Israel vil tvinge iranerne ud af Syrien: Flere angreb de seneste 14 dage

Mandag den 4. maj blev en stor syrisk militærbase nær Aleppo ramt af et luftangreb. Basen blev kaldt Center for Videnskabelige Studier og Forskning og blev især brugt til at udvikle og producere avancerede missiler med lang rækkevidde. Selvom det er en syrisk base, har iranerne dog været meget involveret i arbejdet. De har fået Syriens tilladelse til at bruge basen til at udvikle Scud D-missiler, som kan ramme præcise mål på op til 700 kilometers afstand.

Og det er et problem for Israel. En del af missilerne bliver nemlig transporteret til grænsen mellem Syrien og Libanon – og ind i Libanon til terrorgruppen Hizbollah, som er iranernes forlængede arm. Herfra vil de kunne nå mål helt nede i det sydlige Israel.


Irans Revolutionsgarde har som erklæret mål at udslette Israel. (Foto: Khamenei.ir)

Optrapper kampen

Israel har ikke taget ansvaret for mandagens angreb mod basen, men gruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettighed har sagt, at israelerne står bag. Den samme mistanke gælder de øvrige fire angreb mod pro-iranske militærbaser i Syrien, som har fundet sted de seneste cirka to uger.

Ifølge flere politiske analytikere er der heller ingen tvivl om, at Israel har optrappet kampen for at få Iran ud af Syrien, hvor de har forsøgt at få militært fodfæste de seneste år – og også langt på vejen er lykkedes med det.

Den afgående forsvarsminister, Naftali Bennet, sagde for nylig, at man »er gået fra at blokere Irans fremmarch i Syrien til at tvinge dem ud«.

Den endnu mere aggressive strategi startede sandsynligvis, da amerikanerne i begyndelsen af januar likviderede det iranske militærs (Revolutionsgardens) øverste leder, Qassem Suleimani, som var meget aktivt involveret den iranske fremfærd i Syrien. Den økonomiske krise i Iran, som er forårsaget af både sanktioner og coronavirus, er også med til at gøre tidspunktet gunstigt for en israelsk optrapning. Iran ser svagere ud end tidligere.

Hvorvidt det vil lykkes for Israel at fordrive Iran fra Syrien, afhænger i nogen grad af de øvrige aktører i landet, nemlig Rusland og naturligvis Syrien selv. Israelerne håber sandsynligvis, at disse to lande bliver så trætte af angrebene rettet mod de pro-iranske baser, at de til sidst tænker, at det vil være lettere for dem, hvis iranerne blev i Iran.

 

Gode resultater, men brug for tålmodighed

Den seneste tid har der været eksempler på, at iranerne har trukket sig tilbage fra nogle baser og på den måde umiddelbart kunne vise tegn på, at de er ved at give op. Og der er næppe tvivl om, at Israels kamp giver resultater. De mange angreb de seneste uger viser, at man er stædig og beslutsom. »For Iran er Syrien et eventyr tusind kilometer væk hjemmefra. For os gælder det livet,« sagde Naftali Bennet for nylig.

Men som Yoav Limor peger på i den højreorienterede avis Israel Hayom, så er iranerne heller ikke sådan lige at slippe af med. »Hvis man smider dem ud ad døren, kommer de ind gennem vinduet eller skorstenen,« skriver han.

Og måske er der da også tale om mere end et udlandseventyr for Iran. Ikke hvis man spørger den almindelige iraner, som primært er bekymret for velfærden derhjemme. Men hvis man spørger ayatollah Khamenei og hans styre, så er kampen mod Israel vigtig og har været det siden Revolutionen i 1979. Derfor må Israel væbne sig ikke kun med ammunition til flere angreb mod iranske mål i Syrien, men også med en god portion tålmodighed.