Israel præsenterer Rusland for bevismateriale efter nedskydning af fly

Et russisk fly blev mandag den 17. september skudt ned af det syriske luftforsvar, efter at Israel havde angrebet en syrisk militærbase i Latakia. Det syriske modangreb, som ved et uheld ramte et russisk fly, kostede 15 russiske soldater livet – og forårsagede en diplomatisk krise mellem Rusland og Israel. Også selvom det altså var Syrien, der ramte det russiske fly. Israel bliver nemlig anklaget for at være den indirekte årsag til nedskydningen.

Den israelske aktion i Latakia var langtfra enestående. Israel har i løbet af de sidste to år udført op mod 200 angreb mod militærbaser i Syrien – som alle har haft en relation til Iran. Nogle har været iranske baser, og andre – som den i Latakia – har været syriske baser med våben, som skulle transporteres til Hizbollah i Libanon eller bruges af Iran i Syrien.

Satellitfotos præsenteret for Rusland

I torsdag var chefen for det israelske luftvåben, Amikam Norkin, så en tur i Moskva for at præsentere beviser for, at det israelske angreb var legitimt. Satellitfotoerne viser angiveligt, at der var tale om en raketfabrik og ikke en aluminiumsfabrik, som det ellers er blevet påstået i syriske medier.

Norkin kunne også fremlægge satellitfotos, der viser, at det syriske forsvar efterfølgende ”gik amok” og affyrede missiler i alle retninger – hvilket altså resulterede i, at det russiske fly blev ramt.

Israel og Rusland har en tæt koordinering, når det gælder israelske angreb i Syrien, og indtil nu har Rusland accepteret de mange aktioner. Men i denne sag er der tilsyneladende uenighed om, hvorvidt koordinering foregik, som den plejer. Ifølge israelerne havde man orienteret russerne om angrebet i Latakia. Men en talsmand for det russiske Forsvarsministerium påstår, at Israel havde informeret dem om et angreb et andet sted, og at det russiske fly derfor troede, at det var i sikkerhed i Latakia.

Avanceret missilforsvar til Syrien

Som reaktion på hændelsen har Putin besluttet at udstyre syrerne med det avancerede missilforsvar kaldet S-300. På den måde vil man afskrække israelerne fra at gennemføre aktioner i Syrien, hvilket – set fra Ruslands perspektiv – vil skabe en mere stabil situation i landet.

Den beslutning er Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, ikke overraskende stor modstander af. Han har påpeget over for russerne, at det vil være en markant styrkelse af Irans position i landet. Det vil nemlig gøre det lettere for iranerne at transportere våben til Hizbollah i Libanon.

Det lader altså ikke umiddelbart til, at den israelske rapport fremlagt af Amikam Norkin har gjort det store indtryk. Det hænger muligvis også sammen med, at Rusland næppe er interesseret i en konflikt med Assad og hans hær – og derfor vælger man at udruste den med missilforsvar, så uheldet ikke gentager sig, i stedet for at kaste anklager efter den syriske hær.