Israel svarer igen efter iransk angreb mod fragtskib

Det israelsk-ejede fragtskib Helios Ray blev i torsdags ramt af en eksplosion, mens det var undervejs fra Saudi-Arabien til Singapore.

Eksplosionen skete i Omanbugten. Heliod Rays besætning kom ikke noget til, men der kom to huller på både den ene og den anden side. Skibet sejlede i havn i Dubai, hvor det en israelsk delegation er rejst til for at føre status og foretage undersøgelser.

Og søndag kom premierminister Netanyahu så med israelernes konklusion: »Dette er en handling, som Iran står bag,« sagde han. På spørgsmålet om, hvorvidt Israel vil svare igen, sagde han, at Iran »er Israels største fjende, og vi angriber dem på tværs af regionen«. Iran har afvist Netanyahus anklage og sagt, at han er »besat af Iran«.

Angreb mod iranske mål i Syrien

Få timer efter Netanyahus udtalelser forlød det, at flere mål i Syrien var blevet ramt af missiler. Ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder skete angrebene i et område syd for Damaskus, hvor der befinder sig både soldater fra Irans Revolutionsgarde samt personer fra terrorgruppen Hizbollah, der operer som Irans forlængede arm i regionen.

Det syriske medie SANA rapporterede, at Syrien havde elimineret flere israelske missiler. Israel har vanen tro afvist at kommentere angrebene.

Hvad skal der ske med atomaftalen?

I sit interview slog Netanyahu også fast, at Israel ikke vil tillade Iran at få atomvåben. »Det har jeg også fortalt til min ven, Biden« sagde han.

Angrebet mod det israelske fragtskib kommer på et tidspunkt, hvor netop Irans atomprogram og forholdet mellem Israel og USA er højaktuelt.

USA ønsker at genoptage forhandlinger med Iran om muligheden for at genetablere den atomaftale, som blev indgået i 2015, men som Donald Trump siden trak USA ud af. I den forbindelse genindførte Trump de økonomiske sanktioner mod Iran, som aftalen ellers havde fjernet.

EU har så sent i weekenden inviteret iranerne til uformelle samtaler med EU og USA. Det har Iran afvist, fordi de kræver, at USA først fjerner sanktionerne igen.

Omvendt vil Biden have, at Iran igen lægger en dæmper på atomprogrammet – også selvom der ikke er nogen aftale endnu. Ingen af parterne ser ud til at ville tage det første skridt.

Israelsk skepsis

Israel er bekymrede over, at USA under Biden gerne vil tilbage til en aftale med iranerne. Netanyahu stoler ikke på, at den forhindrer Iran i at udvikle atomvåben.

Israelerne – med Netanyahu som frontperson –  har efter aftalens indgåelse afsløret hemmelige iranske dokumenter, der viser, at iranerne har haft hemmelige lokationer, hvor man har brudt aftalen.

Til at begynde med vil Israel dog næppe sætte hårdt mod hårdt over for USA. Man ønsker et godt forhold til Biden, og måske kan man lykkes med at overtale USA til at kræve langt mere af Iran i en eventuel ny aftale.

Et af de store israelske ankepunkter er blandt andet, at der var en solnedgangsklausul, som gjorde, at kravene til, hvor meget uran der måtte beriges, ville blive lempet efter en årrække. Med andre ord: På langt sigt ville Iran stadig kunne udvikle atomvåben.

Uanset om der kommer en ny og eventuelt revideret aftale eller ej, så vil Israel altså med Netanyahus ord »ikke tillade, at Iran får atomvåben«.