Kamala Harris er imod BDS og støtter atomaftale med Iran

Onsdag kom det frem, at den demokratiske præsidentkandidat Joe Biden har valgt Kamala Harris som sin kommende vicepræsident, hvis han altså formår at slå Donald Trump til valget i november.

Det får naturligvis de israelske medier til at kigge nærmere på, hvad den 55-årige tidligere advokat og nuværende senator i Californien måtte mene om Israel.

Ynet slår fast, at hun betragtes som en ven af Israel, der flere gange har talt om vigtigheden af et godt forhold mellem de to lande.

Mens nogle demokrater mener, at USA bør kræve en helt bestemt israelsk politik på Vestbredden, er Harris af den overbevisning, at den amerikanske støtte ikke bør være betinget af, at Israel ændrer sin måde at håndtere det omstridte område på.

Vil bekæmpe antisemitisme

Sidste år mødtes hun med en californisk gruppe fra den jødiske lobbyistgruppe AIPAC, som ønsker at fremme israelske interesser i amerikansk politik.

I forbindelse med mødet tweetede Harris følgende: »Dejligt at mødes med ledere fra AIPAC Californien for at diskutere behovet for et stærkt forhold mellem USA og Israel, Israels ret til at forsvare sig og mit arbejde for at bekæmpe antisemitisme i vores land og rundtom i verden.«

Også ved andre anledninger har Harris udtrykt sin støtte til Israel. Dermed placerer hun sig et helt andet sted end nogle af sine partifæller i det demokratiske parti, hvor især Rashida Tlaib og Ilhan Omar har været i mediernes søgelys på grund af deres modvilje mod Israel og støtte til BDS – en bevægelse, der kæmper for boykot af Israel.

Harris ønsker tværtimod at bekæmpe BDS, har hun sagt. Og hun har da også stemt for politiske forslag, der har til formål at modvirke BDS. Samtidig har hun dog også taget Ilhan Omar i forsvar, når hun er blevet anklaget for antisemitisme.

Mange demokratiske politikere er støttet af gruppen J Street, som befinder sig et godt stykke til venstre for AIPAC. J Street støttede ikke Harris.

Imod annektering og for Iranaftale

Det betyder dog ikke, at hun støtter alt hvad den israelske regering foretager sig. For eksempel er hun imod annektering af dele af Vestbredden, som har været meget på tale i begyndelsen af sommeren. Hun mener, at det vil skade muligheden for en tostatsløsning, som er den løsning, hun fremhæver som den bedste.

Det lader heller ikke til, at hun er enig med Netanyahu i, at atomaftalen med Iran, som blev indgået i 2015, og som Donald Trump siden har trukket USA ud af, er en dårlig ide. Hun har sagt, at hun vil være åben over for, at USA vender tilbage til denne aftale, da den ifølge Harris er den bedste måde, hvorpå man kan forhindre Iran i at få atomvåben. Netanyahu mener, at aftalen skader langt mere, end den måtte gavne.

På et tidspunkt blev Harris spurgt, om hun er fortaler for at flytte USA’s ambassade i Israel tilbage til Tel Aviv – efter at Trump valgte at flytte den til Jerusalem. Hun undlod at svare klart på spørgsmålet.

Overordnet lader det til, at Harris har et rigtig godt forhold til Israel. Og faktisk også til jødedommen. Hendes mand, Douglas Emhoff, som hun blev gift med i 2014, er af jødisk oprindelse. Det kom til udtryk til deres bryllup, hvor de fulgte den jødiske tradition og smadrede et glas i forbindelse med vielsen.