Kan danne præcedens: Mand fra Østjerusalem får opholdstilladelse tilbage af Højesteret

Efter at have boet ulovligt i Israel siden 1997 fik den 58-årige palæstinenser Akhram Abdalhak højst overraskende sin permanente opholdstilladelse tilbage sidste onsdag. Israels Højesteret vurderede, at Indenrigsministeriets beslutning tilbage i halvfemserne om at fratage Abdalhak sin opholdstilladelse var forkert.

Sagen kan vise sig at danne præcedens for mange lignende sager om personer fra Østjerusalem, som har fået frataget deres opholdstilladelse.

Abdalhaks historie

Akhram Abdalhak er født i Østjerusalem, men flyttede med sin familie til USA, da han var 9 år. Da han mange år senere var blevet voksen og havde stiftet familie, ønskede han at flytte tilbage til Jerusalem, men fandt ud af, at hans opholdstilladelse var blevet taget fra ham. Indenrigsministeriets begrundelse for den beslutning var blandt andet, at Abdalhak havde boet væk fra Jerusalem i mange år og havde fået amerikansk statsborgerskab.

Til trods for det flyttede han i 1997 til Jerusalem med sin familie, som alle var illegale på det tidspunkt. I 2014 søgte han så om at få sin permanente opholdstilladelse tilbage. Indenrigsministeriet mente ikke, at det overhovedet skulle overvejes, blandt andet fordi Abdalhak har to koner, hvilket er ulovligt i Israel.

Selvom han har boet 20 år illegalt i Jerusalem, var de tre dommere dog enige om, at han skulle have tilladelsen tilbage. Det var deres vurdering, at borgere fra Østjerusalem, som Israel genvandt kontrollen med i 1967, generelt ikke har de rettigheder, de fortjener. De påpegede, at disse borgere ikke har nogen rettighedsmæssige fordele i forhold til immigranter, som ikke har nogen familiær eller historisk tilknytning til Jerusalem, eksempelvis folk, der flytter til Jerusalem på grund af karriere.

»Når ministeren skal vurdere en anmodning om at få genaktiveret en permanent opholdstilladelse til en person fra Østjerusalem, må han tage deres unikke situation i betragtning; disse borgere – i modsætning til immigranter, der kommer til Israel og søger opholdstilladelse – har stærke bånd til der, hvor de bor, fordi de er født i området …« sagde en af dommerne om sin vurdering af situationen for borgerne i Østjerusalem. Mange venstreorienterede organisationer har på samme måde kritiseret Indenrigsministeriet for ikke at skelne mellem opholdstilladelse til hhv. borgerne i Østjerusalem og ansøgere uden et særligt forhold til byen.

Nu kan Abdalhak så blive boende i sin families gamle nabolag med en opholdstilladelse i hånden, samtidig med at han beholder sit amerikanske statsborgerskab.

Silwankvarteret i Østjerusalem

Vil sagen danne præcedens?

Det er forventet, at sagen kan bane vej for, at mange flere fra Østjerusalem, som i løbet af de seneste cirka 20 år har fået frataget deres opholdstilladelse, kan få den tilbage. En af dommerne påpegede dog, at hver enkelt ansøgning skal vurderes for sig.

For både Højesteret og Indenrigsministeriet handler det især om, hvorvidt borgerne rent faktisk bor i Østjerusalem – og ikke på Vestbredden – og om de udgør en sikkerhedsrisiko.

I perioden fra 1967 til 1995 blev der stort set ikke rørt ved opholdstilladelserne, som blev givet i 1967 og årene efter. Men i 1995 begyndte Indenrigsministeriet at inddrage flere og flere tilladelser. I 2008 var tendensen på sit højeste. Det år blev cirka 4.500 opholdstilladelser inddraget.

Nu lader det altså til, at tendensen vender, og at flere kan følge i fodsporet på Akhram Abdalhak.

Denne sag er endnu et udtryk for, at Israels Højesteret ikke er på bølgelængde med den højreorienterede og nationalistiske regering. For nylig var de to instanser uenige om, hvorvidt bosættelsen Amona skulle rømmes. Mange i den israelske regering var desuden uenige med militærdomstolens beslutning om at dømme soldaten Elor Azaria for manddrab. Azaria skød og dræbte en neutraliseret terrorist sidste år.