Israelskejet olietanker ramt: Kan Iran se frem til modsvar?

To personer mistede livet, da en olietanker torsdag den 29. juli blev angrebet af droner ud for Omans kyst – en brite og en rumæner.

Skibet, som blev angrebet, hedder Mercer Street og er drevet af et firma i London, som er ejet af israeleren Eyal Ofer. Netop den israelske forbindelse betragtes af mange som grunden til, at netop dette skib blev ramt.

Både Israel, Storbritannien, Rumænien og USA er sikre på, at Iran står bag det dødelige droneangreb. Men spørgsmålet er, om de har tænkt sig at svare igen militært.

Olietankeren Mercer Street, der blev angrebet af droner, er drevet af et selskab, som ejes af en israeler.

Alt peger på Iran

Iranerne, som i denne uge får ny præsident (Ebrahim Raisi), har benægtet at have angrebet olietankeren. Men ifølge flere eksperter er der ikke andre grupper i området, der har evnerne til at udføre et så kompliceret angreb.

Derudover er angrebet helt i tråd med den undercover-krig, som Iran og Israel har ført de seneste år, hvor Israel har angrebet iranske styrker og baser i Syrien, mens Iran flere gange har angrebet skibe i den persiske golf, der har forbindelse til Israel eller israelere.

Måske intet modsvar

Men denne gang er det mindst lige så meget Storbritannien, der er blevet ramt. Skibet drives af et britisk selskab, og en af de omkomne var som nævnt brite.

Jack Watling, som er forsker ved Royal United Services Institute, tror dog ikke, at briterne vil svare igen militært – det har de nemlig ikke for vane at gøre. I stedet reagerer de typisk ved at svare igen med andre midler. Gennem diplomatisk pres og muligvis sanktioner. Det er der flere eksempler på – også hvor gerningsmændene har været iranere.

Når det gælder USA, så har udenrigsminister Blinken mandag sagt, at man vil komme med »et kollektivt modsvar«. Men flere eksperter tror ikke, at USA vil svare militært. Det skal i så fald komme fra Israel, lyder det.

Råder Israel til at forholde sig rolig

Men Israel har ikke meget indflydelse i det område, hvor angrebet skete. Og meldingen fra Israels udenrigsminister Yair Lapid er da også, at man vil kæmpe for at svare igen ved at FN til at reagere

Hvis det lykkes Lapid at få iværksat et større internationalt modsvar, vil det være en stor sejr. Men problemet er, at der stadig pågår samtaler i Wien om at genoptage atomaftalen. Det forlyder, at der er langt til et gennembrud her, så derfor vurderes det som meget sandsynligt, at der ikke vil komme et markant modsvar. Fordi det vil kunne ødelægge de i forvejen skrøbelige forhandlinger fuldstændigt.

Forsvarsminister Benny Gantz har derimod talt meget for, at Iran skal straffes prompte. »Irans aggression i regionen generelt og på den maritime front i særdeleshed intensiveres. Derfor må vi handle nu og her. (…) Der er hundredvis af droner i Iran, Yemen og Irak,« advarede han.

Spørger man Yoel Guzansky fra det israelske Institute for National Security Studies, bør israelerne holde igen. »Jeg vil råde Israel til at lade det være. Iran begik en fejl, og de vil betale for det i den internationale arena« siger han.

Det formodede iranske angreb skal muligvis ses som et forsøg på at teste den nye israelske regering. Som nævnt får Iran ny præsident i denne uge. Ebrahim Raisi er kendt som en såkaldt hardliner – altså en, der forventes at køre en hård og kontant linje over for Vesten. Måske er torsdagens angreb det første tegn på det.