mener Aizenberg – viser, at problemet ikke er så stort. De ser det som Hamas’ propaganda, der skal øge den internationale kritik af Israel. »FN-NGO’en har indrømmet det i går. Efter måneder med påstande om, at Israel sulter Gaza med vilje, og måneder med ”overhængende fare for sult” er det nu tilsyneladende først i slutning og maj og i juni, det vil ske,« skriver de.

For det andet peger Aizenberg på de mange billeder fra Gaza, der viser, at madmarkederne er fulde af mad. Se for eksempelbilleder fra et marked i det centrale Gaza 28. februar.

Disse billeder beviser selvfølgelig ikke, at der slet ikke er sult i Gaza. Men det tyder på, at der er stor forskel på, hvor i Gaza man befinder sig. Det er især i det nordlige Gaza, at der er områder, hvor nødhjælpen har svært ved at nå frem.