Kort nyt fra ugen, der gik

Yderligere genåbning på vej fra søndag

Fra og med søndag vil det israelske samfund åbne endnu mere efter tredje nedlukning.

Søndag vil cafeer og restauranter åbne, sådan at alle, som er vaccineret, må sidde indendørs, mens alle andre må sidde udendørs. Og Ben-Gurion-lufthavnen vil efter planen åbne for israelske statsborgere – dog ikke et ubegrænset antal.

De steder i landet, hvor smitten ikke er så høj, vil man også åbne skolerne for 7.-10. klasse.

Og så hæver man forsamlingsloftet til 20 indendørs og 50 udendørs

Nu er reformert og konservativ konvertering i Israel også gyldig

Der findes tre retninger inden for jødedommen: den ortodokse, den reformerte og den konservative. I Israel har den ortodokse forrang og er den klart mest udbredte – den er landets statsreligion. For eksempel er det kun ortodokse rabbinere, der kan vie jøder. Det er også de ortodokse rabbinere, der bestemmer over størstedelen af området foran Grædemuren.

Indtil nu har det været sådan, at hvis man i Israel konverterer til jødedommen, og konverteringsritualet er foretaget af en reformert eller konservativ rabbiner, ja så giver konverteringen ikke den pågældende person ret til at blive statsborger i Israel (jf. den lov i Israel, som giver alle jøder ret til at blive statsborgere). En sådan ret har man kun kunnet opnå, hvis det var en ortodoks rabbiner, der stod for konverteringen. Man har dog godt kunnet opnå ret til at søge statsborgerskab, hvis ens konvertering foretaget af en ikke-ortodoks rabbiner var foretaget uden for Israel. Men: Var den foretaget i Israel, skulle det altså være en ortodoks ceremoni.

Men i denne uge vedtog Højesteret, at reformert og konservativ konvertering i Israel også skal give adgang til statsborgerskab.

Beslutningen blev kritiseret af ortodokse ledere, som blandt andet kaldte reformert og konservativ konvertering »en forfalskning af jødedommen«, og dommen ser ud til at kunne give de to ortodokse partier medvind op til valget 23. marts.

Til gengæld udtrykte de to sekulære partiledere Avigdor Lieberman og Yair Lapid (som begge er i opposition til Netanayhu) glæde over beslutningen.

Højesterets beslutning om, hvem der altså kan kalde sig jøde, gælder kun i forbindelse med ansøgning om statsborgerskab. Når det i forbindelse med for eksempel ægteskab skal besluttes, hvem der retmæssigt kan kalde sig jøde, er det fortsat kun de ortodokse rabbinere, der bestemmer.

Reglen vil kun få praktisk betydning for ganske få personer.

Mette Frederiksen på endagstur til Israel

Torsdag besøgte statsminister Mette Frederiksen sammen med den østrigske kansler, Sebastian Kurz, Israel. På et pressemøde kunne de to og Benjamin Netanyahu fortælle, at Israel, Danmark og Østrig vil oprette en forsknings- og udviklingsfond og »indgå et samarbejde om fælles vaccineproduktion i fremtiden«. Ingen af delene blev dog præciseret nærmere. Netanyahu tog sine to gæster med til et fitnesscenter for at vise dem, hvordan det israelske coronapas fungerer – det er et pas, som lige nu giver vaccinerede adgang til flere ting end personer, der ikke har fået vaccinen.

I Danmark har der været delte meninger om besøget. Blandt andet Martin Lidegaard (Radikale Venstre) har kritiseret statsministeren for at afholde mødet fysisk. Og Venstres Michael Aastrup mener ikke, at en fond kan retfærdiggøre en fysisk rejse midt i en pandemi. Klaus Wivel fra Weekendavisen er mere positiv og afviser en del af kritikken. Tidligere på ugen har vi også skrevet om Enhedslistens absurde anklager mod Israel.

Besøget fik også stor opmærksomhed i de israelske medier.

ICC med kontroversiel beslutning

I sidste måned besluttede Den Internationale Straffedomstol (ICC), at domstolen har myndighed til at retsforfølge israelere. Og nu har domstolen besluttet at bruge den mulighed. Den vil påbegynde en undersøgelse rettet mod det israelske militær og dets handlinger særligt under krigen mod Hamas i 2014.