Israelerne frygter, at valget 23. marts ikke bliver det sidste i år
Om 13 dage går israelerne til valg for fjerde gang på to år.
Men en dugfrisk rundspørge foretaget af Israel Democracy Institute viser, at rigtig mange tvivler på, at dette valg vil løse den politiske krise i landet.
Det er nemlig kun 29 procent af de adspurgte israelere, som tror, at valget vil føre til en klar vinder og en stabil regering.
Blandt dem, der stemmer på Likud, er optimismen lidt større. Her er det 52 procent, der tror, at valget giver en klar vinder. Blandt vælgerne på venstrefløjen er det kun 15 procent.
Størstedelen af israelerne ikke blot frygter, men forventer altså, at valget 23. marts ikke bliver det sidste i 2021.
Hele to gange i 2019 endte et valg uden vinder – og det samme var tæt på at ske i foråret 2020, hvor hverken Benny Gantz eller Netanyahu kunne få et flertal. Det endte med, at de dannede en meget skrøbelig samlingsregering, som kun holdt til jul.
Præsident: Israelerne mister tillid
Ud over at det selvfølgelig er et problem, at der ikke er en stabil regering, påvirker hele denne langstrakte proces også israelernes grundlæggende tillid til systemet og politikerne. Det mener Israels præsident, Reuven Rivlin.
»Det truer med at ødelægge den smule tillid, som befolkningen stadig har til de statslige institutioner, det demokratiske system og vores evne til at debattere – men i sidste ende også tilliden til at indgå kompromiser, blive enige og lede den jødiske og demokratiske stat Israel,« sagde han tidligere på ugen.
Voksende vilje til arabisk indflydelse kan være afgørende
Spørgeundersøgelsen viste også, at flere og flere jødiske vælgere er positive over for, at de arabiske politikere i Knesset kan fungere som støtte til regeringen.
Godt nok er 53 procent stadig imod en sådan konstellation. Men kigger man på for eksempel midtervælgerne, så er det nu 47 procent, der støtter ideen, mens det i september 2020 kun var 31 procent. På højrefløjen er tallet steget fra 5 procent til 21 procent i den periode.
I 2019 pegede Arabisk Fællesliste (som bestod af fire partier) på Benny Gantz som premierminister. Det var første gang i mange år, at araberne pegede på en kandidat. Ellers har de typisk ikke peget på nogen.
Ved det kommende valg består fælleslisten kun af tre partier, da partiet Ra’am stiller op for sig selv. Fælleslisten står til en tilbagegang fra 11 til 9 mandater, mens Ra’am ligger under spærregrænsen.
Skulle en af kandidaterne i oppositionen få støtte fra araberne, kan det meget vel være med til at afgøre valget. Derfor er det interessant, at det ikke længere er helt så kontroversielt for de jødiske partiledere at forhandle og søge samarbejde med araberne.