Jerusalem-anerkendelse får kort- og langsigtede konsekvenser – og efterlader ubesvarede spørgsmål

I går aftes blev det bekræftet. Donald Trump erklærede i sin tale fra Det Hvide Hus, at USA anerkender Jerusalem som Israels hovedstad, og at han vil flytte ambassaden til Jerusalem. Faktisk besluttede den amerikanske kongres helt tilbage i 1995 at flytte ambassaden i form af den såkaldte Jerusalem Embassy-lov. Siden da har præsidenterne hvert halve år udskudt at føre beslutningen ud i livet, fordi man har ment, at det vil være skadeligt for fredsprocessen. Men på trods af de mange udskydelser er fredsprocessen ikke-eksisterende.

Og derfor mener Trump, at det er tid til at gå nye veje: »Gamle udfordringer kræver nye tilgange. (…) Vi er ikke kommet tættere på en fredsaftale mellem Israel og palæstinenserne. Det ville være fejlagtigt at tro, at det giver et bedre resultat at gentage den præcis samme fremgangsmåde. Derfor mener jeg, at det er tid til officielt at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad.«

Kortsigtede konsekvenser

• I første omgang har udmeldingen medført protester i de arabiske lande og i mange europæiske. Fra stort set alle sider bliver beslutningen fordømt. Også i Danmark mener de fleste partier, at anerkendelsen er forkert. Det udtrykte ordførere fra Socialdemokratiet, Venstre og SF. Dansk Folkepartis Søren Espersen går imod strømmen og bakker op om anerkendelsen. Han mener, at Danmark bør følge trop.
• På Vestbredden er skoler og butikker lukket i dag, så folk kan gå på gaden for at protestere. Aktionerne er beordret af PLO, og der meldes lige nu om sammenstød mellem sikkerhedsstyrker og demonstranter ved Damaskusporten, som fører ind til det muslimske kvarter i Den Gamle By. Israel har øget sikkerhedsopbuddet i byen markant.
• Terrorgruppen Hamas har udråbt en ny intifada (opstand), og mange i Gaza var i går på gaden, hvor de satte ild til amerikanske og israelske flag. »Denne beslutning vil åbne Helvedes porte for USA i regionen,« sagde en Hamas-talsmand. Og Abbas, som er præsident for Selvstyret, har sagt, at beslutningen udgør afslutningen på USA’s rolle i eventuelle fredsforhandlinger.
• De to palæstinensiske fraktioner, Hamas og Fatah/Selvstyret, har begge udtrykt ønske om straks at implementere den forsoningsaftale, de indgik i oktober, men som har vaklet den seneste tid. Det vil de gøre for at danne fælles front mod USA og Israel. Der er dog den forskel på de to grupper, at Hamas åbenlyst siger, at de ser hele Jerusalem – ja hele Israel – som en del af det, der skal være en palæstinensisk stat. Ifølge dem har Israel ikke ret til at eksistere. Selvstyret derimod gør krav på Østjerusalem som en del af en palæstinensisk stat.

Langsigtede konsekvenser

• Ekkoet, som lyder i de fleste lande, er, at denne beslutning er et alvorligt skridt tilbage for muligheden for fred mellem Israel og palæstinenserne. »Han har endeligt ødelagt tostatsløsningen,« lød det blandt andet fra de palæstinensiske ledere. Ironisk nok valgte Trump netop i gårsdagens tale at nævne »tostatsløsningen«, som han (og Netanyahu) ellers ikke har talt om. Han sagde også, at der stadig skal forhandles om de »specifikke grænser« i en fredsløsning – men kom ikke med nogen konkretisering af dette. Mange ser Trumps snak om en tostatsløsning som et forsøg på at give lidt tilbage til palæstinenserne. Men det ser mildest talt ikke ud til at imponere dem.
• Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, siger, at han er i kontakt med flere lande, som overvejer også at flytte deres ambassade. »Jeg er ikke i tvivl om, at når USA flytter sin ambassade – måske endda før det sker – vil mange andre ambassader flytte til Jerusalem. Det er på tide,« sagde Netanyahu kort efter Trumps erklæring. Den russiske ambassadør i Israel har sagt, at han er åben over for at flytte ambassaden til Jerusalem – når der er kommet en aftale mellem Israel og palæstinenserne.
• Hvis Netanyahu har ret i sin forudsigelse, vil det først og fremmest betyde en bredere anerkendelse af, at Israel og det jødiske folk er dem, som har den største historiske og nutidige tilknytning til byen. Jerusalem er »det jødiske folks identitetskort«, som Netanyahu formulerede det. Derfor betyder det også meget for dem, at andre anerkender folkets forhold til byen.
• Trump og Netanyahu har talt om en større »regional fredsaftale« som alternativ til tostatsløsningen. Denne aftale involverer flere af de sunnimuslimske lande, især Saudi-Arabien, men også Jordan og Egypten. Med anerkendelsen bliver det nu sværere for disse lande at støtte Trump, hvis han forsøger at gå videre med ideen. Befolkningerne i de sunnimuslimske vil nemlig nu i endnu højere grad have modvilje mod Trump – især når det gælder hans rolle i Mellemøstkonflikten.

Et par af de ubesvarede spørgsmål

• Hvad indebærer Trumps anerkendelse? Hele byen eller kun Vestjerusalem?
  I sin tale nævnte han ikke Jerusalem som en »udelt« by. Men han refererede som sagt til Jerusalem Embassy Act fra 1995, og den omtaler Jerusalem som en »udelt« by. Dette tolker nogle – også den palæstinensiske PLO-leder Saeb Erekat – som et udtryk for, at Trumps anerkendelse gælder hele Jerusalem, både øst og vest. Samtidig omtalte han altså også tostatsløsningen og sagde, at de endelige grænser ikke var fastlagt. Dette åbner for, at Østjerusalem på længere sigt – også ifølge Trump – kan blive en del af en palæstinensisk stat. Israel erobrede Østjerusalem fra Jordan i 1967 og annekterede bydelen i 1980, hvilket blev fordømt bredt i det internationale samfund. Ifølge FN’s delingsplan, som 29. november fyldte 70 år, skal Østjerusalem være en del af en palæstinensisk stat. For 70 år siden afviste de arabiske lande delingsplanen og erklærede i stedet krig mod Israel. Efterfølgende delingsforslag er ligeledes blevet afvist af de arabiske lande og palæstinenserne.
• Skylder Netanyahu Trump en tjeneste?
  Mange spørger sig selv, om Trump vil kræve noget fra Netanyahu i den kommende tid til gengæld for anerkendelsen? Det kunne for eksempel være, at Netanyahu offentligt erklærer sin støtte til en tostatsløsning. Det vil i så fald give ham store problemer med støttepartiet Det Jødiske Hjem.
  En analyse i Kristeligt Dagblad foreslår, at Trumps beslutning mere handler om, at han vil holde sine pro-israelske vælgere tilfredse, end at han reelt går op i den israelske hovedstad.