Messiansk jøde fortæller om sit forvandlende møde med Jesus Messias
»Jo mere jeg studerede Det Gamle Testamente og jo mere jeg så, hvordan Det Nye Testamente hænger sammen med Det Gamle Testamente, jo mere overbevist blev jeg om, at Jesus er Messias.«
Sådan siger Seth Postell, som i dag er dekan på Israel College of the Bible, i en video produceret af One for Israel.
Som ung blev han fortalt, at Jesus umuligt kunne være Messias, og det udfordrede ham til selv at gå i gang med at undersøge, hvordan tingene hænger sammen. I dag har han en ph.d. i Det Gamle Testamente.
I videoen fortæller han både, hvordan hans mor kom til tro på Jesus, og hvordan han selv senere blev overbevist om, at Jesus ikke er vred på ham, men elsker ham.
Om barndommen fortæller han: »Jeg voksede op i New Jersey og var meget bevidst om vores identitet som jøder. Det værste bandeord, min far kunne sige, var ”Jesus Kristus”. Min mor blev mere og mere spirituel og begyndte at læse i Bibelen. Og hun blev mere og mere nysgerrig på Jesus. En dag kom hun hjem med de ”store nyheder”: ”Murray (hendes mand), jeg har læst i Skrifterne og studeret nøje – og Jesus er Messias.”«
Den besked blev faren ikke glad for. Han mente, at hun dermed havde forrådt det jødiske folk, fortæller Seth Postell.
One for Israel har produceret mange videoer med jøder, der fortæller om deres tro på Jesus. (Foto: Screenshot, One for Israel)
»Kristne hader jøder, og kristne tror på Det Nye Testamente«
Faren ville gerne have en forklaring på, at hun kunne tro på Jesus – han ville dog ikke høre noget som helst om Det Nye Testamente. For som han sagde: »Kristne hader jøder, og kristne tror på Det Nye Testamente – så derfor må det være antisemitisk«.
Seth Postell fortæller, at moren i stedet læste op fra Esajas’ Bog kapitel 53: »Da hun læste fra Esajas 53, blev min far meget vred og sagde ”Lorraine, jeg sagde jo, du ikke skulle læse fra Det Nye Testamente”. Hun stoppede op og sagde ”men Murray, det her er fra vores bog. Det er en profeti, som er givet, 700 år før Jesus blev født”. Min far var chokeret.
De næste måneder skete der noget med vores familie. Indtil da havde mine forældre været opsatte på at sende mig på en hebraisk skole. Men nu begyndte de pludselig at fortælle mig om Jesus. Det var meget forvirrende for mig. Jeg troede, de var midt i en identitetskrise.«
En dag havde forældrene taget Seth med til en (messiansk) gudstjeneste. De tog tidligere hjem end Seth, som kørte med morens veninden. I bilen havde de to en interessant samtale, fortæller Seth:
»”Nå Seth, hvornår accepterer du Jesus som Messias?” Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige, men jeg sagde: ”Giv mig lige en chance. Jeg er ung, jeg vil gerne leve livet og nyde det.” Hun afbrød mig og sagde: ”Seth, ved du godt, at Jesus kan komme tilbage hvad øjeblik det skal være?” ”Okay, og hvad så” spurgte jeg. ”Hvis han kom tilbage lige nu, ville jeg blive taget med og være sammen med Jesus for evigt. Og du ville blive på passagersædet i min bil med 100 km i timen – uden en chauffør. Du ville køre galt, dø og komme i Helvede.”«
Seth griner når han tænker tilbage på køreturen, hvor han endte mig at tænke »Please Jesus, lad være med at komme tilbage lige nu«.
Lavt selvværd
Seth fortæller, at han derefter begyndte at bede. Men hans billede af sig selv og Jesus var helt forkert. Han kæmpede med lavt selvværd, blandt andet fordi han var overvægtig på grund af noget medicin, han tog. Han var ked af det, han så, når han kiggede i spejlet. »Der er ikke noget værre end at tænke, at man er grim. Men det var mere end det fysiske. Jeg hadede også min manglende evne til at befri mig fra synden. Jeg var overbevist om, at Gud hadede mig. Og jeg begyndte at tro, at jeg var grim i Guds øjne. Uanset hvor meget jeg bad, kunne jeg ikke komme ud af den negative spiral,« fortæller han.
Et afgørende møde med Jesus
Sådan stod det på i flere år, indtil en gudstjeneste bragte en forvandling ind i hans liv:
»Af en eller anden grund blev præsten ved med at kigge på mig. Det var mærkeligt, for han kendte mig ikke. Det føltes, som om han afslørede alt det, som jeg håbede, at ingen ville se. Alt det, jeg hadede ved mig selv. Og som jeg troede, at Gud hadede ved mig. (…) Til sidst i gudstjeneste inviterede han folk til at rejse sig op. Jeg rejste mig og kiggede ligeud. Og det, som om jeg så Jesus vente på mig. Hans arme var rakt ud. Og indtil det øjeblik havde hans arme altid været rakt ud i vrede. Men denne gang var de for første gang åbne. Og det eneste, han ville, var at give mig et knus og omfavne mig. Og det var, som om jeg hørte ham sige: ”Jeg gjorde det for dig. Disse ar og disse sår er for dig. Selvfølgelig elsker jeg dig. (…) Det var første gang, jeg opdagede, at Jesus elsker syndere. Og for første gang i mit liv, så jeg ikke mig selv som grim. Og for første gang følte jeg kærlighed dybt indeni. Lænkerne blev brudt. Jeg var ny. Jeg var fri.
I tiden efter blev Postell igen konfronteret med påstanden om, at man som jøde ikke kan tro på Jesus, og at Postell næppe var klogere end rabbinerne. Det drev ham til at undersøge sagen grundigt selv. Faktisk så meget, at han efter den første ph.d. gik i gang med en ny ph.d. i Det Gamle Testamente. Og jo mere han studerede, jo mere sikker blev han: Jesus er Messias.
Undersøg selv, om han er Messias!
Postell slutter sit vidnesbyrd med at sige, at troen ikke kun handler om hjertet – at vi i hjertet ved, at Jesus har forløst os. Hovedet må også med, siger han: »Gud har kaldt os til som folk at læse Skrifterne og undersøge, om det virkelig forholder sig sådan, at Jesus er Messias. Og jeg er overbevist om, at når vi forstår Moses, når vi forstår profeterne, så ser vi Jesus: Den største jøde, der nogensinde har levet. Vores folks frelser og verdens frelser.