Kontroversiel udtalelse viser kløft mellem amerikanske og israelske jøder

I sidste uge var den israelske viceudenrigsminister, Tzipi Hotovely, i studiet på nyhedskanalen i24 News. Her kom hun med en udtalelse, som skabte stor vrede og forargelse – og som næsten fik hende fyret.

Interviewet handlede om de amerikanske jøders forhold til staten Israel, og her gav hun udtryk for, at amerikanske jøder lever et let og komfortabelt liv i forhold til de israelske: »De fleste af dem har ikke børn, der tjener i hæren og slås for deres land. De fleste lever et relativt let liv. De ved ikke, hvordan det føles at blive angrebet med raketter, og jeg tror, en del af det handler om at opleve det, som Israel må håndtere hver dag,« sagde hun blandt andet.

Disse udtalelser medførte prompte fordømmelse og vrede – både fra amerikanske og fra israelske jøder. »Der er ikke plads til sådanne angreb, og hendes udtalelser repræsenterer ikke Israels holdning,« sagde premierminister Netanyahu. Også de store jødiske organisationer var ude med kritik. Præsidenten for World Jewish Congress, Ronald Lauder, sagde, at det er »uacceptabelt, at en israelsk repræsentant viser mangel på respekt for jøderne i diasporaen. Israel er hjemsted for jøder ud over hele verden, og statens opgave er at styrke sammenholdet mellem jøder i hele verden. Ligesom diasporajøderne støtter staten, skal staten støtte diasporajøderne.«

 
Israels viceudenrigsminister, den 38-årige Tzipi Hotovely, har flere gange markeret sig med kontroversielle udtalelser. I oktober 2015 sagde hun, at hun drømmer om at se det israelske flag over Tempelpladsen. I sidste uge sagde hun så, at de amerikanske jøder har det meget lettere end de israelske jøder. En udtalelse, der er med til at skabe endnu større afstand, mener mange. (Foto: GPO)

Kløft mellem jøder

Lige nu er der en stor krise i forholdet mellem jøder i Israel og i USA. På den ene side er der rigtig mange amerikansk-jødiske organisationer, der støtter Israel politisk og økonomisk. På den anden side føler de, at staten Israel ikke respekterer og lytter til dem – og de føler sig ikke altid velkommen i Israel. Eksempelvis når det kommer til Grædemuren. I sommer annullerede Netanyahu-regeringen en lov, som ville have givet de ikke-ultraortodokse jødiske retninger bedre mulighed for at bede ved muren. Primært i form af et større område ved muren, som skulle være tilgængeligt for både mænd og kvinder. Men under pres fra de ultraortodokse partier blev forslaget annulleret i sommer. Det var mange af de amerikanske organisationer vrede over. De er ikke en del af den ortodokse jødedom, men har stadigvæk et stort ønske om at kunne bede ved Grædemuren. Mange identificerer derimod med den reformerte jødedom, som er mere liberal, og som havde ønsket sig netop et større bedeområde. De føler sig ikke velkommen ved Grædemuren, og de oplever, at Netanyahu retter sig meget mere efter sine ortodokse støttepartier end efter de amerikanske venner og diasporajøderne. Denne kløft – mellem reformjøder og ortodokse jøder – eksisterer i øvrigt også inden for Israels grænser.

Forsvarer Hotovely

På netavisen Times of Israels hjemmeside kan man læse to debatindlæg, som henholdsvis forsvarer og kritiserer Hotovely.

Under overskriften »Hotovely foretrækker sandheden« skriver Batya Medved, at hun er chokeret over den overvældende kritik mod Hotovely. Hun mener, at mange deler Hotovelys holdning, men at de holder den for sig selv. Og hun forsvarer synspunktet ved at understrege forskellen på at være jøde og at være israeler: »At være jøde betyder blot, at man potentielt kan få israelsk statsborgerskab … men at være jøde er ikke det samme som at være israelsk statsborger … Vi deler ikke kultur. Vi deler ikke sprog. Vi deler ikke grænser. Så hvorfor tror amerikanske jøder, at de kan tillade sig at fortælle os, hvordan vi skal drive vores land?« lyder hendes forsvar for viceudenrigsministeren.

»Hotovely skulle fyres«

I den modsatte lejr er Michael Boyden, der er rabbiner inden for den reformerte jødedom. Han mener, at Hotovely skulle afsættes som viceudenrigsminister og påpeger, at hun ikke en gang selv har tjent i det israelske militær, men aftjente sin værnepligt som turguide på et museum og som repræsentant for Jewish Agency i Atlanta. Han mener ikke, at argumentet om, at amerikanske jøder ikke aftjener værnepligt, holder. »Hvis det er en forudsætning for at forstå Israel, at man sender sine børn i krig, hvordan forsvarer [Hotovely] så at sidde i en regering, hvor over 20 procent af dens medlemmer er ultraortodokse?« spørger han. De ultraortodokse er nemlig imod værnepligt for deres unge.

Et følsomt område

Kort sagt føler nogle israelere altså, at amerikanske jøder ikke har ret til at blande sig i staten Israel, så længe de ikke er statsborgere. Samtidig mener de amerikanske jøder, at Israel ikke værdsætter deres store politiske og økonomiske historie – både nu og historisk set.

Benjamin Netanyahu står i en situation, hvor han på den ene side skal tilfredsstille sine ultraortodokse støttepartier: partier, der er imod den reformerte jødedom, som mange amerikanske jøder identificerer sig med. Premierministeren har på den anden side brug for et godt forhold til både de amerikanske jøder og Trump-administrationen. Indtil videre har han ikke formået at bygge bro over kløften, som ser ud til at blive dybere og dybere.

Netanyahu er i øvrigt selv formelt set Israels udenrigsminister.