Korruptionsanklager og regeringsdannelse - og Netanyahus første udfordrer i over ti år

Det er nogle afgørende uger for Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. Står det til ham selv, ender det hele med en frikendelse fra de tre korruptionsanklager, han står over for, samtidig med at han kan fortsætte endnu en periode som landets leder. Der eksisterer imidlertid også den mulighed, at han bliver vippet af pinden og ender med flere retssager og en mulig fængselsdom for korruption. Det er altså ikke kun Israels politiske fremtid, der er usikker, men også Netanyahus eftermæle.

Lad os tage en statusopdatering på både anklagerne og regeringsdannelsen, som jo ikke direkte har noget med hinanden at gøre, men som så alligevel er tæt forbundet, fordi begge dele involverer den samme hovedperson – og kan påvirke hinanden, hvis det ender med en dom til Netanyahu.

Høring er slut – nu venter vi på Mandelblit

I sidste uge begyndte en høring, som skulle være det sidste skridt, inden rigsadvokat Avichai Mandelblit og hans team beslutter sig for, om de vil lægge sag an mod Netanyahu. Selve det at man har valgt at indkalde premierministeren (eller hans advokater) til en sådan såkaldt præ-høring, er en kraftig indikation af, at der vil komme en retssag.

Høringen sluttede mandag, men Mandelblit har givet Netanyahus advokater yderligere to uger til at komme med et skriftligt forsvar. Efter de to uger kan der så gå over halvanden måned, før Mandelblit beslutter, om der skal lægges sag an.

Ifølge blandt andet den israelske nyhedskanal Channel 12 har Netanyahus advokater ikke formået at komme med nye tungtvejende argumenter i deres forsvar. Det forlyder, at de har satset på en ”ny fortolkning” af det bevismateriale, som allerede foreligger. Skal man tro rygterne, peger pilen altså stadig mod, at staten lægger sag an mod premierministeren.

De tre sager, som Netanyahu kan blive retsforfulgt for, er:

Case 1000: Netanyahu er mistænkt for at have modtaget meget dyre og luksuriøse gaver fra særligt to rigmænd – gaver, som beløber sig til knap 1,4 millioner kroner (700.000 shekel) og skulle være givet i bytte for politiske tjenester.

Case 2000: Netanyahu er mistænkt for at have indgået en aftale med Arnon Mozes, som ejer den store avis Yedioth Ahronoth. Aftalen handlede angiveligt om, at Mozes skulle give Netanyahu mere positiv omtale, og at premierministeren til gengæld ville svække Yedioth Ahronoths rival Israel Hayom, som ellers er meget Netanyahu-venlig. Aftalen blev aldrig implementeret.

Case 4000: Netanyahu er mistænkt for at have gennemført politiske aftaler, der gavnede telefirmaet Bezeq, der ejes af Shaul Elovitch. Elovitch ejer også mediet Walla, som til gengæld ville bringe positiv omtale af premierministeren.

Gideon Saar (t.h.) har et godt forhold til præsident Rivlin (t.v.). Saar "er klar" til at udfordre Netanyahu. (Foto: GPO)

Gideon Saar ”er klar” til at udfordre Netanyahu

Hvis det som ventet ender med en rigsretssag mod Netanyahu i alle eller nogle af sagerne, kunne man tro, at han ville være tvunget til at gå af. Men sådan er det ikke. Mens loven siger, at ministre skal træde af, hvis de retsforfølges, gælder det ikke for premierministeren. Så hvis han insisterer og kan modstå det pres, der utvivlsomt vil komme, kan Netanyahu godt forblive i sin position, selvom han sidder på anklagebænken.

Når det gælder regeringsforhandlingerne, er der heller ikke nogen afklaring. Bolden ligger stadig hos Netanyahu, men han må sandsynligvis give den tilbage til præsident Rivlin, som så vil give den (dvs. muligheden for at samle et flertal) til Benny Gantz fra Blå og Hvid.

Gantz har afvist at danne regering med Likud, så længe Netanyahu er leder af partiet. Derfor har der været spekuleret en hel del i, om den øvrige top i Likud kunne finde på at forsøge at komme af med Netanyahu.

I torsdags forlød det så, at Likud ville afholde et formandsvalg for at styrke Netanyahus position internt i partiet. Gideon Saar, der anses for at være det bedste bud på en arvtager, tweetede straks: ”Jeg er klar”. Det var første gang i mere end ti år, at et medlem af Likud turde udfordre Netanyahu åbent. Men dagen efter var budskabet fra Likuds centralkomite noget anderledes. Nu forlød det, at man først vil afholde valg om cirka et år. En ændring, som de fleste opfatter som et udtryk for, at Netanyahu frygter, at han vil tabe til den 52-årige Saar.

Saar har mange års erfaring i politik, blandt andet som uddannelsesminister og indenrigsminister. Han holdt pause fra politik i perioden 2014-2019 for at være sammen med sin kone og deres børn. Nu er han tilbage – med et ambitiøst mål, kunne det tyde på.

En overraskende løsning?

Den generelle forventning er, at der kommer et tredje valg (!), hvis hverken Netanyahu eller Gantz formår at samle et flertal. Men faktisk har præsident Rivlin muligheden for at give en tredje person chancen for at lede regeringsforhandlinger. Og denne person behøver ikke at være partileder.

Saar har et godt forhold til Rivlin. Det er ikke et scenarie, der tales om i de israelske medier.

Men det kunne være ganske interessant at se, hvad der ville ske, hvis Rivlin gav Saar chancen. Kunne han finde enighed med Benny Gantz, som så ville blive premierminister? Og ville det skabe en endnu større opbakning i Likud til Saar, end han har i dag?

Der er i hvert fald nødt til at komme nogle overraskelser, hvis ikke israelerne skal kastes ud i den tredje valgkamp på under et år.

Fra i eftermiddag fokuserer israelerne dog på noget andet end korruptionsanklager og regeringsdannelse. Yom kippur, den store forsoningsdag, begynder i aften og varer cirka 25 timer. Her er alt lukket ned, og der kører ikke biler på vejene.