Mindedag og Uafhængighedsdag markeres – men ikke som israelerne plejer

Mandag aften indledte israelerne årets mindedag for de faldne soldater og terrorofre. Og et døgn efter – når solen går ned tirsdag – begynder så årets Uafhængighedsdag, hvor man fejrer staten Israels oprettelse i 1948.

Selvom indholdet er det samme, er formen meget anderledes i år. Det skyldes naturligvis myndighedernes fortsatte tiltag for at mindske risikoen for spredning af coronavirus.

Rigtig mange israelere har mistet familie eller venner i krig. Derfor er mindedagen for de faldne meget vigtig for landet. Man mindes de dyrebare ofre, som er blevet givet i kampen for at beskytte staten mod dens fjender.

Soldater sætter lys og flag på gravene

Derfor plejer mange at bruge dagen på at besøge de militære gravpladser, hvor soldaterne ligger begravet. Men de er lukket i år. Der står betjente ved indgangene, som opfordrer folk til ikke at besøge gravpladserne – men de har fået instruks om ikke fysisk at forhindre folk i det. Langt de fleste følger dog opfordringen.

Når nu de efterladte ikke kan besøge deres kæres gravsteder, har det israelske militær, IDF, besluttet, at soldaterne går rundt og sætter et lys og et israelsk flag med et sort bånd på alle grave.

Dagen plejer også at byde på mange mindeceremonier. Blandt andet på Herzl-bjerget, hvor der er ceremoni for både de faldne i krig og ofre for terror. Ceremonierne bliver afholdt i dag, men uden deltagere.

I går blev dagen traditionen tro indledt ved Grædemuren. Heller ikke her var der deltagere fysisk til stede. Men præsident Reuven Rivlin holdt en tale, hvor han blandt andet sagde: ”I år er I alene i jeres hjem og lytter til ekkoet af deres stemmer. Vi kan ikke komme til jeres hjem, vi kan ikke stå ved jeres side på de militære gravpladser. Vi kan ikke give jer et knus.”

Også chefen for IDF, Aviv Kochavi, holdt en tale, hvor han henvendte sig til både de efterladte og Israels fjender: ”Til de familier, der har mistet: På trods af afstanden er hele Israel med jer gennem skærme. Enhver standser op i sit hjem og giver sig tid til at mindes jeres sønner og døtre …. Til de fjender, som ikke ophører med at skade staten Israels borgere: IDF er her, vi er klar, stærke og aggressive, og vi betragter sejr som den eneste vej til at nå vores mål.”

76 døde på et år

Man mindes i dag to grupper af afdøde personer. Dem, der er faldet i kamp, eller mens de var ansat i sikkerhedsstyrkerne. Det inkluderer soldater, politibetjente og ansatte i efterretningstjenesterne. De ansatte i sikkerhedsstyrkerne, som er døde af sygdom, i en ulykke eller lignende tæller også med i statistikken. Antallet af døde i denne kategori tæller nu 23.816 – og optællingen går tilbage til 1860, altså lang tid før statens oprettelse i 1948. I løbet af det sidste år er 75 føjet til listen.

Den anden kategori er ofre for terror. Her er tallet 4.166. Siden sidste år er et navn føjet til listen, nemlig teenageren Rina Schnerb, der blev dræbt af en vejsidebombe i august 2019.

Udgangsforbud på Uafhængighedsdagen

Som altid afløses mindedagen af en fejring af staten Israels uafhængighed. Det er en fridag, hvor mange israelere gerne tager en tur i parken og griller og hygger sig. Men det bliver der ikke noget af i år. Myndighederne har nemlig indført udgangsforbud på dagen – ligesom man gjorde det i forbindelse med påskens indledning og afslutning.

Mange byer har tradition for at levere et stort fyrværkerishow. Myndighederne har egentlig givet lov til dette også i år, men alligevel har mange byer valgt at droppe raketterne i denne omgang.

Uafhængighedsdagen vil traditionen tro blive indledt med fakkeltænding på Herzl-bjerget – men igen uden deltagere fysisk til stede.