Kun hver anden israeler synes, regeringen skal acceptere mulig Højesteretsbeslutning

I slutningen af juli vedtog Israels regering den første lov i den reformpakke, som blev præsenteret i januar. Det betyder, at Højesteret fremover ikke kan nedlægge veto mod regeringens beslutninger med henvisning til, at de er »urimelige«.

Nu er der så indgivet en række indsigelser mod denne lov, og en fuldtallig Højesteret har valgt at se nærmere på otte af dem. 12. september finder vi ud af, om retten vælger af nedlægge veto mod »rimelighedsloven«. Der er i praksis tale om en ændring af en af Israels basislove (som er deres svar på en grundlov). Højesteret har aldrig nedlagt veto mod ændringer i disse love, så i det perspektiv vil det være opsigtsvækkende, hvis det skulle ske.

Skal regeringen acceptere Højesterets beslutning?

Gør højesteretsdommerne alligevel det, de aldrig har gjort før, og nedlægger veto mod loven, så er det store spørgsmål, hvordan Israels regering med Benjamin Netanyahu i spidsen vil forholde sig til det.

Ifølge en ny meningsmåling foretaget af israelske Channel 12, er det kun cirka halvdelen af den israelske befolkning, som svarer klart og tydeligt, at regeringen skal acceptere en sådan afgørelse.

Det betyder også, at cirka halvdelen enten er i tvivl eller har den holdning, at regeringen simpelthen bør underkende rettens afgørelse. Sker det, vil det skabe en stor krise i det israelske samfund. Det siger sig selv, at et samfund ikke kan fungere i længden, hvis domstol og regering ikke anerkender hinandens position og myndighed. Det siger til gengæld ikke sig selv, hvad de konkrete konsekvenser af sådan en situation vil være – den vil være helt uoverskuelig.

51 procent af de adspurgte svarede, at regeringen bør acceptere et eventuelt veto fra Højesteret. 20 procent sagde, at regeringen skal ignorere det. Og 29 procent var i tvivl.

Justitsminister Yariv Levin er en af hovedartkitekterne bag retsreformen. (Foto: GPO)

Netanyahu: Vi mangler kun dommerkomiteen

I et interview med det amerikanske medie Bloomberg sagde premierminister Netanyahu søndag den 6. august, at han herfra kun agter at få gennemført en ændring af den komite, der udpeger landets dommere. Resten af reformpakken vil blive droppet, lyder det. »Det er sådan set det eneste, der mangler. For de andre ting mener jeg ikke, at vi bør vedtage,« sagde han.

Det stemmer overens med det interview, han i slutningen af juni gav til Wall Street Journal, hvor han sagde, at det andet store kontroversielle forslag (ud over ændringen af dommerkomiteen) »var ude«. Her talte han om den lov, der vil give Knesset myndighed til at gennemføre love, som på forhånd er immune over for efterfølgende revision af Højesteret.

Det store spørgsmål er, hvordan hans mest reform-ivrige regeringspartnere vil forholde sig til det. Det gælder især de nationalreligiøse partier Jødisk Styrke og Religiøs Zionisme – men også de ultraortodokse partier samt justitsminister Yariv Levin, som tilhører Netanyahus parti, Likud. De er alle opsat på en større reform end det, Netanyahu altså lægger op til.

Netanyahu ønsker at holde sammen på regeringen, samtidig med at han må forholde sig til det store pres, der er fra den dominerende folkestemning i landet. Den ene måling efter den anden viser, at et flertal i befolkningen er imod reformen. Alligevel fortsætter regeringen med at sige, at de som flertalsregering udfører flertallets vilje.