Likvidering af iransk atomekspert er et af mange store nederlag for Iran i 2020
Irans vel nok allervigtigste person i landets atomprogram, Mohsen Fakhrizadeh, blev fredag eftermiddag likvideret i et attentat. Det skete lidt uden for den iranske hovedstad, Teheran.
Ingen har taget ansvaret for attentatet. Men spørger man de iranske ledere og medier, er der ingen tvivl om, at Israels efterretningstjeneste Mossad står bag. Det er en plausibel forklaring, eftersom Israel sammen med USA under Donald Trump er det land, der oftest og mest markant har advaret mod Irans forsøg på at udvikle atomvåben.
Attentatet er et kæmpestort slag for Iran. Både helt konkret, i og med at Fakhrizadeh var en nøglefigur og den person i landet med størst viden om, hvordan man kan bruge atommateriale i en bombe. Han har da også været i Israels søgelys i mere end ti år. Ifølge journalist Ronen Bergman blev et attentatforsøg mod ham i 2009 annulleret i sidste øjeblik. Det var, mens Ehud Olmert var premierminister. Og i 2018 præsenterede Benjamin Netanyahu en masse hemmelige iranske dokumenter om landets atomprogram. I den forbindelse fremhævede han Fakhrizadeh som nøglepersonen.
Men også mere symbolsk er det et hårdt slag for Iran. Det understreger, at iranerne ikke kan beskytte selv de vigtigste personer, som andre lande stræber efter livet. Heller ikke når de befinder sig på iransk territorium.
Mohsen Fakhrizadeh var atomforsker. Uden hans viden og erfaring er det iranske atomprogram nu sat et stort skridt tilbage. (Foto: Tasnim News Agency)
Endnu et nederlag i en lang række
2020 har været præget af rigtig mange angreb mod iranske mål. Året begyndte med USA’s likvidering af Qassem Suleimani, som var øverste leder af Revolutionsgarden. Siden har der været et stort cyberangreb mod en af de vigtigste havne i landet. Senere blev atomanlægget Natanz ødelagt. Og for nylig blev en af al Qaedas øverste ledere dræbt i Teheran – sandsynligvis også at israelske agenter.
Iran har ikke bare mistet vigtige ressourcer, men har også tabt ansigt over for deres vestlige fjender, som lader til at være overlegne, når det gælder mængden af efterretninger og evnen til at handle på dem.
Ifølge Amos Yadlin, som er tidligere efterretningschef i Israel, var Fakhrizadeh ”den primære kilde til viden, autoritet og organisering” i det iranske atomprogram.
Et uklart hændelsesforløb
De iranske medier spekulerer i, hvordan attentatet fandt sted. Man ved, at det skete på en landevej uden for Teheran.
Mediet FARS, som har forbindelse til Irans regering, har som det eneste skrevet, at Fakhrizadeh muligvis blev dræbt af en fjernstyret maskinpistol placeret i en bil 150 meter fra stedet. Der er dog ingen kilder til denne udlægning, som da også lyder højst spektakulær.
De fleste andre medier vurderer det som mere sandsynligt, at der var agenter til stede. De skriver, at en bil i nærheden af Fakhrizadehs bil eksploderede, hvilket tvang ham til at standse. Herefter skulle agenter have kørt forbi og affyret de dræbende skud. Ud over Fakrizadeh selv døde hans kone og hans bodyguards også, forlyder det. Angrebet skete om eftermiddagen.
Med hensyn til hvem der står bag, er den primære mistanke som sagt rettet mod Israel. Men mandag siger en kilde fra det iranske styre, at oppositionsgruppen »Rådet for Iransk Modstand« også er under mistanke. Gruppen er baseret i Frankrig og har som mål at vælte præstestyret i landet. Ifølge kilden står både de og ”zionisterne” bag attentatet.
Offentliggør billeder af mulige gerningsmænd
En iransk journalist med base i London skrev søndag aften på Twitter, at det iranske militær har sendt billeder af mistænkte rundt til hoteller i hele landet og bedt dem om at reagere, hvis de ser nogen af de fire mistænkte. Journalisten skriver ikke, hvem de fire mænd er, og hvordan mistanken til dem er opstået. Men han skriver også, at Iran har øget kontrollen med grænseområdet til den kurdiske del af Irak, fordi man forventer, at gerningsmændene vil flygtet ud af landet via det område.
Derudover har det iranske efterretningsministerium sagt, at man har spor efter gerningsmændene, og at man agter at dele oplysningerne med befolkningen.
Den samme journalist har også bidraget til spekulationerne om selve attentatet. Han påstår, at hele 62 personer har været involveret i det, hvoraf 12 var med til selve likvideringen. Han angiver sin kilde som værende ”læk fra Iran”.
Forventer gengældelse før eller senere
Grunden til, at angrebet sker nu, kan ifølge Raphael Ahren fra Times of Israel meget vel være, at Trump snart forlader Det Hvide Hus. Og hans efterfølger, Joe Biden, forventes ikke at være positivt stemt over for den slags angreb mod Iran. Tværtimod har han angiveligt planer om at gå tilbage til den atomaftale med Iran, som Trump trak USA ud af i 2017. Så hvis Israel står bag angrebet, skyldes tidspunktet nok, at det er bedre at udføre det nu, end når USA har fået ny præsident.
De iranske ledere har truet med hård gengældelse mod Israel. De vil ”komme med torden og få dem til at fortryde”, lød det fra ayatollah Khameneis nærmeste rådgiver.
Ifølge Raphael Ahren er det dog ikke sikkert, at gengældelsesangrebet vil komme fra Iran, men snarere fra en af deres ”forlængede arme”. For eksempel Hizbolllah, som holder til i Libanon.
Iran håber angiveligt på et mere positivt forhold til Joe Biden, og det vil ikke forbedre forholdet til ham, hvis Iran åbenlyst angriber USA’s allierede.
Det er heller ikke sikkert, at iranerne vil gå efter mål i Israel. Tidligere har man set dem gå efter israelske mål i udlandet. Eksempelvis i 2012, hvor en israelsk turistbus i Bulgarien blev udsat for et bombeangreb, der dræbte fem personer. Derfor er israelske ambassader rundtom i verden lige nu i forhøjet alarmberedskab.