Lov om ultraortodokses værnepligt kan udløse valg

I Israel er der lige nu en lov, som fritager mange ultraortodokse mænd fra at tjene i hæren, også kaldet IDF (Israel Defense Forces). De ultraortodokse jøder ønsker nemlig at bruge tiden på toraskoler, de såkaldte yeshivaskoler.

Men loven, som fritager et stort antal af de meget religiøse jøder, udløber til december. Benjamin Netanyahu og hans regering har længe forsøgt at vedtage en ny lov, som kunne tilfredsstille både de ultraortodokse partier og deres bagland samt regeringens højrenationale partier, som mener, at de ultraortodokse skal hjælpe mere med at forsvare landets grænser. Det ser dog ikke ud til at lykkes. Uenigheden er simpelthen for stor. Og derfor kan der meget vel blive udskrevet parlamentsvalg inden for det næste halve år.

I september 2017 besluttede Højesteret, at den nuværende lovgivning skulle ændres. Retten gav regeringen et år til at blive enig om en ny lov, som skulle få flere ultraortodokse i hæren. Nu er det år snart gået, og der er stadig ikke lavet en aftale. I går gav Højesteret så regeringen tre måneder yderligere til at blive enig – selvom Netanyahu havde anmodet om syv måneder. Hvis regeringen ikke finder en løsning inden 2. december, er der ikke længere en lov, der fritager ultraortodokse fra militærtjeneste. Det vil skabe en kaotisk situation, hvor IDF fra den ene dag til den anden skal tage imod mange flere værnepligtige, samtidig med at der vil blive store protester. Det er meget svært at forestille sig, at det vil ende sådan.

Det efterlader to alternativer. Enten bliver der udskrevet valg, eller også bliver regeringen enig om et forslag, som Højesteret kan godkende.

 
Ultraortodokse demonstrerer mod obligatorisk værnepligt. (Foto: Ruben Bernhard)

Truer med at vælte regeringen

Før sommeren var der faktisk flertal om et forslag, hvor midterpartiet Yesh Atid, som ikke er i regeringen, stemte for i stedet de ultraortodokse partier. Men det ultraortodokse parti United Torah Judaism, som har seks mandater i Knesset, har truet med at vælte regeringen, hvis det forslag bliver vedtaget som lov. Partiets leder Yaakov Litzman er især utilfreds med, at forslaget indebærer, at yeshivaskolerne vil blive straffet økonomisk, hvis ikke der kommer de ultraortodokse værnepligtige til IDF, som loven ville kræve. Det krævede antal yeshiva-værnepligtige ville desuden stige år for år. I 2015 var der lige knap 2000 ultraortodokse mænd i hæren. I 2016 var det 2850.

Det er selvfølgelig også en mulighed, at regeringen vedtager en lov uden om de ultraortodokse partier og så håber, at de bluffer og alligevel ikke forlader regeringen. Men det ville være en skidt strategi af de ultraortodokse, da det ville sende et meget dårligt signal til deres vælgere. UTJ ville risikere et meget dårligt valgresultat, når der senest i november 2019 skal være parlamentsvalg.

Endelig er det en mulighed, at de højrenationale partier, Bayit Yehudi og Yisrael Beiteinu, samt Yesh Atid vælger at gå på kompromis og imødekomme UTJ’s krav, fordi de ikke ønsker et valg i begyndelsen af året. En teori er, at de vil vente og se, om Benjamin Netanyahu bliver sigtet for korruption og magtmisbrug. Premierministeren og hans kone er anklaget for flere forhold. En retssag vil være meget skadelig for ham, og det kan skubbe nogle af hans Likudvælgere over til de øvrige partier på højrefløjen.

I foråret forventede mange, at det ville være rigsadvokat Avichai Mandelblit, som ville udløse et valg. Det er nemlig ham, som lige nu skal beslutte, om Netanyahu skal sigtes. Ingen ved, præcis hvornår den beslutning bliver taget.

I en artikel på Ynet fra i dag står der: »Sæt kryds i kalenderen, mine damer og herrer. Det næste valg er på vej«, og forfatteren beskriver det som »meget sandsynligt«, at det næste israelske parlamentsvalg bliver afholdt senest i februar.

Netanyahu er svær at knække

Selvom han har mere end almindeligt svært ved at få de ultraortodokse partier UTJ og Shas til at samarbejde med de højrenationale partier Bayit Yehudi (Naftali Bennet) og Yisrael Beiteinu (Avigdor Lieberman), og selvom han har meget alvorlige korruptionsanklager hængende over hovedet, så er Netanyahu ikke let at slå ud af kurs. Og faktisk viser nogle meningsmålinger, at mange vil stemme på ham, også selvom han skulle blive sigtet.

Der er lagt op til et dramatisk og spændende år i israelsk politik. Kommer der valg i begyndelse af 2019, eller skal vi vente til november for at få at vide, om Netanyahu overlever som premierminister på trods af modgang, og om han i så fald igen vil kunne etablere en regering bestående af partier, der indbyrdes er dybt uenige – ikke kun om antallet ultraortodokse mænd i hæren.