Mere end tre tilfælde af antisemitisme hver dag i Storbritannien
Hele 1.309 tilfælde af antisemitisme i Storbritannien. Det er, hvad gruppen The Community Security Trust ifølge en ny rapport har registreret. Det er en stor stigning i forhold til sidste år – faktisk 36 procent flere tilfælde og det største antal, siden gruppen i 1984 begyndte at føre statistisk over antisemitisme.
Størstedelen af de 1.309 tilfælde var i form af graffiti, verbale overfald eller hadefulde e-mails og breve. 81 af dem var i form af hærværk mod jøders ejendele. Der var også 107 voldelige overfald mod jøder – ingen var dog i livsfare. Det er 29 procent flere overfald end i 2015.
Mange af de antisemitiske hændelser er sket i London og Manchester – faktisk omkring tre ud fire.
Der har ikke været nogen enkeltbegivenheder, der har forårsaget denne antisemitisme. Den er til gengæld spredt ud over det meste af året og er måske derfor et udtryk for en mere generel tilstand. Den generelle modvilje og modstand mod jøder kan være øget som følge af beslutningen om at forlade EU. Den beslutning har angiveligt medført en generelt større racisme i Storbritannien og en større modvilje mod fremmede i landet – heriblandt.
Partiet Labour havde sidste år flere skandaler med partiprofiler, der havde markeret sig med antisemitiske udtalelser. De britiske myndigheder gjorde og gør i den forbindelse en stor indsats for at bekæmpe antisemitisme.