Konservativ jøde: Vi har brug for de messianske jøder

I en klumme på Jerusalem Post for nogle uger siden beskrev journalisten Faydra Shapiro, hvordan hun oplevede tre dage sammen med 50 messianske jøder. Shapiro, som selv tilhører den konservative jødedom og derfor går med hovedbeklædning og spiser kosher, var blevet inviteret med til en konference i Dallas, hvor messianske jøder skulle debattere spørgsmålet: Hvordan sikrer vi, at den jødiske kultur og tradition overlever?

Her adskilte hun sig naturligvis meget fra de øvrige deltagere på konferencen. Men i sin klumme beskriver hun, hvordan de tre dage gjorde et meget stort indtryk på hende. Ikke mindst de messianske jøders store ønske om at bevare deres jødiske identitet, selvom det for mange ville være langt lettere at glemme den – på grund af den afvisning og skepsis, som mange messianske jøder møder hos konservative og ortodokse jøder.

Jødedommen inddeles traditionelt i den ortodokse, den konservative og den reformerte jødedom.

Har brug for de messianske jøder

I klummen, som hedder »Jødiske samfund i uventede former«, skriver Shapiro blandt andet: »De er helt sikkert ikke de mest almindelige jøder. Men de er uden tvivl jøder. Jøder, hvis liv faktisk ville være lettere, hvis de assimilerede sig [opgav deres jødiske identitet]. Jøder, som har ofret noget for jødedommen. (…) Mange oplever afvisning fra deres familie og er ikke velkommen i det jødiske samfund. Alligevel mødtes de og var dybt dedikerede til deres jødiske identitet. (…) Det var en test, hvordan de tog imod mig og forstod mig som outsider. (…) Mange ville vide, hvorfor jeg var med. Da jeg sammen med en gruppe tog ud og spise før konferencen, var jeg lidt flov over at være den eneste, der insisterede på en salat. (…) ”Ja, jeg spiser kosher”, forklarede jeg. ”Godt!” sagde en jødisk præst ved siden af mig. ”Må du altid gøre det.” Ingen evangeliserede over for mig, og ingen prøvede at ændre mig. Men de sørgede for, at jeg kunne spise kosher, og fik mig til at føle mig velkommen. Min måde at være jøde på blev accepteret og bakket op, selvom den er meget forskellig fra deres måde at være jøde på. Jøder kan måske ikke lide tanken om jødiske kristne [messianske jøder]. Vi finder dem måske truende, og vi synes ikke, man kan være jøde og tro på Jesus. Fair nok. Men i en tid, hvor det jødiske samfund har så svært ved at få jøder til at leve aktive jødiske liv, var denne forsamling en stor inspiration. Vi bør bemærke disse mennesker, som ikke behøvede at bevare deres jødiske identitet, (…) og for hvem det havde været meget lettere at glemmer eller skjule deres identitet. På trods af det er der noget i dem, som insisterer på, hvem de er. De er jøder. Og vi har brug for dem, som vi har brug for enhver jødisk sjæl.«

"Har 2000 års forfølgelse ikke lært os noget?"

Shapiros klumme har fået opmærksomhed og er blevet taget meget positivt imod i det messianske miljø. På Kehila News nævner Chava Stein, at det er meget troværdigt at høre disse ord fra en person, som ellers var skeptisk over for messianske jøder (og som heller ikke helt har styr på terminologien, når det gælder ”messianske jøder” og ”kristne”). Stein opfordrer – ligesom Shapiro – det jødiske samfund til at byde de messianske jøder velkommen. ”Har 2000 års forfølgelse ikke lært os noget,” spørger hun.

Chikane og hærværk

Flere steder i Israel har messianske menigheder oplevet chikane fra især de ultraortodokse jøder. Senest oplevede en menighed i Ashdod, at deres lokaler blev udsat for hærværk. Generelt er mange ortodokse og konservative jøder skeptiske over for jøder, der tror på Jesus. Der er en udbredt opfattelse, af de to ting ikke kan forenes. Men de messianske jøder går, som artiklen viser, ofte meget op i deres jødiske identitet. For dem er der ikke noget modsætningsforhold mellem det at fejre de jødiske højtider, holde sabbat og ellers leve deres liv som jøder, og så at bekende troen på Jesus som Messias.