Kontroversiel lov kan tillade ”intimiderende” kameraovervågning under valget

De israelske vælgeres tillid til deres politikere er lille, mens politikerleden er tilsvarende stor.

Men det er ikke det eneste tillidsproblem forud for valget tirsdag den 17. september. For premierminister Netanyahu, hans parti Likud og andre partier på højrefløjen har tilsyneladende ikke tillid til, at valget kommer til at foregå på retfærdig vis.

Derfor har de planer om at få hastevedtaget et lovforslag, der giver personer fra partierne lov til at overvåge de forskellige valgsteder rundtom i landet. De vil vedtage lovforslaget endeligt i løbet af de næste dage, hvilket er helt uden for normal procedure.

Årsagen til, at særligt Netanyahu vil tillade de enkelte partier at have kameraovervågning, er, at han mener, at der bliver snydt med optællingen i de arabiske områder. I går, søndag, påstod han uden at have noget bevis for det, at det arabiske parti Raam-Balad kun var kommet over spærregrænsen i april, fordi der havde været valgsvindel i arabiske byer. Hvis det ikke var sket, sagde Netanyahu, ville han have fået nok mandater til at danne regering.

Det er dog ikke sikkert, forslaget har et flertal bag sig. Yisrael Beiteinus formand, Avigdor Lieberman, sagde mandag morgen, at han er imod forslaget. Han mener, at Netanyahu forsøger at "stjæle valget". Og Benny Gantz fra Blå og Hvid har sagt, at loven bruges som røgslør for, at premierministeren ikke kan håndtere kampen mod Hamas i Gaza, hvor der igen i weekenden blev affyret raketter mod det sydlige Israel.

En anden prominent kritiker er Benny Begin, som har været et højtstående medlem af Likud, og hvis far, Menachem Begin, var med til at stifte partiet. Benny Begin har erklæret, at han ikke vil stemme på Likud, fordi partiet "bevidst vil gøre noget ulovligt" ved at gå imod rigsadvokatens anbefaling. 

Valgplakat af Benjamin Netanyahu, 2015. (Foto: Ruben)

Intet grundlag for 140 klager

Det er Den Centrale Valgkomite, som står for gennemførelsen af valget. Og her er man afvisende over for påstandene om svindel. Orly Adas, som er leder af centralkomiteen, siger, at Likud er kommet med 140 anklager om svindel, men at ingen af disse har været så velbegrundede, at der var grundlag for at gå videre med sagen. Hun mener, at det meget let kan føre til uro ved valgstederne, hvis partierne – og ikke en uvildig myndighed ­– foretager kameraovervågning. Andre kritikere – herunder rigsadvokat Avichai Mandelblit – mener, at det vil kunne afskrække og intimidere ikke-jødiske vælgere, hvis højrefløjens mistanke om svindel munder ud i en massiv overvågning.

Ved valget i april havde Likud i hemmelighed udstyret personer med skjulte kameraer.

Den Centrale Valgkomite har dog tænkt sig at kontrollere, at valget forløbet, som det skal. Derfor har man vedtaget en såkaldt pilotplan, hvor man sender hele 3000 ”politiske observatører” ud for at holde øje med det hele – og også videoovervåge selve optællingen nogle steder. Det er neutrale observatører, der ikke har relation til nogen partier. Dermed er der tale om en helt anden form for overvågning i forhold til regeringens planer, hvor det altså er partierne selv, der må foretage overvågning.

Netanyahu er kendt for at køre skræmmekampagne over for de jødiske vælgere med hensyn til de arabiske vælgeres indflydelse. Ved valget i 2015 erklærede han kort før valgdagen, at de arabiske israelere – som udgør cirka 20 procent af befolkningen – ville ”valfarte” til valgstederne, og at det derfor var vigtigt at stemme på Likud. Hans ”advarsel” viste sig ikke at have noget på sig – valget forløb helt som det plejer.

Når valgstederne åbner tirsdag i næste uge, kan man stemme på Den Arabiske Fællesliste, som er en sammenslutning af fire partier. De står til at få 9 eller 10 mandater.

Avigdor Lieberman kommer med al sandsynlighed til at spille en stor rolle i regeringsdannelsen efter valget 17. september. (Foto: Ruben)

Status quo i meningsmålingerne

De seneste uger har der ikke været de store udsving i meningsmålingerne. Status er stadig, at Likud sammen med de to ultraortodokse partier samt højrefløjspartiet Yamina (en sammenslutning af Det Jødiske Hjem, National Union og Det Nye Højre) står til cirka 56 mandater ud af i alt 120.

Benny Gantz fra Blå og Hvid, som også bejler til premierministerposten, står til få 32 mandater. Hans støttepartier på venstrefløjen, Demokratisk Union og Arbejderpartiet, står til hhv. 7 og 6 mandater. Skulle Gantz få støtte fra Den Arabiske Fællesliste, har de derfor tilsammen cirka 54 mandater.

Dermed er det stadig det sekulære højrefløjsparti Yisrael Beiteinu og deres forventede 9-10 mandater, der kan blive tungen på vægtskålen. Partiets leder, Avigdor Lieberman, ønsker en regering med både Likud og Blå og Hvid. På den måde slipper han for at samarbejde med både venstrefløjspartierne og de ultraortodokse. Hvis en sådan regering skal have en chance, kræver det sandsynligvis, at Netanyahu ikke længere er formand for Likud. Og for at det skal ske, må der være et internt oprør mod ham i partiet efter valget, da det er meget svært at forestille sig, at han selv skulle gå af.

Netanyahu har stadig flere potentielle retssager hængende over hovedet, og han kan se frem til at blive indkaldt til en indledende høring senere på året.