Kort nyt: Arrestordre mod Netanyahu og håb om våbenhvile i nord
Domstol udsteder arrestordre på Netanyahu og Gallant
Torsdag landede en nyhed, som har ligget og ulmet siden maj. Den Internationale Domstol (International Criminal Court) har udstedt en arrestordre på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og den tidligere forsvarsminister Yoav Gallant. Tilbage i maj opfordrede ICC’s chefanklager Kharim Khan domstolen til at gøre netop dette. Og nu har tre dommere så enstemmigt besluttet at følge opfordringen.
Hverken Israel eller USA er omfattet af domstolen, fordi de ikke anerkender dens myndighed, og derfor forventes det ikke, at afgørelsen får store konsekvenser nu og her for Israels krigsførelse. Men hvis Netanyahu eller Gallant rejser til et af de 120 lande (inkl. Danmark), som anerkender domstolen, så risikerer de at blive arresteret.
Anklagerne går især på, at de to personer skulle have lagt en strategi om bevidst at bruge sult som våben mod civile i Gaza. En anklage, som Israel afviser fuldstændig.
Israelske juridiske eksperter har sagt, at det bliver meget svært for domstolen at løfte bevisbyrden. Domstolen kan kun retsforfølge enkeltpersoner – ikke stater.
En vis optimisme, når det gælder våbenhvile i Libanon og Nordisrael
USA’s udsending Amos Hochstein, som har til opgave at forhandle en våbenhvile mellem Israel og Hizbollah/Libanon, er i dag i Israel. De seneste dage har han været i Libanon. Hochstein har udtrykt ganske stor optimisme angående chancen for en aftale.
Samtidig er der fortsat voldsomme kampe mellem Israel og Hizbollah. Onsdag ramte en raket en etageejendom i Kiryat Shmona i det nordlige Israel. Ingen kom til skade, eftersom byen stort set er mennesketom. Tirsdag blev der affyret 70 raketter mod Israel, og en israelsk soldat blev dræbt i et droneangreb i det sydlige Libanon. Israel fortsætter også sine omfattende luftangreb mod Hizbollahmål. Det gør de mange forskellige steder – blandt andet i Beirut.
De voldsomme kampe er dog ikke nødvendigvis et dårligt tegn, hvad angår chancen for våbenhvile. Snarere tværtimod. Begge parter vil gerne kunne sige, at våbenhvilen kom, fordi fjenden bukkede under for det militære pres. Derfor giver det god mening, at parterne opskalerer angrebene, hvis de tror, at en våbenhvile er lige rundt om hjørnet.
USA nedlægger veto mod resolution, der ville kræve våbenhvile i Gaza
Der var stor spænding om, hvad USA ville gøre ved afstemningen i FN’s Sikkerhedsråd onsdag. Her skulle der stemmes om en resolution, der krævede to ting: en permanent våbenhvile i Gaza og løsladelse af alle gidsler.
USA endte med at bruge sin ret til at nedlægge veto. Det gjorde de af en grund. Nemlig at de to krav ikke var forbundet – ikke var betinget af hinanden. Det ville betyde, at hvis Hamas ikke vil løslade gidslerne, så ville resolutionens krav om permanent våbenhvile stadig gælde.
USA sagde, at det ville have sendt et farligt signal til Hamas om, at de ikke behøver at vende tilbage til forhandlingsbordet. En vedtagelse af resolutionen ville have lagt yderligere pres på Israel uanset hvad Hamas har tænkt sig at gøre. Og det kunne ligefrem motivere Hamas til ikke at forhandle.