Israelsk minister: Jøder skal kunne bede på Tempelpladsen
I Israel markerer man tirsdag tisha b’av, hvor man mindes og sørger over ødelæggelsen af de to jødiske templer, som har stået på Tempelpladsen i Jerusalem.
Den kontroversielle minister for national sikkerhed, Itamar Ben Gvir, har formået at stjæle overskrifterne, fordi han tirsdag morgen besøgte Tempelpladsen. Her er det til daglig muslimerne i byen, der kan komme og praktisere deres tro. Jøder har nemlig ikke lov til at bede på pladsen – jævnfør den uskrevne såkaldte status quo. Men det skal laves om, mener Ben Gvir. Og hvis der er en holdning, der kan få sindene i kog, så er det netop en ændring af Tempelpladsens status quo.
I en videooptagelse fra pladsen siger Ben Gvir, at »vores politik er at gøre det muligt at bede«. I baggrunden kan man høre jøder, der beder.
Ikke så længe efter kom premierminister Netanyahus kontor med en reaktion: »Politikken på Tempelpladsen bestemmes af regeringen og premierministeren. Der findes ikke nogen privat politik for Tempelpladsen af en specifik minister – hverken ministeren for national sikkerhed eller nogen andre. (…) Hændelsen denne morgen (Ben Gvirs udtalelse, red.) er en afvigelse fra status quo. Israels politik for Tempelpladsen har ikke ændret sig.«
Men Ben Gvir var ikke færdig med at afvige fra regeringens linje og svarede igen på udtalelsen: »Den nationale sikkerhedsministers politik er skabe frihed, så jøder kan bede alle steder – også på Tempelpladsen«, lød det.
Sammen med sikkerhedsministeren var også en anden minister fra Ben Gvirs parti samt et medlem af Likud. Derudover var der angiveligt cirka 1.600 jøder, som havde fået adgang til pladsen i anledning af tisha b’av.
En tornado i regeringen
Jødisk bøn på Tempelpladsen er et betændt emne. Israel har ført den samme politik længe, men bliver ofte anklaget af palæstinensere og arabere for at ville ændre på status quo. Ben Gvirs udtalelser giver selvfølgelig næring til de anklager.
Men det er svært at sige, om det er arabere eller israelere, der er mest vrede over tirsdagens hændelser. Egypten, Jordan og Det Palæstinensiske Selvstyre har ikke overraskende fordømt Ben Gvir.
Men Netanyahu og andre i regeringen må være mindst lige så vrede over, at Ben Gvir har sin helt egen dagsorden og bevidst vælger at gå stik imod regeringens politik.
Moshe Gafni, som er leder af et af de ultraortodokse partier i regeringen har sagt, at han skal tale med rabbinerne og høre, om de mener, at partiet fortsat kan sidde i regering med Ben Gvir, som ifølge Gafni »skader Tempelpladsens hellighed og status quo«.
Oppositionsleder Yair Lapid har også reageret kraftigt. Han siger, at Ben Gvir bringer israelske borgeres og soldaters liv i fare, når han midt i en krig modsætter sig den regering, han som minister er en del af.
Det er slet ikke første gang, Ben Gvir går imod sin egen regerings linje. Han har flere gange sagt – og gør det stadig af og til – at han ikke ønsker en aftale med Hamas, der kan få løsladt gidslerne. I stedet mener han, at Israel bør optrappe krigen mod Hamas. Han mener også, at Israel har været for blødsødne over for Hizbollah.
Nogle i Israel mener, at Netanyahu er under indflydelse af disse holdninger. Ikke mindst at Netanayhu inderst inde ikke ønsker en aftale med Hamas, fordi det meget vel kan få Ben Gvir til at trække støtten. Men den slags er selvfølgelig ren spekulation. Men det siger en del om krisen i Israel, at denne opfattelse af Netanyahu og Ben Gvirs indflydelse er relativt udbredt.
Det mest sandsynlige er, at tirsdagens besøg på Tempelpladsen og de kontroversielle udtalelser skaber ballade i et par dage, og at det så stilner af og bliver overskygget af andre nyheder. Dels fordi Netanyahu altså ikke deler Ben Gvirs ønske om at ændre status quo. Dels fordi Israel stadig forventer et angreb fra Iran i løbet af de næste dage. Israel holder nøje øje med, hvad iranerne foretager sig. Mandag forlød det, at Iran er i gang med at forberede missiler på samme måde som i april, hvor over 300 missiler og droner blev affyret mod Israel. Også de amerikanske efterretninger viser, at et angreb sandsynligvis vil komme i den nærmeste fremtid.