Israel beskudt fra Yemen, Libanon og Gaza

En fuldskala krig mellem Israel og Hizbollah lader til at rykke nærmere og nærmere. Ifølge israelske Kanal 13 har premierminister Netanyahu i sidste uge sagt til de øverste ledere i sikkerhedsstyrkerne, at en stor krig kan være lige rundt om hjørnet. I forlængelse af det forlyder det også, at Netanyahu snart vil fyre sin forsvarsminister, Yoav Gallant. Der har længe været kold luft mellem de to. Gallant er regeringens måske største fortaler for, at man stadig forsøger at nå frem til en diplomatisk løsning på konflikten med Hizbollah. Hvis Gallant fyres, er Gideon Saar fra oppositionen favorit til at overtage posten.

I weekenden var der igen massive raketangreb fra Hizbollah mod Israel. Bare i løbet af lørdag blev der affyret omkring 60 raketter – de fleste af dem mod Safed, som er en af de byer i det nordlige Israel, hvor de fleste indbyggere ikke er evakueret. Byen ligger 13 kilometer fra grænsen, og der er 38.000 indbyggere. De fleste raketter blev elimineret af Israels luftforsvar. Men nogle landede i åbne områder, hvor de forårsagede ildebrand. Store dele af det nordlige Israel er evakueret og har været ramt af ildebrande som følge af de mange angreb.

Ballistisk missil affyret af houthierne

Weekendens vel nok mest dramatiske angreb kom imidlertid sydfra. Nemlig fra Yemen, hvor houthierne affyrede et ballistisk missil (et missil, som kan ramme et præcist mål på lang afstand) med retning mod det centrale Israel. Det skete tidligt søndag morgen. Israel aktiverede straks det luftforsvar, som bruges ved missiler fra lang afstand. Det hedder Arrow 3. Det lykkedes kun delvist for Arrow 3 at eliminere det ballistiske missil. Mindst en af forsvarsraketterne ramte missilet, men det blev ikke helt ødelagt. I stedet gik det fra hinanden i luften. Både sprænghovedet og andre dele af missilet landede, men heldigvis uden at personer kom til skade. Missilresterne satte ild til et naturområde kun få kilometer fra Ben Gurion Lufthavn. Og en togstation ved Modiin blev beskadiget.

Det er uklart, hvad det præcise mål for missilet var.

Efterfølgende var flere talspersoner for houthierne ude og prale af angrebet. »Det fik to millioner zionister til at løbe i beskyttelsesrum for første gang nogensinde,« sagde en talsmand. Og sirenerne lød da også i store dele af det centrale Israel, så mange måtte søge beskyttelse. Han sagde også, at houthierne vil angribe igen.

Hændelsen viser, at det israelske missilforsvar ikke er 100 procent sikkert. Det har Israel i øvrigt aldrig påstået, at det var. Dette var tredje gang, at et angreb fra houthierne lykkes helt eller delvist. Tidligere har en drone og et missil ramt mål i Israel.

Netanyahu reagerede ved at komme med en advarsel til houthierne: »De bør vide, at vi kræver en høj pris fra dem, der angriber os. Hvis man vil mindes om det, skal man bare besøge havnen i Hodeida.« Israel angreb i sommer denne havn i Yemen som svar på et drone-angreb fra houthierne, der dræbte en civil.  Havnen var strategisk vigtig for dem – og den er stadig ikke vendt tilbage til normal drift.

To raketter fra Gaza

Også fra Gaza var der angreb, da der lørdag blev affyret to raketter mod Ashkelon. Det er ikke så ofte, at Hamas eller Islamisk Jihad affyrer raketter mod Israel for tiden, men af og til kommer der disse mindre angreb.

Angrebet kom fra Beit Lahiya i det nordlige Gaza. Det er primært her, at Hamas forsøger at reorganisere sig. Og her har de israelske soldater fortsat en relativt stor opgave med at bekæmpe mindre Hamas-celler, der bliver ved med at dukke op, selvom Hamas på et større organisatorisk plan efter israelernes vurdering er splittet ad.

De store spørgsmål

Der er selvfølgelig flere spørgsmål, som trænger sig på efter weekendens mange og alvorlige angreb.

Det første er, om vi snart ser den eskalering til fuldskala krig i nord, som der er blevet talt om så længe. Hvis det sker, bliver det selvfølgelig meget afgørende, om houthierne reagerer ved at øge deres angreb. Den situation vil sandsynligvis gøre, at Israel ikke kan bruge lige så mange ressourcer på Gaza. Og vil det så betyde, at Hamas får mere ro til at organisere sig?

Indtrykket er, at man i Israel har forsøgt at udsætte den store krig mod Hizbollah, blandt andet fordi man vil koncentrere sig om Hamas. Og måske vil forsøge det lidt endnu.  Også fordi USA, der er en altafgørende allieret, fortsat kæmper hårdt for at nå diplomatiske løsninger – med både Hamas og Hizbollah. Og uden amerikansk opbakning har Israel næppe lyst til at tænde for den store lunte. På den anden side kan man sige, at Hizbollah allerede har tændt den, og at det er Israel, der fortsat kæmper en brav kamp for at slukke den.

Hizbollah har uprovokeret angrebet Israel stort set dagligt siden 8. oktober. Israel har svaret igen.