Israel kan »ryge ud over afgrunden« i september

Når israelerne i morgen fredag den 8. september indleder sabbatten, er der grund til at få hvilet godt ud. For den uge, der følger efter, kan meget vel blive højdramatisk og få blodtrykket til at stige i befolkningen.

Tirsdag den 12. september skal landets Højesteret nemlig tage stilling til indsigelser mod den lov, som i slutningen af juli blev vedtaget i Knesset og fratog Højesteret muligheden for at tilbagerulle love med den begrundelse, at de er »urimelige«. Det var den første og hidtil eneste lov i regeringens retsreform, som er vedtaget.

Retten skal altså træffe en vigtig beslutning: Vil de tilbagerulle en lov, som begrænser deres egen fremtidige mulighed for at tilbagerulle love, der vedtages i Knesset?

Først og fremmest bliver det selvfølgelig meget interessant at se, hvad de 15 højesteretsdommere beslutter. Den beslutning er dog ikke nødvendigvis den mest dramatiske. For skulle retten vælge at tilbagerulle loven, ja, så melder sig et nyt spørgsmål: Vil Israels regering – som jo står bag loven – acceptere Højesterets beslutning?

Normalt er det en selvfølge, at et lands institutioner accepterer rettens afgørelser – også selvom man er uenig. Det er imidlertid ikke givet her. Tværtimod er der meget, der tyder på, at regeringen vil modsætte sig en tilbagerulning.

Det seneste eksempel, der bakker op om denne forudsigelse, er knessetformand Amir Ohanas tale onsdag. Her antydede han meget kraftigt, at regeringen ikke vil acceptere en tilbagerulning og sagde, at det kan kaste Israel »ud over afgrunden«, hvis Højesteret vælger at blande sig i ændringen af en af Israels basislove. Rimelighedsloven er nemlig implementeret som en ændring af en basislov. Og Højesteret har aldrig tidligere modsat sig en sådan ændring.

Ohana sagde blandt andet: »Israel står ved en skillevej, og behovet for at afbalancere magtens institutioner er tydelig (med andre ord: der er brug for retsreformen). (…) [Det] kan kaste os ud over afgrunden, når Højesteret snart skal diskutere basislove. (…) Israel er et demokrati, og i et demokrati er folket suverænt. I et demokrati respekterer domstolene den suveræne, det vil sige folket og de folkevalgte, og den respekt er gensidig. Det bør slet ikke diskuteres, om Højesteret har lov til at annullere basislove,« lød det.

Israels Højesteret står i centrum af dens retsreform, som siden januar har fyldt overskrifterne og har fået mange hundredetusind israelere på gaden. (Foto: Wikimedia)

For eller imod demokratiet?

Dem, der forsvarer domstolenes ret til at annullere basislove, vil sige, at regeringen bør respektere Højesterets afgørelser, og at regeringens reform strider imod demokratiske principper. Omvendt vil den anden side argumentere for, at retten bør respektere Knessets – og dermed flertallet af de folkevalgtes – beslutninger, og at gennemførelsen af reformen netop er et udtryk for demokrati, fordi det er et flertal af de folkevalgte, som står bag.

Hvis retten vil tilbagerulle loven, skal de 15 dommere kunne føre bevis for, at den er forfatningsstridig. For eksempel ved at den grundlæggende er imod demokratiet i Israel. Det lader til, at de fleste eksperter på området forventer, at loven ikke bliver tilbagerullet – fordi det vil være svært at argumentere for, at loven helt grundlæggende skader demokratiet. Højesteret vil nemlig stadig have mange andre muligheder for at tilbagerulle love, som vedtages i Knesset.

To andre sager mellem regering og Højesteret

Ugen efter (19. september) skal Højesteret tage stilling til et krav om, at justitsminister Yariv Levin indkalder det udvalg, der vælger landets dommere. Det har Levin hidtil nægtet, fordi han først ønsker at ændre sammensætningen af udvalget (således at regeringen får flere pladser). Den nye sammensætning er en central og kontroversiel del af retsreformen, som Levin er hovedarkitekt bag.

Og 28. september skal Højesteret minsandten tage stilling til endnu en ændring af en basislov, som regeringen har gennemført. Nemlig en lov, som forhindrer Højesteret og rigsadvokaten i at kræve en premierministers afgang (den såkaldte Netanyahu-lov).

September måned bliver med andre ord højdramatisk og kan kaste Israel ud i en langt større krise, end landet allerede befinder sig.

Der har været mange demonstrationer imod regeringens retsreform. For eksempel foran Knesset i marts. (Foto: Simon Kammersgaard Back)