Israel fortsætter: Nasrallah og flere andre terrorledere dræbt

I løbet af weekenden fortsatte Israel den indtil nu meget effektive bekæmpelse af terrororganisationen Hizbollah, som i 11 måneder uprovokeret har angrebet det nordlige Israel dagligt med raketter.

Men nu, efter snart et år, hvor titusindvis af israelere ikke har kunnet bo i deres hjem på grund af angrebene, er Israels tålmodighed sluppet op, og man har vurderet, at tiden er kommet til at flytte det primære militære fokus fra Hamas til Hizbollah.

Den seneste halvanden uges tid har Israel dræbt den ene Hizbollah-leder efter den anden. Og fredag var turen så kommet til den øverste leder, Hassan Nasrallah. Han blev dræbt i et stort luftangreb i Dahiya, som er en sydlig forstad til hovedstaden Beirut. Her mødtes han med adskillige andre topledere under en etageejendom. Det var imens Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, holdt tale i FN’s Generalforsamling i New York. Måske derfor havde ledelsen valgt netop dette tidspunkt for deres møde. Men Israel vidste altså, at Nasrallah befandt sig i Beirut – og Netanyahu havde angiveligt godkendt angrebet, inden han gik på talerstolen.

Nasrallahs død blev selvfølgelig set som en stor sejr i Israel. Men på sociale medier kunne man også se mange syrere fejre hans død. Hizbollah var allieret med Assad under borgerkrigen i Syrien og har været med til at dræbe mange syrere, der gjorde oprør mod Assads styre. Flere medier berettede om, at syrere dansede i gaden, og bilisterne dyttede med hornet, da nyheden kom frem.

Ud over Nasrallah blev omkring 20 andre ledere dræbt, forlyder det.

Derudover siger Israel, at de har ramt mere end 1000 Hizbollah-mål siden eskaleringen for cirka to uger siden. Det er især affyringsinstallationer og våbenlagre, der er blevet ramt. Det vides ikke, hvor stor en del af Hizbollahs våben-arsenal, som er blevet ødelagt. I sidste uge sagde en vestlig diplomat til Reuters, at terrorgruppen har mistet 20-25 procent af sine våben.

Andre markante angreb

Ud over fredagens store angreb har der i weekenden og mandag været flere andre markante hændelser.

• Søndag angreb Israel for anden gang mål i Yemen. Målet var ifølge Israel blandt andet kraftværker samt to havne, som houthierne ifølge Israel bruger til at få våben fra Iran. Angrebet kom, efter at Houthi-bevægelsen i Yemen lørdag sagde, at de havde affyret et missil mod Ben Gurion Lufthavn i Tel Aviv på det tidspunkt, hvor Netanyahu skulle lande efter sin rejse til New York.
• Natten til mandag angreb Israel for første gang det centrale Beirut. I angrebet blev tre højtstående medlemmer af terrorgruppen PFLP dræbt.
• Ligeledes natten til mandag blev Hamas’ leder i Libanon, Fateh Sharif, dræbt. Det skete i et luftangreb ved byen Tyre. Ud over at være Hamas-leder var Fateh Sharif også indtil for nylig leder af foreningen af lærere på FN’s skoler i Gaza – og desuden rektor på en skole. Tidligere på året har UNRWA dog suspenderet ham på grund af mistanke om terrorforbindelser. Den mistanke er så blevet bekræftet nu, hvor det altså er kommet frem, at han ud over at være ansat af FN’organet UNRWA også havde en høj post i Hamas.

Forventning om en invasion af det sydlige Libanon

Lige nu er der flere store spørgsmål.

• Der er selvfølgelig en stor uvished om, hvilken forfatning Hizbollah er i, og om de kommer til at rette store angreb mod Israel som modsvar. I weekenden har der været flere angreb. Flere gange lød luftalarmerne i Tiberias, hvilket ikke er sket tidligere i krigen. Og området omkring Haifa har også været under kraftig beskydning.
  Frygten i Israel er især, at Hizbollah affyrer et meget stort antal af både deres langtrækkende og deres kortrækkende missiler samt droner på samme tid. Det vil gøre det meget sværere for Israels missilforsvar at skyde det hele ned. Om det skyldes en vis tilbageholdenhed eller manglende evner, at Hizbollah endnu ikke har alvor har brugt deres tungeste skyts mod Israel, ja, det er svært at sige.
• Så er der spørgsmålet om, hvad Iran vil gøre. Lederne i Iran har flere gange truet med hævn. Men indtil videre er der ikke sket det store. Mange mener, at Iran helst vil undgå at gå ind i krigen. I så fald bliver det på bekostning af et ansigtstab efter de mange trusler – som i så fald vil være tomme.
  Uanset hvad må præstestyret og Revolutionsgarden set til med stor bekymring. Hizbollah er uden tvivl den vigtigste af deres mange stedfortrædergrupper. Svækkelsen af Hizbollah er derfor et stort nederlag for iranerne, som nu vil være mere sårbare over for Israel og USA.
• Endelig er der spørgsmålet om, hvorvidt Israel vil sende soldater ind på landjorden i det sydlige Libanon. Der er rigtig meget, der tyder på, at det kommer til at ske inden længe. Forklaringen på det er, at Israels erklærede mål er at sørge for, at borgerne fra det nordlige Israel kan vende sikkert hjem. Det kan de ikke, så længe Hizbollah er til stede i området syd for Litanifloden, der ligger cirka 30 km nord for den israelsk-libanesiske grænse. Israel vil altså have dem væk fra det sydlige Libanon, før de cirka 60.000 nordisraelere kan vende hjem. Det er i øvrigt også det, som FN’s Resolution 1701 fra 2006 kræver – den er bare aldrig blevet håndhævet.
  Mandag sagde Israels forsvarsminister, Yoav Gallant, til tropperne ved grænsen, at »elimineringen af Nasrallah er et vigtigt skridt, men det er ikke alt. Vi vil bruge alle vores handlemuligheder. Hvis nogen på den anden side ikke forstår, hvad vores fulde handlemuligheder betyder, så betyder det alle. Og I er en vigtig del af det.«
  Dette budskab blev forstået som en klar antydning af, at en invasion er på trapperne.
  Ifølge Wall Street Journal har der faktisk allerede været israelske soldater inde i Libanon for at forberede en større invasion.
• Det, som måske kan forhindre en israelsk invasion, er dog, hvis den libanesiske hær begynder at røre på sig. Mandag sagde Libanons premierminister, Najib Mikati, at Libanon er klar til at implementere Resolution 1701 ved at indsætte den libanesiske hær i området syd for Litani-floden. Så det bliver spændende at se, om han mener det. Og om Libanons hær i så fald kan lykkes med at fjerne Hizbollah fra området.
  Efterhånden som Israel har optrappet angrebene, er der også kommet større pres på Libanons regering. Mens de israelske angreb indtil videre har været rettet direkte mod Hizbollah-mål, så forventes det, at de også på et tidspunkt vil ramme libanesisk infrastruktur for at bekæmpe Hizbollah. Konsekvenserne for Libanons befolkning er allerede store, men de kan blive endnu større.