Kamp om annektering af Jordandalen – og eskalering ved Gaza
Valgkampen frem mod 2. marts er for alvor i gang. Og et af de emner, som var på banen under valgkampen op til valget i september, er nu igen højaktuelt. Nemlig annektering af Jordandalen og bosættelserne. Begge dele ligger på Vestbredden – et område, som ifølge mange i det internationale samfund bør være en del af en eventuel palæstinensisk stat, mens mange israelere har svært ved at se for sig, at Israel nogensinde vil trække sig ud. Dels fordi det er tæt på umuligt at rømme de store bosættelser, dels fordi Jordandalen er et strategisk vigtigt område, hvis Israel vil sikre sine grænser.
Op til valget i marts udtrykte Netanyahu ønske om at annektere Jordandalen. Et ønske, som mange på højrefløjen deler. Og disse højrefløjsvælgere kunne rivalen Benny Gantz fra partiet Blå og Hvid godt tænke sig at vinde over på sin side. Mange analytikere mener, at det netop var derfor, han onsdag i en tale lovede, at han vil ”annektere Jordandalen under koordinering med det internationale samfund” – hvis han vel og mærke vinder valget 2. marts.
Men umiddelbart har det ønske mest af alt medført kritik. Nogle fra hans eget parti kritiserer ham, fordi de er modstandere af annektering. Andre kalder hans udmelding et bluff, fordi en annektering aldrig kommer til at ske med opbakning fra det internationale samfund.
Gantz blev endda gjort til grin på Twitter, hvor journalisten Gregg Carlstrom skrev, at en annektering under koordinering med det internationale samfund er det samme som at ”åbne en kombineret slagter og pelsforretning med opbakning fra PETA (dyrevelfærdsorganisation)”.
Jordandalen udgør den østlige del af Vestbredden og kontrolleres af Israel. (Foto: Ole Andersen)
Netanyahu hæver indsatsen
Udmeldingen fik muligvis Netanyahu til at lugte blod. I hvert fald sagde han under et møde blot to timer senere, at han vil annektere ikke bare Jordandalen, men også ”alle bosættelser, uden undtagelse”. I sin tale henvendte han sig direkte til Gantz og sagde, at han forventer hans støtte til forslaget, hvis/når han bringer det til afstemning i Knesset. Dilemmaet for Gantz kunne blive, at det vil virke selvmodsigende, hvis han afviser at støtte et sådant forslag. Og at det så at sige vil afsløre hans bluff.
Gantz skød tilbage mod Netanyahu og sagde, at han kan annektere Jordandalen ”indenfor to timer uden en diskussion i Knesset” og at han ”for en gangs skyld skal lade være med at lyve”.
Der foregår med andre ord en politisk kamp, hvor både Gantz og Netanyahu gerne vil vise, at de er villige til annektering – hvor Netanyahu lover lidt mere end Gantz. Ingen af dem kan eller vil dog gøre noget ved sagen nu og her. Og derfor forsøger de begge at overbevise befolkningen om, at den anden er en hykler med tomme løfter.
Eskalering ved Gaza
Vestbredden er langtfra den eneste bekymring. I den seneste uges tid har der været en eskalering ved Gaza, hvor der igen er blevet sendt brændende balloner og eksplosive genstande ind over det sydlige Israel. I nogle af tilfældene har Israel svaret tilbage ved at angribe terrorgruppen Hamas’ våbenlagre.
Natten til tirsdag brød tre mænd igennem grænsehegnet. De befandt sig ifølge det israelske militær i et skovområde nær kibbutz Kissufim. Fra deres position kastede de eksplosive genstande mod israelske soldater, der skød og dræbte de tre mænd. I en video, som militæret har offentliggjort, kan man se de tre mænd angribe soldaterne.
Den øgede uro skyldes muligvis, at terrorister i Gaza forsøger at forstyrre besøget fra 49 verdensledere, der i de næste par dage deltager i markeringen af 75-året for befrielsen af Auschwitz. Det mener nogle analytikere. Israel har advaret Hamas om, at man vil ”svare igen med stor kraft”, hvis gruppen vælger at eskalere situationen ved Gaza i de kommende dage.