Israels måske kommende største parti vil udfordre de ultraortodokse

Alle meningsmålinger forudsiger, at Benny Gantz, Yair Lapid og deres parti »Blå og Hvid« bliver det største parti i Knesset efter valget 9. april. Om det også bliver stort nok til at danne et flertal i Knesset er imidlertid mere usikkert – men langtfra umuligt.

Indtil nu har Blå og Hvid dog været lidt nærige med at fortælle israelerne, hvilken helt konkret politik de vælger, hvis de sætter krydset ud for Blå og Hvid.

Men i går offentliggjorde Gantz og Lapid så et 45 sider langt politisk program, hvor de ”adresserer alle de vigtige emner for staten Israel og dens borgere”.

Yair Lapid på en valgplakat ved det seneste valg i 2015. (Foto: Ruben)

Afviser Netanyahus skræmmekampagne

Et af de interessante spørgsmål, når det gælder Blå og Hvids politik, er deres tilgang til den israelske tilstedeværelse på Vestbredden og konflikten med palæstinenserne. Premierminister Netanyahu har længe advaret om, at der straks vil komme en palæstinensisk stat på Vestbredden, og at Israel vil foretage en ”anden tilbagetrækning”, hvis Gantz vinder magten – med henvisning til Israels tilbagetrækning fra Gaza i 2005, som viste sig at få alvorlige konsekvenser.

Men sådan kommer det ikke til at gå, slår Blå og Hvid fast i deres partiprogram. Man er åben over for forhandling med palæstinenserne, men Jordanfloden vil forblive ”Israels østlige sikkerhedsgrænse”. Og man vil ikke trække sig tilbage fra de store bosættelsesblokke på Vestbredden. Ordet tostatsløsning bliver ikke nævnt i programmet, ligesom USA’s kommende fredsplan heller ikke nævnes. Når det gælder Jerusalems status, understreges det, at byen ikke vil blive delt i to – hvilket er et krav fra palæstinenserne, der ønsker den østlige del af byen som deres hovedstad. Det samme gælder Golan, som Israel har annekteret. Det vil ikke blive givet tilbage til Syrien.

Gantz og Lapid slår desuden fast, at ”store historiske beslutninger” kun vil blive taget efter en folkeafstemning eller et meget stort flertal i Knesset.

Modsætter sig ultraortodoks politik

I den nuværende valgperiode har de ultraortodokse partier i Knesset, Shas og United Torah Judaism, haft stor indflydelse i kraft af deres rolle som støttepartier for Netanyahu. For eksempel er Shas’ leder, Ariyeh Deri, indenrigsminister, ligesom partiet også sidder på Ministeriet for Religiøse Anliggender. Her vil der blive en helt ny retning, hvis Blå og Hvid vinder magten.

For eksempel vil partiet gå ind for offentlig trafik på sabbatten. De er også imod minimarkedloven, som forbyder mange små tankstationer og kiosker at holde åbent på jødernes helligdag.

Blå og Hvid har også en helt anden holdning til homoseksuelles rettigheder samt rettighederne ved Grædemuren. For eksempel vil man tillade par af samme køn at få barn ved hjælp af en rugemor, og man vil tillade offentlige foreninger for homoseksuelle.

Ved Gædemuren vil partiet udvide det område, hvor både mænd og kvinder beder, og man vil nedsætte en ikke-ortodoks gruppe til at have opsyn med det. Det kan være repræsentanter for reformjødedommen og den konservative jødedom, der er de to andre retninger ud over den ortodokse.

Velfærd er det vigtigste

Men det israelske valg handler ikke udelukkende om konflikt og religion, hvilket man ellers kan få indtryk af. En nylig undersøgelse viste faktisk, at sociale spørgsmål og landets generelle velfærd anses som meget vigtigt af israelerne – også vigtigere end spørgsmål om national sikkerhed.

Blå og Hvid vil blandt andet tilføre hospitalsvæsenet cirka 20 milliarder kroner over de næste fem år, hvilket skal løse problemer med overfyldte hospitaler.

Er det nok til at vinde?

Nu ved israelerne altså lidt mere om, hvad de får, hvis de stemmer på Gantz og Lapid. Om det så er nok til, at de kan vinde valget, må tiden vise. I meningsmålingerne får Blå og Hvid omkring 35 mandater (ud af 120), mens Likud ligger omkring de 30, som de også fik ved sidste valg. Dette er ret imponerende, når man tænker på, at det kun er en uge siden, at statsadvokat Avichai Mandelblit offentliggjorde beslutningen om, at han efter valget vil rejse tiltale mod Netanyahu i tre sager om magtmisbrug. Dette lader altså ikke til at have haft den store effekt på meningsmålingerne.

Den helt afgørende faktor kan blive, hvilke partier der ender under spærregrænsen på 3,25 procent. Flere partier ligger lige omkring grænsen, og hvis for eksempel Yisrael Beiteinu (som støtter Netanyahu) ryger ud, så skal deres mindst fire mandater fordeles på andre partier – blandt andet centrumblokken, som altså er ført an af Blå og Hvid.