Kampene i Gaza fortsætter: Endnu en terrorleder dræbt

Siden Israel natten til tirsdag dræbte tre højtstående ledere af Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ) i Gaza, har alarmsirenerne lydt med jævne mellemrum i den sydlige del af landet. Terrorgruppen har svaret igen ved indtil videre at affyre mere end 500 raketter/granater mod Israel. Langt de fleste er blevet affyret mod området tæt på Gaza i den sydlige del af landet. Men der har også været affyringer mod Tel Aviv.

Status på dræbte og sårede

PIJ’s modsvar lod vente lidt på sig og begyndte først for alvor onsdag, altså et døgns tid efter det israelske angreb, hvor tre terrorledere og yderligere ti personer blev dræbt. Israels hær ser det som et tegn på, at PIJ virkelig er blevet overrasket over angrebet.

Status torsdag formiddag er, at 25 personer på palæstinensisk side har mistet livet – »dusinvis« er kommet til skade, lyder det. Det seneste dødsoffer var endnu en højtstående leder og to andre PIJ-medlemmer, som blev dræbt i et luftangreb mod det safehouse, hvor de gemte sig og troede, at de var sikre. Også dette angreb har været et chok, fordi de viser, at Israels har bedre efterretningsoplysninger end forventet/frygtet. Angrebet skete natten til torsdag, og torsdag har PIJ affyret cirka 12 granater mod israelske byer. Israel siger, at fire af de 25 omkomne palæstinensere er dræbt af palæstinensiske raketter, der ikke har formået at krydse grænsen.

På israelsk side er der ikke nogen dødsfald. Ambulancevæsnet Magen David Adom fortæller, at de har behandlet 15 personer, som er faldet, mens de løb til et beskyttelsesrum. 17 er blevet behandlet for angstanfald. Netop disse to former for skader er meget almindelige, når sirenerne lyder.

Forsvar og angreb

Israel har kaldt operationen »Skjold og Pil«, hvilket indikerer, at der er tale om en operation, der anses for at være både et forsvar og et angreb. Israel ønsker at tage initiativet tilbage og være dem, der bestemmer. Mange har kritiseret de israelske regeringer for kun at reagere, når man selv blev angrebet. På den måde var det terrorgrupperne, der bestemte timingen.

Med dette angreb har Israel vist, at de selv tager initiativ til at håndtere og bekæmpe de terrorister, der ønsker Israels udslettelse. Og de har vist, at terrorledere ikke kan føle sig sikre. Samtidig siger Israel, at der er tale om en forsvarsoperation, fordi det er forsvar mod de grupper, som gennem årene med jævne mellemrum har angrebet – og som vil gøre det igen, når det passer dem.

Davids Slynge med succesfuldt indgreb

Som nævnt blev der affyret nogle få raketter mod storbyen Tel Aviv. En af dem blev skudt ned af Israels missilforsvarssystem ved navn Davids Slynge. Det er et system udviklet til at eliminere missiler affyret fra mellemlang afstand.  Det var første gang, Davids Slynge eliminerede et missil, som ikke var en del af en øvelse. Ellers er det Jernkuplen, som eliminerer raketter, der affyres mod mål tæt på.

I forbindelse med de aktuelle kampe har Jernkuplen nedskudt 154 projektiler. Det giver en succesrate på 95 procent. Det vil helt konkret sige, at kun fem procent af de projektiler, der har retning mod befolkede områder, får lov at lande. Nogle af disse har givet alvorlige skader på biler og bygninger.

Projektiler med retning mod øde områder bliver ikke skudt ned af missilforsvaret.

»Det hårdeste slag nogensinde«

Indtil videre har den store terrorgruppe i Gaza, Hamas, ikke involveret sig direkte i kampene. Så længe det ikke sker, er der håb om, at det kan afsluttes relativt snart. Skulle Hamas vælge at deltage, så er perspektiverne nogle helt andre, og man vil i så fald kunne forvente en kraftig eskalering.

Israel er godt tilfreds med, at Hamas har valgt, som de har gjort. Og operationen har været en succes, lyder det fra premierminister Netanyahu og forsvarsminister Yoav Gallant.

Netanyahu kalder det »det hårdeste slag nogensinde« mod PIJ.

Gallant har sagt, at man er forberedt på flere dages kampe. Dog er der forsøg på at etablere en våbenhvile med Egypten som mægler. PIJ har sagt, at de kun vil acceptere, hvis Israel stopper med at likvidere deres ledere. Det kan virke besynderligt, eftersom det jo ikke vil kunne lade sig gøre, hvis Israel overholder våbenhvilen.

Et af de lande, der har reageret på kampene, er Ungarn, som fordømmer »al form for terror og anerkender Israels ret til at forsvare sig«. De skriver i en udtalelse, at de er chokeret over de palæstinensiske angreb rettet mod civilbefolkningen.

Kampene har i øvrigt forårsaget, at de planlagte forhandlinger mellem Israels regering og opposition om den omstridte retsreform er blevet udsat.