Israel holder lav profil under USA-Iran-konfrontation

Forholdet mellem Iran og USA er mere anspændt, end det har været længe. Effekten af, at USA for cirka et år trak sig ud af atomaftalen med Iran og genindførte hårde økonomiske sanktioner mod landet, ser nu ud til slå igennem. Det ses både i retorikken, og ved at USA har oprustet sin militære tilstedeværelse i området, fordi man mener, at Iran står bag forskellige angreb, blandt andet mod olietankskibe ud for De Forenede Arabiske Emirater og mod den amerikanske ambassade i Irak. Iran har samtidig sagt, at man vil øge berigelsen af uran – med andre ord optrappe atomprogrammet.

Når man taler om Iran og deres atomprogram, involverer det som regel også Israel, som sammen med USA er dem, der har gjort mest for at advare mod både den iranske atomtrussel og aftalen om at løfte sanktioner i bytte for et neddroslet iransk atomprogram.

Men i modsætning til tidligere har premierminister Netanyahu været relativt stille denne gang.

Travlhed og strategi

Det kan selvfølgelig skyldes, at han har rigeligt at gøre med at få en regering på plads. Hvis ikke det er sket i aften, er der stor sandsynlighed for, at der bliver udskrevet et nyt parlamentsvalg blot lidt over halvanden måned efter det seneste valg. Likud har fremsat et forslag om at opløse Knesset. Forslaget blev vedtaget under første afstemning og har gode chancer for at blive vedtaget endeligt i aften.

Men der kan også være mere strategiske grund til, at vi ikke har hørt så meget fra Netanyahu. Ifølge seniorforsker Yoel Guzansky fra det israelske Institut for National Sikkerhed er Israel ikke interesseret i at lede an i den verserende konflikt. Han siger, at det vil være dumt af Israel at presse på for en krig mellem USA og Iran. Det kan meget vel gøre Netanyahu upopulær både i den amerikanske befolkning og internationalt, når en sådan krig uundgåeligt vil koste (amerikanske) liv.

Guzansky mener heller ikke, at Israel vurderer en decideret krig som særligt sandsynlig. Han mener, at Israel i højere grad holder øje med, om iranerne vil bruge Hizbollah til at hævne sig på USA’ genindførte økonomiske sanktioner, som virkelig tynger landet. Selvom dette scenarie er mere sandsynligt end en krig mellem Iran og USA, så er der dog ikke umiddelbart nogen tegn på, at Hizbollah skulle vælge at gå i krig med Israel lige nu. Det siger en anonym kilde fra det israelske militær.

USA tager truslen meget alvorligt

Iran har givet de resterende lande, som de i 2015 indgik atomaftalen med, indtil 7. juli til at kompensere for, at USA har trukket sig ud. Det er der dog ikke noget, der tyder på, at de vil. Konsekvensen vil så blive, at aftalen helt annulleres, og at Iran vil optrappe sit atomprogram.

Donald Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, Michael Bolton, er klar i mælet og siger, at de seneste meldinger og aggressioner fra Iran – fx at de vil berige uran – er et klart signal om, at de vil reducere den såkaldte ”breakout-tid” – altså den tid, det vil tage at udvikle et færdigt atomvåben.

Den opfattelse deler Netanyahu – og mange andre i Israel. Men retorikken har altså i denne omgang været anderledes, end den plejer.