Mindedag for soldater afløses af Uafhængighedsdagen

Søndag aften begyndte den årlige mindedag for Israels faldne soldater. Klokken 11 i formiddags lød en to minutter lang sirene til minde om de mange tapre soldater, der både i løbet af det seneste år og i staten Israels levetid har ofret livet for den jødiske stat. Efter sirenen fandt en officiel mindehøjtidelighed sted ved Mount Herzl i Jerusalem, hvor Israels øverste ledere deltog.

Man vurderer, at cirka halvanden million israelere i løbet af dagen vil besøge en af landets i alt 52 militærgravpladser. Det betyder, at trafikken omkring gravpladserne er kaotisk, så også på den måde kan israelerne mærke, at det ikke er en hvilken som helst dag. Men for israelerne handler dagen selvfølgelig ikke om trafik, men om at vise ære og respekt over for de mange soldater som er døde i kampen for at sikre landets sikkerhed og eksistens. Soldaterne har en helt særlig status i Israel. Det er dem, der beskytter de civile mod de mange fjender, som omgiver landet. Og man ved, at tjenesten som soldat er med livet som indsats.

Som noget bemærkelsesværdigt i år bakkede ledere fra det ultraortodokse samfund op om mindedagen, og alle medlemmer af det ultraortodokse parti Shas deltog i mindehøjtideligheder. De ultraortodokse jøder er ellers imod det israelske militær, IDF, og nægter som regel at gøre tjeneste. For nylig foretog regeringen en regelændring, så IDF i højere grad kan kræve værnepligt af de unge ultraortodokse mænd.

Dagen har da også et politisk præg. Israels præsident, Reuven Rivlin, talte eksempelvis om, at Israel bør gøre mere for at bringe de faldne soldater hjem. Og i en blog på Times of Israel sættes der fokus på de efterladte kærester. Her kritiseres IDF blandt andet for ikke at have taget sig godt af den forlovede til Hadar Goldin, som faldt under krigen med Hamas i 2014, og hvis krop endnu er i Hamas’ varetægt.

 
En IDF-soldats gravsted. I Israel er der 52 militærgravpladser.

Mindedagen i tal

I alt 23.544 personer er faldet i kamp siden 1860, hvor jøder begyndte at flytte uden for Jerusalems gamle bydel. Siden mindedagen i 2016 er 60 soldater blevet dræbt, mens 37 krigsveteraner er døde som konsekvens af deres militærtjeneste. 11 civile er blevet slået ihjel det sidste år.

2.865 civile er blevet dræbt i forbindelse med angreb siden statens oprettelse i 1948, mens det samme gælder 122 udlændinge i Israel. 100 civile israelere er dræbt i terrorangreb uden for Israel siden 1948.

Det er dystre tal, der vidner om et land og et forsvar under et meget stort pres. Derfor er der al mulig god grund til at mindes de personer, som har betalt den højeste pris for at modstå dette pres.

 
Glæde afløses af sorg, når Israels Uafhængighedsdag fejres dagen efter mindedagen for de faldne soldater. I år fylder Israel 69 år.

Uafhængighedsdagen: Fejringen af det, soldaterne kæmper for

Når mindedagen for soldaterne slutter ved solnedgang mandag afløses sorgen af glæde. Her begynder Uafhængighedsdagen, hvor israelerne netop fejrer det, som soldaterne kæmper for, nemlig den jødiske stat, som i år fylder 69 år. I den forbindelse har Israels Centrale Statistikbureau offentliggjort tal vedrørende befolkningsudviklingen. Her er de mest interessante tal:

• 8,68 millioner mennesker bor i Israel, og tallet stiger med næsten 2 procent hvert år.
• 174.000 børn blev født i Israel i det seneste år, samtidig med at 44.000 personer døde og 30.000 immigranter flyttede til landet.
• 74,4 procent af befolkningen er jøder (6,48 millioner mennesker).
• 20,8 procent er arabere (1,8 millioner mennesker).
• 4,4 procent udgøres af andre etniske grupper.
• Blandt den jødiske del af befolkningen er 75 procent født i Israel.
• 44 procent af den jødiske befolkning betragter sig om sekulære. 24 procent er ”traditionelle, men ikke så religiøse”, 12 procent er traditionelt religiøse, 11 procent er religiøse, mens 9 procent er ultraortodokse.
• Jerusalem er Israels største by med 865.700 indbyggere.