Israelere raser over Netanyahus indbydelse til racistiske Otzma Yehudit

Sidste uge bød på to store politiske nyheder. Den største var vel nok, at Yair Lapid og den tidligere IDF-chef Benny Gantz har slået sig sammen på valglisten Blå og Hvid. Det har de gjort sammen med de to tidligere IDF-chefer Moshe Ya’alon og Gabi Ashkenazi.

Men hvad var det, der pludselig fik Lapid overbevist om, at det var en god ide at slå sig sammen med Gantz? Jo, ifølge ham selv var det ugens anden store nyhed, der skubbede ham det sidste stykke. Nemlig premierminister Netanyahus ihærdige og succesfulde forsøg på at få det højrenationale parti Det Jødiske Hjem til at slå sig sammen med det – ifølge langt de fleste – racistiske parti Otzma Yehudit.

Otzma Yehudit består af tilhængere af Meir Kahane, som stiftede bevægelsen Kach. Den blev gjort ulovlig i Israel, fordi den var racistisk. Kahane ønskede alle arabere smidt ud af Israel, samtidig med at Israel skulle annektere hele Vestbredden og Gaza. Vold mod arabere var en del af Kahanes ideologi. Han blev myrdet af en egyptisk mand på Manhattan i 1990.

Grunden til, at Netanyahu vil have Kahanes ”disciple”, som de kaldes mange steder, med på Det Jødiske Hjems valgliste, er, at højrefløjen dermed undgår stemmespild. Alene ville Otzma Yehudit nemlig risikere at ryge under spærregrænsen på 3,25 procent.

Men er det nu også klogt, at Netanyahu har budt et racistisk parti velkommen? Det er ikke sikkert. Reaktionerne har nemlig været voldsomme. Ikke kun fra Netanyahus politiske modstandere, men også fra store dele af den politiske højrefløj, som fordømmer ”kahanisterne” i Otzma Yehudit (som betyder ”jødisk magt).

Meir Kahane i 1984 - seks år før hans død. (Foto: GPO)

Fremtrædende rabbiner: Partiet bygger på raceteori

Benjamin Lau, som er rabbiner ved den ortodokse Ramban-synagoge i Jerusalem, brugte i lørdags sin prædiken til at fordømme partiet og advare sin menighed. Efterfølgende blev han fejlagtigt citeret for at have sagt, at ”en stemme på Det Jødiske Hjem er en stemme på nazisme”. Men fejlcitatet kom ikke helt ud af den blå luft. I en blog på The Times of Israel forklarer han, hvad han rent faktisk sagde. Og der var en klar sammenligning mellem Kahanes Kach-bevægelse og så Nürnberglovene fra 1935, som banede vej for nazisternes udryddelse af jøder. Nürnberglovene var en opdeling af jøder og ikke-jøder- og forbød blandt andet ægteskab og seksuelt samkvem mellem en jøde og en ikke-jøde. Kach og Meir Kahane ønskede lignende love. Og i dag kæmper Bentzi Gopstein, der er et fremtrædende medlem af Otzma Yehudit, for et forbud mod ægteskab mellem jøder og ikke-jøder.

I sit blogindlæg skriver Lau: ”I min prædiken forsøgte jeg at fjerne sløret og kaste lys over den oprindelige Kach-bevægelses mål, moderpartiet, hvis disciple nu er kandidater til at blive valgt til det israelske parlament. Kach var en racistisk højrefløjsbevægelse med fascistiske træk. De ville udvise arabiske israelere, kæmpede for lovgivning imod dem (…) og ville annektere hele Israels land. I 1980’erne sammenlignede Likud-politiker Michael Eitan deres lovgivningsforslag med Nürnberglovene. Ifølge hans analyse handler begge dele om jøder og ikke-jøders status, begge dele indeholdt restriktioner mht. beboelsesområder, forbød ægteskab på tværs, opdelte elever, forhindrede unge i at mødes og talte for opdeling på strande.”

Han afslutter med at fastslå, at han ikke selv er en politisk person, men at han ”sørger over og begræder, at hans samfund (det ortodokse samfund) er kommet på afveje, og fordømmer den hån mod Toraen, som fortolkes på linje med raceteori”.

Vanhelligelse af Guds navn

Yossi Klein Halevi, som er leder af Shalom Hartman Instituttet, lægger heller ikke fingre imellem i sin dom over kahanismen. Han siger, at den er skyld i den værste synd i jødedommen, nemlig vanhelligelse af Guds navn (hillul hashem). Eksemplerne på denne synd er mange, siger han: hærværk og vanhelligelse af moskeer og kirker, Baruch Goldsteins massakre i Hebron, hvor han dræbte 29 bedende palæstinensere, Yigal Amirs mord på Yitzhak Rabin (Amir var inspireret af Kahane). Og  senest i 2015, hvor jødiske terrorister satte ild til en palæstinensisk families hus i byen Duma – et angreb, som kostede tre liv, et forældrepar og deres lille nyfødte.  Ifølge Halevi er kahanismen ”en teologi, som helliggør had og hævn i en apokalyptisk messiansk vision”. For Kahane, siger han, ”har den messianske periode ikke noget at gøre med Esajas profeti om en verden forenet i bøn, men er derimod Kahanes vision om hævn over nationerne”.

Halevi nævner som eksempel på kahanismens hævntørst, at nogle af hans tilhængere efter Kahanes begravelse i 1990 bankede tilfældige arabere på gaden.

Så når Netanyahu og Det Jødiske Hjem byder den slags mennesker velkommen i det politiske liv, så gør de sig skyldige, mener Halevi, i det sekulære svar på hillul hashem: ”De besudler Israels navn”.

Blå og Hvid vinder frem

De seneste dages meningsmålinger har vist, at sidste uges begivenheder ikke har været i Netanyahus favør. Mange steder får Blå og Hvid 35 mandater, mens Netanyahus Likud får maks. 30. En enkelt måling giver Likud blot 25 mandater. Om det er tillid til Gantz og Lapid eller mistillid til Likud efter indbydelsen til Otzma Yehudit, der har haft en største effekt, er svært at sige. Men der er næppe tvivl om, at også folk på højrefløjen ser Netanyahu i et andet lys, end de gjorde for lidt over en uge siden.