Israel koger: Der tales om »borgerkrig« og »opløsning«

Med lidt over 20 grader i Tel Aviv er det stadig køligt efter israelske forhold. Men temperaturen i befolkningen er på kogepunktet efter en weekend med store demonstrationer landet over.

De israelske medier skriver, at der lørdag var mere end i alt 100.000 på gaden til demonstrationer i Tel Aviv, Jerusalem og mange andre byer.

Og ligesom det var tilfældet i september 2023, så bliver der nu igen talt om »borgerkrig« og »forfatningskrise«.

Der er flere grunde til, at demonstrationerne mod regeringen er vokset så markant den seneste uges tid.

Den vel nok største grund er, at regeringen har besluttet at fyre to meget centrale personer, nemlig chefen for efterretningstjenesten Shin Bet, Ronen Bar, og rigsadvokat Gali Baharav-Miara.

De mange demonstranter mener ikke, at regeringen har en god begrundelse for at fyre dem. De mener derimod, at det skyldes regeringens (ikke mindst premierminister Netanyahus) egne politiske interesser.

Kan føre til »landets opløsning«

Præsident Isaac Herzog sagde i en tale i weekenden, at landets folkevalgte politikere skal følge tre regler: »De skal ikke tale om borgerkrig. De skal følge loven. Og de skal følge Højesterets beslutninger«. Hvis ikke de tre regler bliver fulgt, så advarer Herzog om, at det kan føre til »opløsningen af vores land«.
Men blandt andet kommunikationsminister Shlomo Karhi har sagt, at det ikke er sikkert, regeringen vil følge den tredje regel, hvis Højesteret vælger at annullere fyringen af Ronen Bar.

Hvis Højesteret gør det, og regeringen efterfølgende nægter at adlyde denne beslutning, ja, så har vi det, man kan kalde en forfatningsmæssig krise. Hvis regeringen ikke anerkender Højesterets autoritet, så fungerer systemet kort sagt ikke.

Og det scenarie er ikke utænkeligt. Der er blevet gjort indsigelser mod fyringen af Bar, og derfor skal Højesteret nu forholde sig til, om fyringen er legitim. Retten har sagt, at den vil tage deres afgørelse senest 8. april.

Lapid: Vi lukker landet ned med strejke

Oppositionsleder Yair Lapid talte også med store ord, da han lørdag talte til de mange demonstranter i Tel Aviv.

Han anklagede Netanyahu for at forsøge at »starte en borgerkrig« og truede med en omfattende strejke, der vil lamme hele landet.

»Hvis 7. oktober-regeringen ikke adlyder Højesteret, vil det være en kriminel regering. Hvis det sker, må hele landet lukke. Det eneste, der ikke må stoppe, er sikkerheden. Økonomien må strejke, Knesset må strejke, domstolene må strejke, de lokale myndigheder, universiteterne og skolerne må strejke. Hvis vi kan arrangere et skatte-oprør, vil vi gøre det.«
Ifølge Lapid og mange andre er det Israels demokrati, der er truet.

En meningsmåling viser, at 63 procent af israelerne frygter for demokratiet i landet.

Hvorfor skal de fyres?

Det, som bliver afgørende, er altså, om regeringen (ifølge Højesteret) har ret til at fyre Ronen Bar (og Baharav-Miara). Netanyahu siger selv, at fyringen af Bar skyldes manglende tillid mellem de to. Kritikerne peger på, at det ikke handler om tillid, men om at Shin Bet blandt andet har igangsat to undersøgelser, som regeringen ikke bryder sig om.

Den ene er en undersøgelse af, om højtstående embedsfolk fra Netanyahus eget kontor har modtaget penge fra Qatar – altså en mistanke om, at Qatar har infiltreret Netanyahus kontor.

Den anden handler om, hvorvidt Itamar Ben Gvir, der for nylig vendte tilbage til posten som national sikkerhedsminister, har infiltreret politiet. Helt konkret går mistanken på, om han har blandet sig i politiets håndtering af uro på Tempelpladsen på tisha b’av i august 2024, hvor Ben Gvir selv og mange andre jøder besøgte pladsen, og hvor der mod reglerne blev bedt.

Kritisk over for retsreform

Når det gælder rigsadvokaten, så handler det i høj grad om, at Gali Baharav-Miara er modstander af den retsreform, som regeringen forsøgte at trumfe igennem i 2023, og som de nu igen forsøger at gennemføre. Baharav-Miara er kort sagt mere på bølgelængde med Højesteret, som regeringen forsøger at frataget indflydelse.

Det seneste lille eksempel involverer faktisk Shin Bet-chef Ronen Bar. Efter regeringens beslutning om at fyre ham, blev der som sagt gjort indsigelser til Højesteret, som nu skal beslutte, om fyringen er legitim.

Her har Baharav-Miara så meddelt Netanyahu, at han ikke må fortsætte fyringsprocessen – for eksempel må han ikke holde jobsamtale med mulige afløsere for Ronen Bar – så længe Højesteret ikke har taget endelig stilling til indsigelserne.

Kravet om statslig undersøgelse og forhandlinger

Ved siden af alt dette er der også spørgsmålet om en statslig undersøgelse af 7. oktober. Sådan en forsøger regeringen med al sin magt at forhindre. Både Ronen Bar og Baharav-Miara er derimod fortalere for sådan en undersøgelse, som er den klart mest omfattende, der kan igangsættes.

En sådan statslig kommission, der skal undersøge forløbet, skal nedsættes af Højesteret. Og dem stoler regeringen altså ikke på. Netanyahu har sagt, at resultatet af undersøgelsen »vil være givet på forhånd«.

Netanyahu har endnu ikke selv taget sin del af ansvaret for det forfærdelige terrorangreb. I stedet forsøger han at skyde skylden på blandt andet Ronen Bar. I sidste uge sagde han, at Ronen Bar havde kendt til Hamas’ angreb i timerne inden, men ikke advaret om det.

Endelig er Ronen Bar og Netanyahu uenige om retningen i forhandlingerne med Hamas, og derfor valgte premierministeren for nylig at fjerne Bar fra forhandlingsteamet.

Nye angreb i Gaza

Og nu vi er ved Hamas, så er Israels beslutning om at genstarte krigen også en central del af forklaringen på, at mange israelere demonstrerede i weekenden.

En måling foretaget af Israel Democracy Institute tidligere på måneden viste, at hele 73 procent af israelerne mener, at man bør trække sig tilbage fra Gaza og afslutte krigen for at få alle gidslerne hjem. Det mente også 61 procent af Netanyahus egne vælgere.

Alligevel valgte han i sidste uge at genoptage angrebene mod Hamas i Gaza. Her er man især gået efter de politiske ledere. Israel har også delvist generobret kontrollen med Netzarim-korridoren, der deler Gaza i syd og nord. Det er uvist, om man stiler efter en ny større landoffensiv, eller om målet er at presse Hamas til en ny aftale om løsladelse af gidsler for midlertidig våbenhvile.

Der er 59 gidsler i Gaza. Israel har bekræftet, at mindst 35 af dem er døde.

Mange af de nyligt løsladte tidligere gidsler har deltaget i demonstrationerne og sagt, at man skal gøre alt for at få de resterende gidsler hjem med det samme. Den holdning er der altså relativt stor opbakning til i befolkningen.

Det primære argument imod en sådan aftale er, at det meget vel kan give Hamas mulighed for at bevare magten i Gaza på den lange bane.

Men Israels regering er ikke selv kommet med en plan for Gazas fremtid. Netanyahu har i stedet valgt at bakke op om Donald Trumps plan om at flytte størstedelen af Gazas befolkning ud af Gaza, så området kan genopbygges og blive til en »riviera«.

Faktisk viste en ny meningsmåling, at 38 procent af Gazas befolkning gerne vil flytte midlertidigt, mens 14 procent gerne vil flytte permanent.