Krig i Knesset: Reguleringslov lovliggør 4000 bosætterhjem

Knesset har vedtaget en historisk og meget kontroversiel lov, den såkaldte reguleringslov. Den har været heftigt debatteret den seneste tid, siden det bosættervenlige parti, Det Jødiske Hjem, bragte forslaget på banen.

Lovliggør hjem på palæstinensisk jord

Loven betyder, at omkring 4.000 bosætterhjem på Vestbredden, som egentlig er bygget ulovligt på palæstinensisk ejet jord, vil blive lovlige – og dermed ikke blive jævnet med jorden, som det sker i disse dage med bosættelsen Amona. Loven vil gælde de boliger, hvor ejerne, som byggede huset, ikke vidste, at jorden tilhørte palæstinensere. De pågældende palæstinensiske ejere vil få en økonomisk kompensation svarende til et beløb, som er lidt højere end den vurderede pris.

Mange af de 4.000 boliger findes i bosættelser helt inde på selve Vestbredden – og altså ikke i de store blokke, som må forventes at blive en del af Israel i en eventuel fredsaftale.

Dermed er loven helt på linje med Det Jødiske Hjems politik om at gøre Vestbredden til en del af Israel.

Israels rigsadvokat fordømmer loven – og kan forkaste den

Avichai Mandelblit, Israels rigsadvokat, har frarådet loven i hårde vendinger og sagt, at det er første gang, at en israelsk regering eksplicit støtter bosættelserne. Han advarer desuden om, at loven kan betyde, at Israel bliver retsforfulgt ved Den Internationale Straffedomstol i Haag for at bryde den fjerde Genevekonvention, der siger, hvordan en besættelsesmagt skal agere.

Spørger man eksempelvis Det Jødiske Hjem, vil de dog ikke sige, at Israel er en besættelsesmagt. Israel mistede Vestbredden (Judæa og Samaria) i Uafhængighedskrigen i 1949, men tog kontrollen tilbage i Seksdageskrigen i 1967. Siden er israelerne kommet med flere tilbud om at afgive Vestbredden til gengæld for palæstinensisk anerkendelse af staten Israel. Hver gang har palæstinenserne afslået.

Avichai Mandelblit (nummer to fra højre) forventes at forkaste regeringens nye lov, der vil lovliggøre tusindvis af hidtil ulovlige bosættelser.

Mandelblit vil dog næppe nøjes med at fordømme loven. Han og Israels Højesteret kan rent faktisk forkaste den – og det forventer man, at de gør. Højesteret fik for nylig udført sin to år gamle ordre om at rydde den ulovlige bosættelse Amona. Og så sent som i dag, tirsdag, besluttede Højesteret, at 17 ulovlige bosætterhjem i Vesttapua skal ryddes og ødelægges inden juni 2018.

Her er altså tale om en hård politisk kamp mellem Højesteret og oppositionen på den ene side og regeringen anført af Det Jødiske Hjem som repræsentant for bosætterne på den anden side. Og der er et godt stykke vej endnu, inden de 4.000 boliger endeligt bliver erklæret for lovlige.

Takker Trump og dedikerer lov til bosættere

Partiet Det Jødiske Hjem træder lige nu speederen helt i bund, når det gælder deres bosættelsespolitik. Det skyldes i høj grad Trumps indsættelse som præsident. Bezalel Smotrich, som er en af de fremtrædende politikere i partiet, takkede Trump for at give muligheden for at udvide på Vestbredden. Og i sin tale, inden den endelige afstemning, valgte et andet medlem af partiet at dedikere loven til de 42 familier i Amona, som for nylig blev fjernet fra deres hjem. Hun læste alle 42 familienavne op.

Også Netanyahus parti, Likud, var temmelig tydeligt om forholdet til Vestbredden: »Det her spørgsmål handler i virkeligheden om, hvem dette land i sidste ende tilhører,« sagde videnskabsminister Ofir Akunis.

Oppositionsleder Isaac Herzog advarede – ligesom rigsadvokaten – mod den vrede og fordømmelse i det internationale samfund, som loven vil medføre: »Dette er ikke en afstemning, der hjælper bosætterne. Det er en afstemning, der skader Israels interesser,« lød det fra lederen af Den Zionistiske Union.