Israel tøver med at fordømme russisk invasion og misbrug af Holocaust

Torsdag invaderede Rusland Ukraine, og ledere verden over har siden fordømt Vladimir Putins beslutning og indført hårde sanktioner.

Men ikke Israel. Her har både premierminister Bennett og præsident Herzog undladt at fordømme Rusland. Noget, som har vakt opsigt og debat.

Torsdag aften kom Naftali Bennett med en udtalelse, hvor han ikke fordømte Rusland, men i stedet sagde, at ”verdensordenen er ved at ændre sig. Verden er mindre stabil, og vores region ændrer sig hver dag. Vores hjerte og tanker er hos de civile i Østukraine.” Bennett har også talt meget om, at jøder i Ukraine er velkommen til at søge tilflugt i Israel. Men altså ingen fordømmelse af hverken Rusland eller Putin.

Tidligere torsdag formulerede præsident Herzog sig i lignende vendinger. ”Som mange andre i verden beder jeg om, at der igen må komme fred mellem Ukraine og Rusland,” sagde han blandt andet under et besøg i Grækenland.

Til gengæld har udenrigsminister Yair Lapid (også torsdag) fordømt Rusland direkte og kaldte det ”en alvorlig krænkelse”. Han lagde også vægt på, at Israel nu vil hjælpe de mange israelere i både Ukraine og Rusland.

Ifølge en talsmand skal Lapids og Bennets forskellige udtalelser ikke tages som et udtryk for uenighed og manglende koordinering. Tværtimod skal det ses som en afvejning, hvor den vigtigste person (premierministeren) undlader at fornærme/fordømme Rusland, mens man samtidig giver udtryk for fordømmelse – dog igennem nr. to i rækken, nemlig udenrigsministeren, som også er såkaldt ”alternativ premierminister”. Altså en form for mellemvej. Om den så er gylden eller det modsatte, er op til debat.

Vladimir Putin trykker hånd med den nuværende israelske finansminister Avigdor Lieberman. Lieberman er en af flere israelske ledere, der har undladt at fordømme den russiske invasion af Ukraine. (Foto: GPO/Kobi Gideon)

Hvorfor er Israel så tilbageholdende?

Der er en kort og ret ligetil forklaring på, hvorfor Israel ikke lægger sig i slipstrømmen af Vesten og går ud med klare fordømmelser. Og den forklaring handler om Syrien.

Her gennemfører Israel jævnligt angreb mod pro-iranske militser og våbenkonvojer, der leverer våben til blandt andet Israels fjende Hizbollah i Libanon. Men Israel har brug for Ruslands accept af disse angreb, fordi russerne kontrollerer det syriske luftrum.

Så når Bennett undlader at fordømme Putin, skyldes det, at han ikke vil risikere, at russerne pludselig ikke accepterer israelske operationer i Syrien. En sådan situation vil udgøre en stor sikkerhedsrisiko for Israel.

Er det så den rette beslutning at være stiltiende over for den russiske invasion?

Ikke hvis man spørger Natan Sharansky. Han er russisk jøde, har siddet i fængsel i Sovjetunionen i 70'erne og 80'erne og har haft flere ministerposter i Israel. Han siger sådan om situationen: »Taknemlighed for god behandling [accept af operationer i Syrien] side om side med ignorering af fuldskala-invasionen af en fredelig nabo er noget, der kendtegner ”retssals-jøden” (the court jew), og det klæder ikke en jødisk stat.”

Når man læser andre kommentatorers reaktioner, kan man dog også spore en vis forståelse for dilemmaet. ”Rusland kan levere våben til Israels værste fjender, og derfor er Israel forsigtige – måske for forsigtige – fordi det handler om kernen i den israelske sikkerhed,” siger en tidligere ansat ved Israels Nationale Sikkerhedsråd.

Politisk misbrug af Holocaust fordømmes heller ikke

Et element i den russiske propaganda, som måske burde få de israelske ledere til at fordømme, er brugen af referencer til Holocaust og nazismen.

Putin har sagt, at han vil afnazificere Ukraine. Han forsøger at skabe en fortælling om, at Ukraine er et land ledet af nazister. Til det formål forsøger han ifølge historikere at fremstille det, som at Sovjetunionen havde en langt vigtigere rolle i bekæmpelsen af nazisterne, end det egentlig var tilfældet. I forlængelse af det spiller han på, at der under krigen var nogle ukrainske nationalister, som bød nazisterne velkommen, fordi de bekæmpede Sovjet. Og i dag findes der også nationalistiske ukrainske politikere, som taler varmt om de ukrainere, der under krigen bekæmpede Sovjet. Disse politikere undlader dog at nævne, at de samme personer samarbejdede med nazisterne.

At der i dag findes nationalistiske politikere i Ukraine, kan dog på ingen måde retfærdiggøre, at man kalder Ukraines regering for nazisitisk, som Putin har gjort. I den forbindelse kan det nævner, at Ukraines præsident Zelenskij er jøde og mistede flere familiemedlemmer under Holocaust.

Israel har tidligere talt kraftigt imod forsøg på at forvrænge fortællingen om Holocaust for at opnå politiske mål. Ikke mindst over for Polen, hvor regeringen har indført love, der har til formål at fjerne mindet om, at polakker hjalp nazisterne.

Men ligesom Israel ikke i særligt høj grad har fordømt Ruslands invasion, så har man altså heller ikke fordømt Putins forsøg på at bruge (forvrængning af) Holocaust til at opnå et politisk mål (nemlig at legitimere invasionen).