Israel bomber syrisk havn, som Iran bruger til våbentransport

Tidligt tirsdag morgen blev havnen i den syriske by Latakia ramt af missiler. Det var angiveligt Israel, der affyrede dem. De ramte adskillige containere og forårsagede nogle efterfølgende eksplosioner og en ildebrand.

Havnen i Latakia er en vigtig kommerciel havn for Syrien. En stor del af landets import foregår her. Det gælder også import af iranske våben, som bliver transporteret videre til de iranske styrker i Syrien – og sydpå til terrorgruppen Hizbollah, som holder til i det område, der grænser op til Israel.

Og det er med al sandsynlighed her, man finder forklaringen på det israelske luftangreb. Det forlyder nemlig, at et skib, som tidligere har serviceret det iranske forsvarsministerium, i slutningen af november afleverede et antal container i havnen i Latakia. Samtidig viser efterretninger, at Iran aktuelt forsøger at få smuglet deres missilsystem SAM (Surface to air missiles) til Syrien.

På et pressemøde tirsdag sagde Israels premierminister, Naftali Bennett, at Israel »bekæmper onde kræfter dag og nat. Vi vil ikke holde inde et eneste sekund.«

Havnen i Latakia er et kompliceret mål for Israel, fordi Rusland har baser i nærheden. (Foto: Wikimedia)

Yderst sjældent angreb

Det er velkendt, at Israel jævnligt udfører angreb mod de iranske styrker i Syrien. Man vil ikke acceptere, at iranerne får en permanent militær base i et område, der grænser op til Israel. Det vil udgøre en meget stor trussel.

På trods af hyppige angreb er tirsdagens hændelse meget sjældent set. Havnen i Latakia er nemlig et temmelig kompliceret mål, fordi russerne har to baser i nærheden af byen. En luftbase i Hmeyim blot 25 kilometer fra Latakia. Og en maritim base i Tartus 85 kilometer fra byen.

Sidst Israel angreb Latakia var i 2018, og her fik det alvorlige konsekvenser for forholdet til Rusland. Syriske styrker kom nemlig ved en fejl til at nedskyde et russisk fly, som de troede var israelsk. Siden har russerne og israelerne indgået en aftale, hvor Israel advarer russerne kort før et angreb. Man må derfor formode, at Putin denne gang har været bekendt med angrebet og muligvis også godkendt det.

Angrebet har dog ikke fyldt meget i de russiske medier – og heller ikke i de iranske. Begge parter støtter det syriske regime.

Netop fordi angrebet er så sjældent, tyder alt på, at målet har været meget, meget vigtigt for Israel. Ellers ville man næppe risikere at komplicere det gode forhold til Rusland. Angrebet er samtidig et tegn til det internationale samfund om, at Israel mener det alvorligt, når de siger, at de vil bekæmpe Iran militært, hvis ikke USA og de øvrige lande, der i disse dage forhandler om en ny atomaftale med Iran, får et tilfredsstillende resultat.